Økologiske landbrug får markant økonomisk løft – mælkeproducenter mere end tredobler resultatet

Der var markant fremgang i økonomien hos de økologiske landbrug i 2025.

Efter et år med langt bedre resultater havde de økologiske heltidsbedrifter i gennemsnit 2,7 mio. kr. tilbage, når indtægterne fra landbruget var gjort op mod driftsomkostningerne.

Det var 1,9 mio. kr. mere end i 2024 og den største fremgang blandt de tre grupper, som Danmarks Statistik sammenligner: økologiske landbrug, konventionelle landbrug og gartnerier.

De konventionelle landbrug endte også på et gennemsnitligt resultat på 2,7 mio. kr., mens gartnerierne havde knap 1 mio. kr. tilbage.

Samtidig steg de økologiske landbrugs afkastningsgrad til 6,4 pct. Det er det højeste niveau i Danmarks Statistiks opgørelse, der går tilbage til 2008.

Det fremgår af nye regnskabstal fra Danmarks Statistik.

Økologiske mælkeproducenter i markant fremgang

Det var især de økologiske mælkeproducenter, der trak gennemsnittet op.

I 2024 havde de i gennemsnit et driftsresultat på 1,3 mio. kr. Året efter var det steget til 4,4 mio. kr. – en fremgang på godt 3 mio. kr. pr. bedrift.

Også økologiske fjerkræ- og svineproducenter fik flere penge tilbage, når årets indtægter og driftsomkostninger blev gjort op.

Fjerkræbedrifterne gik fra knap to mio. kr. i 2024 til 2,6 mio. kr. i 2025, mens svineproducenterne forbedrede resultatet fra 1,3 mio. kr. til knap to mio. kr.

Ifølge Danmarks Statistik skyldes fremgangen blandt andet, at priserne på økologiske produkter steg i 2025.

Planteavlerne gik fra røde til sorte tal

Også de økologiske planteavlere fik vendt økonomien i løbet af året.

I 2024 havde de i gennemsnit et underskud på 800.000 kr. I 2025 var billedet vendt, og de kunne i stedet notere et overskud på 865.000 kr.

Forklaringen er ifølge Danmarks Statistik både større indtægter fra produktionen og lavere omkostninger til driften.

Indtægterne fra planteavlernes produktion – bruttoudbyttet – steg fra 4,9 mio. kr. til knap 5,9 mio. kr.

Korn var den største indtægtskilde. Med 2,4 mio. kr. stod korn for 40 pct. af planteavlernes samlede indtægter fra produktionen i 2025.

Fremgangen betød også, at alle fire opgjorte typer af økologiske heltidsbedrifter – mælkeproducenter, svineproducenter, fjerkræproducenter og planteavlere – havde et positivt gennemsnitligt driftsresultat i 2025.

Færre økologiske landbrug trods bedre økonomi

Selv om regnskaberne ser bedre ud, bliver de økologiske heltidsbedrifter færre.

I 2025 var der 550 økologiske heltidsbedrifter i Danmark. Det er 22 færre end året før og fjerde år i træk med tilbagegang.

Udviklingen er forskellig på tværs af produktionsgrenene.

Antallet af økologiske malkekvægsbedrifter faldt fra 292 i 2024 til 247 i 2025. Til gengæld steg antallet af økologiske planteavlsbedrifter fra 130 til 144, mens antallet af økologiske fjerkræbedrifter voksede fra 40 til 50.

Antallet af økologiske svinebedrifter faldt fra 41 til 40.

De nye tal viser dermed, at den økonomiske fremgang ikke har været nok til at vende udviklingen i det samlede antal økologiske heltidsbedrifter.

Konventionelle mælkeproducenter tjener mest

Blandt de konventionelle landbrug var det også mælkeproducenterne, der havde det bedste resultat i 2025.

De havde i gennemsnit 5,2 mio. kr. tilbage i driftsresultat. For fjerkræproducenterne var beløbet 3,6 mio. kr., mens svineproducenterne nåede 2,2 mio. kr.

De konventionelle planteavlere havde det laveste resultat blandt de opgjorte driftsformer med 1,1 mio. kr. Det var dog en forbedring fra 747.000 kr. i 2024.

Ser man i stedet på, hvor stort et afkast bedrifterne skaber i forhold til den kapital, de har bundet i virksomheden, lå konventionelle mælkeproducenter højest med 10,7 pct.

De økologiske fjerkræproducenter fulgte efter med 8,5 pct., tæt på de konventionelle fjerkræproducenters 8,4 pct. De økologiske mælkeproducenter havde en afkastningsgrad på 8,2 pct.

Samlet set havde de økologiske heltidslandbrug en højere afkastningsgrad end de konventionelle landbrug. Men tallene dækker over store forskelle mellem de enkelte produktionsgrene.