Forbud mod turbokyllinger er et vigtigt skridt – men det er ikke nok

Af Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening

Det er glædeligt, at minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) melder ud, at han vil arbejde for et nationalt og europæisk forbud mod turbokyllinger. Det er der behov for, og det er glædeligt, at der er bred opbakning på tværs af partifarver. Men det bør kun være det første skridt. Der skal mere til end at stoppe ekstremvækst, før vi kan tale om dyrevelfærd. Og alle dyr i vores fødevareproduktion har krav på et godt dyreliv. Også kyllingen.

I Økologisk Landsforening mener vi, at god dyrevelfærd for en kylling forudsætter, at den har oplevet en åben himmel, kunnet skrabe og pirke i jorden, søge efter orm og biller og hoppet efter insekter.

Det liv er ikke sikret bare ved at forbyde turbokyllingerne og udfase dem fra de offentlige køkkener.

Vi mener, at man i langt højere grad bør satse på den økologiske kylling. Vi er bevidste om, at markedet for økologiske slagtekyllinger er udfordret. Det er næppe, fordi forbrugerne ikke ønsker dyrene et godt liv. Det er snarere en kombination af pris og manglende viden om, hvordan kyllingerne i køledisken rent faktisk har levet.

Hvis den hele ferske økologiske kylling ligger til 150 kr. ved siden af en kylling til 70 kr., kan det være svært at få flertallet af forbrugerne til at vælge den økologiske. Den prisforskel er måske heller ikke rimelig. Det vender vi tilbage til.

Stil krav om udeadgang

Ministerens udmelding understreger, at dyrevelfærd i høj grad er et politisk anliggende og ikke, som det ellers oftest bliver fremstillet, et spørgsmål om individuelle forbrugervalg; forholdene i landbruget er et resultat af de rammer, der er besluttet politisk. Det handler både om lovgivning, landbrugsstøtte og offentlige indkøb, og om det, der foregår ude i dagligvarehandlen. Så forbuddet mod turbokyllinger er en god start, men der kan og skal gøres meget mere for at sikre landets kyllinger et godt liv.

Vi opfordrer derfor politikerne til at stille krav om, at alle slagtekyllinger har haft mulighed for at komme ud. Det vil helt af sig selv ændre produktionen væk fra den turbovækst, vi ser i dag. Hvis dyrene skal ud, skal de leve længe nok til, at deres fjerdragt kan beskytte dem mod vejrliget. Og når dyrene ikke længere kan slagtes allerede efter de fem uger, som en turbokylling når at leve, er producenterne nødt til at omstille sig til mere langsomtvoksende dyr. I økologien slagtes de først, når de er omkring 56 dage gamle, og nogle lever også 70, 80 eller mere end 100 dage, alt efter det system de opdrættes i.

I Danmark har staten etableret statens dyrevelfærdsmærke. Alligevel kan offentlige køkkener købe kyllinger med et lavt velfærdsniveau. Det giver ikke mening. Vores politikere bør kun tillade slagtekyllinger med tre dyrevelfærdshjerter i de offentlige køkkener.

Landbrugsstøtten skal i spil

Vores politikere skal udnytte muligheden for at bruge landbrugsstøtten til at belønne de landmænd, der giver dyrene mere plads, længere levetid og adgang til udearealer. Så længe, der ikke er et globalt forbud mod turbokyllinger eller krav om, at alle fjerkræ har mere plads og kan komme ud, er der behov for at finde andre måder at gøre dyrevelfærdsprodukterne prismæssigt konkurrencedygtige.

Og for at vende tilbage til prisforskellen på den økologiske og den konventionelle kylling, der ligger ude i køledisken, skal politikerne sætte lup på, hvad der sker i værdikæden, efter landmanden har fået sin afregning.

Et hurtigt pristjek viser, at forskellen på den kilopris, landmanden får, og den kilopris, forbrugeren møder, er dobbelt så høj, når kyllingen bærer det røde Ø, som hvis kyllingen er konventionel.

Med den prispolitik, så er det jo bestemt på forhånd, at markedet låser os fast i en produktion, vi bør komme væk fra.

Det er altså muligt at skabe grundlaget for gode liv for vores slagtekyllinger. Manglende forbrugeropbakning kan ikke bruges som undskyldning for det, der foregår i dag. Det er godt, hvis der kommer et forbud mod turbokyllinger, men der skal mere til. Det første skridt, der ikke kræver juridisk afklaring eller ny lovgivning, vil være at forpligte de offentlige køkkener til at handle efter de tre dyrevelfærdshjerter i statens mærkeordning. Så er vi i gang.