Annonce
Annonce
Et igangværende studie overvåger køer og kalves adfærd for at finde ud af, om fuldtidssamvær eller halvtidssamvær mellem ko og kalv er bedst set fra dyrenes perspektiv. Foto: Irene Brandt
Forskere måler køers og kalves humør
Bliv klogere på ko-kalv samvær, mens du spiser sildemaden. Økologisk Landsforening og Aarhus Universitet inviterer til korte digitale frokostforedrag fredage i marts og april.
Hvordan måler man en kos humør? Det var emnet ved det første af fem korte webinarer, som Økologisk Landsforening sammen med forskere og rådgivere arrangerer de kommende uger. Det første løb af stablen fredag den 12.
Maja Bertelsen, ph.d. ved Aarhus Universitet, forsker i køers og kalves humør. Udgangspunktet er en gruppe køer og kalve i forsøgsstalden i Foulum. Maja Bertelsen 'måler' køers og kalves humør for at finde ud af, om fuldtidssamvær eller halvtidssamvær mellem ko og kalv er bedst set fra dyrenes perspektiv.
"Følelser er subjektive og kan ikke måles i sig selv. Hvis en ko er bange, kan vi ikke måle dens angst, men angsten fører nogle signaler med sig, som vi kan iagttage," fortæller Maja Bertelsen.
Er en ko fx bange, kan den ytre det i sit ansigt eller give lyd på en måde, der signalerer angst.
"Følelsen sætter gang i nogle autonome ændringer i kroppen, som man kan måle. Stresshormoner og puls er eksempler på dette. Endelig fører følelsen også til en adfærd, som vi kan iagttage. Hvis vi holder fast i følelsen bange som eksempel, kan reaktionen være forsøg på flugt", forklarer Maja Bertelsen videre.
Overvåget døgnet rundt
Derfor bliver køer og kalve i forsøget videoovervåget døgnet rundt flere gange i løbet af forsøgsperioden. Køerne har sensorer på kroppen, der måler deres aktivitet, og kalvenes reaktioner på menneskekontakt bliver testet.
Endnu er der ikke resultater klar fra forsøget, men Maja Bertelsen viser et par korte videoklip af køer, der vender tilbage til kalvene efter malkning. Det er tydeligt, at der er mere tumult, når de har været adskilt et halvt døgn, end når adskillelsen blot har varet en malknings tid. Køer og kalves adfærd og reaktioner bliver også registreret, når kalvene efter syv uger skal vænnes fra. Det foregår enten gradvist eller pludseligt for at se eventuelle forskelle.
Spørgsmålet om, hvor stor en del af døgnet, ko og kalv skal være sammen i mælkeperioden, er interessant for landmanden, fordi halvtidssamvær formentlig giver mere mælk i mælketanken og dermed en bedre økonomi end fuldtidssamvær, hvor kalven har fri adgang til mælk hos koen døgnet rundt.
De kommende emner er råmælk, adskillelse tidligt eller sent, staldindretning og økonomi. Man skal tilmelde sig webinarerne for at se og lytte med.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.