Turbokylling? Ikke hjemme hos Kitt

Kitt Boding-Jensen er en af de mest inkarnerede økologiske forbrugere, som nærmest af princip navigerer udenom det konventionelle kød, der optager langt det meste af pladsen i køledisken i landets dagligvarebutikker.

Hun har ikke lyst til at sætte tænderne i en turbokylling, som har levet sit korte liv i en lukket stald uden adgang til hverken hønsegård eller åben himmel, men når hun besøger en gårdbutik, behøver produkterne ikke altid at være økologiske.

Kitt Boding-Jensen behøver dog ingen betænkningstid for at erklære sit køkken for "turbokyllingfri zone", da Økologisk Nu besøger hende i midtbylejligheden i Aarhus, hvor hun er i færd med at gøre en øko-kylling fra det sønderjyske gårdslagteri Dalsgaard & Barsøe klar til en tur i ovnen.

Både hendes mand og deres 13-årige søn er glade for kylling, og familien spiser fjerkræ mindst en gang om ugen, fortæller hun, mens hun befrier den 2,4 kg tunge kylling for den snærende plastikindpakning, som bruges ved vakuumpakning, som er med til at sikre en lang holdbarhed i fryseren.

"Der er rigtig meget kød på de her økologiske kyllinger, som vi køber via webshoppen Gaardmester. Så når vi laver en kylling, rækker den til to eller tre dage. Har vi gæster, bestiller vi en større kylling på tre kg. Så er der jo mad nok til to familier i én kylling," siger Kitt Boding-Jensen, som byder på 'espressoagtig kaffe med havredrik'.

Provokeret af en lørdagskylling

Så længe Kitt Boding-Jensen kan huske, er hun gået op i dyrevelfærd og dyrkningsformer, som tager hensyn til natur og biodiversitet, og hun fik i en tidlig alder en holdning til den mad, hun spiser.

"Jeg tror, at jeg allerede som ung blev lidt provokeret af den der lørdagskylling, som man kunne få for næsten ingen penge. Når det var muligt at sælge den så billigt, handlede det selvfølgelig også om, hvordan dyrene blev behandlet," siger Kitt Boding-Jensen, som er uddannet i Europæisk Etnologi ved Københavns Universitet.

Hendes indkøbsmønster passer på arketypen "Den overbeviste", som typisk er velstillede ægtepar, der står på de øverste trin af den økologiske trappe. De kigger nærmest af princip efter Ø-mærket, når de er på indkøbstur i supermarkedet, hvor prisskiltet ikke betyder helt så meget. Kvalitet koster, og det skal der være råd til, når det gælder mad.

"Det er et valg, vi har taget. Nogle gange kan vi godt købe en frilandskylling, men jeg kan ikke huske, hvornår jeg senest har købt en konventionel kylling," siger hun, mens hun bakser med kyllingen ved køkkenbordet.

En stille fighter for økologi

"Jeg skærer altid gumpen af," siger hun og smider kyllingens mindst eftertragtede udskæring ned i vasken.

Hun skærer et par citroner ud i kvarte, som hun med lidt besvær får stoppet ind i den endnu ikke helt optøede kylling.

"Vi bruger ikke så meget tid på at missionere eller tale med andre om økologi. Hvad andre vælger, det er deres valg," siger Kitt Boding-Jensen, der beskriver sig selv som en stille fighter for økologi.

For ikke at løbe tør for Ø-mærket kyllingekød bestiller hun ca. hver anden måned nye forsyninger af hele økologiske kyllinger, bryststykker og hakket kyllingekød m.m. fra webshoppen, som forhandler kyllinger, der er dobbelt så store som de økokyllinger, hun normalt kan finde i de fysiske butikker. Så selv om de kan koste 300 kr., ender kiloprisen nærmest på det samme, og hvis man parterer dem, er der mad til flere dage.

"Det er lidt mere omstændeligt og kræver, at man lige har overskud til det, og at man ved, om man er hjemme dagen efter, så man kan spise resten af kyllingen. Men vi køber jo også de store pakker med bryster og hakket kød, så vi har de nemme løsninger. For det er ikke hver dag, man har brug for en hel kylling."

Den indkøbspolitik kræver ekstra frysekapacitet, og så er det godt, at flere beboere i opgangen har samme indkøbsstrategi.

"Ud over vores lille fryser her i køkkenet har vi en skabsfryser til at stå i kælderen, som vi deler med vores underbo. Det fungerer godt, og nogle gange bestiller vi kød sammen," siger den inkarnerede øko-forbruger, som i dag har inviteret underboens 20-årige datter på kylling, da hendes forældre er taget ud i kolonihaven.

Familiens økologiske bannerfører

Kitt Boding-Jensen havde arbejdet ved Arbejdermuseet og en stribe andre københavnske museer, da hun i 2010 rykkede fra Sjælland til Øgade-kvarteret i Aarhus for at flytte sammen med sin mand, der har et job, som inkluderer arbejdsdage i både København og Aarhus.

Måske er det derfor, at Kitt Boding-Jensen er den i familien, der oftest står bag komfuret, og hun påtager sig gerne titlen som familiens økologiske bannerfører.

"Jeg tror, at jeg har været medlem af Aarstiderne i 30 år, så det er dér, vi har købt de fleste af vores økologiske grøntsager. I forhold til kødet køber vi meget gennem supermarkederne, hvor både Rema 1000 og Føtex plejer at have hele økokyllinger for 160 kr. Men nogle gange har det været vanskeligt at få fat i økologiske kyllinger, og så er vi gået på kompromis og har købt frilandskyllinger, hvis ikke vi selv havde kød i fryseren."

Andre gange handler hun i gårdbutikker, hvor hun ved, at varerne er lokalt producerede af mennesker, som hun har tillid til – også selv om det ikke er certificeret økologisk.

Det er bare mærkeligt

I dag bor parret sammen med deres fælles teenagesøn Mads Emil, mens mandens to voksne børn er flyttet hjemmefra, og Kitt Boding-Jensen håber, at hun har været med til at sende sine bonusbørn videre med en viden om, at det ikke er ligegyldigt, hvad de stopper i indkøbskurven.

"De væsentligste årsager til, at vi prioriterer at bruge penge på økologiske kyllinger, handler om dyrevelfærd. Vi vil gerne have, at dyrene har haft det godt, og så har de økologiske kyllinger bare en bedre kvalitet og smag," siger hun med begejstring i stemmen.

Hun er især fan af de store langsomtvoksende, men mere kødfulde kyllinger fra nogle af landets små producenter, som aldrig finder vej til dagligvarekæderne.

Begejstringen er derimod til at overskue, når det gælder det aktuelle udvalg af økologisk kød i de aarhusianske dagligvarebutikker.

"Jeg er overrasket over, hvor lille det økologiske sortiment er i butikkerne i en stor by som Aarhus – både når det gælder kyllingekød og andre økologiske varer. Det er ikke noget, der generer mig eller provokerer mig, for jeg finder mine varer andre steder. Men jeg forestiller mig, at der må være en stor målgruppe for økologi, så jeg synes bare, det er mærkeligt."

Lær at partere din kylling

I øjeblikket abonnerer familien på en ugentlig måltidskasse fra Aarstiderne. Den rækker til tre-fire dage, så de slipper for selv at bruge så meget tid på indkøb, men hun vil gerne give et råd til nye økologiske forbrugere:

"Mit bedste råd vil være, at du skal købe en stor hel kylling og lære at partere den. Så får du meget mere for pengene," siger Kitt Boding-Jensen og forsvinder ud på altanen med en saks i hånden.

Kort efter vender hun tilbage med en håndfuld kviste fra krukkerne med krydderurter, som hun masserer godt ind i kyllingen sammen med en olivenolie fra en italiensk producent, som ifølge Kitt Boding-Jensen benytter nogle gamle maskiner, der presser olien langsomt ud af olivenerne, hvilket giver en bedre smag.

Hvad er din bedste ret med kylling?

"Min bedste kyllingeret? Det er nok det, jeg laver i dag, hvor man stopper en hel kylling med citron og smører den ind i en god olie med friske krydderurter, hvidløg, salt og peber. Der skal egentlig ikke så meget til," siger hun og sætter kyllingen i ovnen.

"Så skal den bare have halvanden time ved 180 grader."