Danske tal udfordrer britisk studie om øko-ægs klimaaftryk

Et økologisk æg er næsten dobbelt så stor en klimabelastning som et buræg, lyder det i et nyt britisk studie.

Det stemmer dårligt med nyere danske tal, der viser, at et øko-æg udleder ca. 15 pct. flere drivhusgasser end et buræg, hvilket dermed er noget lavere, end de britiske tal viser.

De danske tal kommer fra brancheorganisationen Danske Æg i et skriftligt svar til LandbrugsAvisen. I 2021 fik Danske Æg konsulentfirmaet Blonk Consultants til at beregne miljøpåvirkningen fra den danske produktion af hhv. buræg, skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg.

Tallene blev beregnet ud fra produktionsdata fra 2000 til 2020 og var en såkaldt screenings-livscyklusanalyse, der medtager processen fra produktionen af foder og hønniker, frem til æggene forlader bedriften.

Her viste de korrigerede 2020-tal, at et kg buræg udleder 1,42 kg CO₂-ækvivalenter, mens et kg økologiske æg udleder 1,63 kg.

Disse tal udelader dog den ændrede arealanvendelse - Land Use Change (LUC). Medregner man LUC, er de økologiske æg pludselig de mest klimavenlige af alle æg. Udregningen her er dog så usikker, at tallet skal læses med et væsentligt forbehold.

Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef for Danske Æg, vurderer, at klimaaftrykket i dag vil være endnu lavere, da beregningen var baseret på produktionen i 2020. De britiske data er endnu ældre; her har forskerne brugt data helt tilbage fra 2009-2010, hvilket de over den britiske avis The Guardian anerkender som en begrænsning ved deres fund.

Nyere tal er på vej

Der kan dog snart foreligge friske tal for den danske produktion. Innovationscenter for Økologisk Landbrug er nemlig i gang med en analyse, som ud fra en række scenarieberegninger skal vise forskelle i klimaaftrykket ved omlægning fra konventionel til økologisk fjerkræproduktion. Her forventes resultatet at være klar senere i år.

 "Vi laver analysen ud fra de eksisterende data på området, men datagrundlaget er snævert og mangler en opdatering. Det gælder for hele den økologiske produktion og især for fjerkræområdet, der er småt sammenlignet med gris og kvæg, og hvor der ikke er udsigt til en klimaafgift på produktionen," fortæller chefkonsulent Julie Cherono Schmidt Henriksen i en pressemeddelelse.

Hvis man beregner klimaaftrykket pr. kg produkt, har skrabeæg og buræg fra konventionel produktion et lavere klimaaftryk end æg fra økologisk produktion, fordi den konventionelle produktion er mere intensiv.

"Men hvis man beregner klimaaftrykket ud fra den samlede klimabelastning fra hele produktionssystemet, forventer vi et resultat, der ser helt anderledes ud," vurderer Julie Cherono Schmidt Henriksen.

Derfor ser hun frem til at dykke ned i den analyse, innovationscenteret er i gang med at udføre for at få et opdateret resultat i en dansk kontekst.

"Her vil faktorer som selvforsyning med foder i stedet for importeret foder og en øget andel af græs og efterafgrøder i produktionen og dermed en øget kulstoflagring i jorden give den økologiske produktion et andet resultat. Ser man på den samlede bæredygtighed i produktionen, er der også hensyn til dyrevelfærd og biodiversitet i den økologiske produktion, der ser anderledes ud end i den konventionelle. Når man ikke medregner de faktorer eller anvender en målestok, der er baseret på konventionel produktion, til at måle økologisk produktion, får man ikke et retvisende resultat. Det er to forskellige produktionssystemer, og derfor har vi også brug for forskellige virkemidler til at reducere klimaaftrykket, der er en udfordring for hele den animalske produktion," uddyber hun.

Giver ikke et komplet billede

Lee Holdstock, der er chef for regulering og handel hos den britiske økologiske mærkningsordning Soil Association Certification, mener, at studiet illustrerer nogle væsentlige kompromiser ved en omlægning til økologi, men påpeger også, at det ikke giver det fulde billede af miljøomkostningerne.

"Selvom intensive systemer kan have lavere emissioner pr. produktionsenhed, fordi fuglene udnytter foderet mere effektivt, afspejler dette kun en del af billedet. Et virkelig bæredygtigt fødevaresystem skal også tage højde for indvirkningen på naturen, jordens sundhed, vandkvaliteten, brugen af syntetiske tilsætningsstoffer og dyrevelfærd," siger Lee Holdstock til The Guardian, der omtaler det britiske studie.

Harriet Bartlett fra Oxford University Smith School of Enterprise and the Environment, som bidrog til studiet, er enig i, at det ikke giver det fulde billede. Studiet måler fire miljøindikatorer: drivhusgasser, forsuring, eutrofiering og arealforbrug. Pesticidbelastning og biodiversitet indgår ikke.

"Økologisk landbrug kunne måske klare sig bedre, hvad angår pesticidernes toksicitet og måske også med hensyn til biodiversiteten på gården," siger hun til The Guardian.

Forfatterne konkluderer, at et skifte væk fra bursystemer sandsynligvis medfører både højere miljøpåvirkning og betydelige velfærdskonsekvenser, i den forstand at flere dyr skal slagtes, såfremt produktionsniveauet skal opretholdes med et burfrit system.

Det er ikke, fordi de anbefaler at bevare burproduktionen, men de råder politikerne til at være opmærksomme på betydningen for miljøaftrykket og dødeligheden ved en omlægning. Derfor bør de sørge for, at der igangsættes indsatser, som forbedrer produktiviteten og nedbringer dødeligheden i de burfri systemer. Derudover peger de på, at folk særligt i lande med et højt indtag af æg, bør overveje at reducere deres indtag, da det for storforbrugere i forvejen er højere, end kostråd anbefaler.