Niels og Grete viser hele produktionen frem: »Hvis man er bange for, at folk kommer og tager billeder, skulle man nok lave noget andet«

Luften er tung af fjer, støv og hønseklukken, da Niels Riis åbner døren ind til sin stald på Hinge Søgaard i de østjyske bakker. 

På mange måder ligner han den æggeproducent, man kunne forvente at møde: en midaldrende mand i sort arbejdstøj med en høne i favnen og en lædersixpence på hovedet. 

Ved siden af ham står hans makker i skærende kontrast. Med en iPhone i hånden og kasketten vendt om filmer Oliver Dinesen endnu en video til Instagram-profilen 'Niels & Grete'. Her følger flere end 23.000 mennesker med i hverdagen hos den økologiske ægproducent. 

Det umage makkerpar har de seneste år opbygget en stor profil på sociale medier. Men ifølge Niels Riis handler videoerne om mere end at sælge æg: De handler også om transparens. 

En af de største øko-profiler

I mange år producerede Niels & Grete økologiske æg til de største danske æggepakkerier, men da de oplevede, at pakkeriet begyndte at efterspørge "kvalitets discountæg" og lægge op til en intensivering, sagde de fra.

Istedet satte de deres eget pakkeri op, fik egne navne på bakkerne og leverer nu friske æg til kølediskene direkte fra hønsegården i Hadsten - uden mellemled.

30.000 høns og 300 ha

Produktionen er deuden håndholdt frem for at være præget af robotter: Æggene håndsorteres, og halmen strøs manuelt inde i stalden.

Niels Riis har delt hverdagen på gården på Instagram i mere end ti år, og de seneste år er profilen vokset markant. I dag er han en af Danmarks største Instagram-profiler inden for økologisk landbrug, og han har vist, at han med sin produktion tør gå egne veje.

Udover hjælpen fra en dygtig videomand peger Niels Riis selv på én særlig årsag til succesen: transparens. For Niels Riis handler Instagram ikke kun om at sælge æg, men også om at give forbrugerne et ærligt indblik i hverdagen på gården. Hvis landbruget ønsker tillid fra omverdenen, skal det også kunne tåle at blive set, mener han. 

"Hvis man går og frygter, at der kommer nogen og tager billeder af den produktion, man har, så skal man nok egentlig overveje, om man skal have den produktion. Hvis man virkelig er bange for, at der er nogen, der ser det, hvorfor har man det så?" siger han. 

Derfor forsøger Niels Riis og Oliver Dinesen at vise både de gode og mindre glamourøse sider af livet som ægproducent. 

"Vi viser det frem, vi laver, på godt og ondt. Jeg tror, det er det, som tiltrækker folk. De kan se, at deres æg er produceret under ordentlige forhold." 

Selv om Instagram-profilen også er et redskab til at sælge æg, er den mindst lige så meget en mulighed for at åbne dørene til en branche, som mange kun møder gennem overskrifter og debatter. Derfor frygter Niels Riis heller ikke, at andre producenter vil forsøge at kopiere opskriften ved blot at vise de pæne sider af deres produktion. 

"Langt hen ad vejen er forbrugerne jo kloge nok til at opfange, når de ikke får vist det fulde billede," mener han.

Det dyreste æg i et dansk supermarked 

At vise produktionen frem kræver også, at man tør tale om prisen. Det har Niels Riis og Oliver Dinesen aldrig været bange for. I en tid, hvor prisen er en væsentlig barriere for økologiske fødevarer, har de tværtimod gjort den til en central del af fortællingen om Niels & Grete. 

Blandt andet var det Olivers idé at kalde æggene "Danmarks dyreste æg", og det lå der ifølge ham en helt bevidst strategi bag. 

"Prispunktet er jo en kæmpe ting, når man snakker fødevarer. Det er noget, som forbrugerne bliver mødt med ude i supermarkederne, og som de kan forholde sig til. Men vi skulle også prøve at provokere forbrugerne en lille smule til at forstå, at det faktisk koster penge at drive sådan et sted her," forklarer Niels Riis. 

For dem handler den høje pris ikke om at gemme sig fra debatten, men om at være åben omkring den. Når forbrugerne får et indblik i produktionen, bliver det også lettere at forklare, hvorfor æggene koster mere end dem, de står ved siden af i supermarkedet. Indtil videre ser strategien ud til at virke. 

"Vi er jo ikke i stand til lige pludselig at samle en masse æg sammen til en stor tilbudsrunde, der skal køres, så vi har en konstant pris. Men efterhånden har vi fået knyttet forbrugerne tæt til os, hvilket gør, at de ret konstant køber vores varer. Så vi mærker ikke nogen særlig store udsving. Salget er meget konstant trods kampagner, kriser eller alt muligt andet." 

Grete-testen  

Bag produktionen af Niels & Grete-videoerne ligger en åben og forholdsvis uprætentiøs proces, hvor Oliver Dinesen ofte bidrager med forbrugerens perspektiv. 

"Jeg har jo egentlig ikke forberedt så meget, når jeg kommer herud," siger Oliver Dinesen. 

Ud over at filme og klippe videoerne fungerer han også som et sæt udefrakommende øjne på produktionen. 

"Niels kan jo godt lide at sige, at der ikke sker så meget spændende, men der sker jo masser af spændende ting. Det kan bare være svært at få øje på dem, når man går i det hver dag." 

Netop den rolle som nysgerrig outsider er med til at forme indholdet på profilen. 

"Vi har jo Grete-testen," siger Oliver Dinesen med et smil. 

"Hvis Niels og jeg er i tvivl om, hvorvidt vi skal lave en video, så spørger vi Niels' kone, Grete. Hvis hun synes, det er en dårlig idé, så ender vi som regel med at lave den," forklarer han med et grin, mens han og Niels Riis bevæger sig ned mod vejen for at optage endnu en video. 

En traktor-demo mod traktor-demoer 

Niels Riis og Oliver Dinesen er heller ikke bange for at kaste sig ud i nye idéer. Faktisk opstår nogle af deres videoer spontant, når de får en tanke, de synes er værd at prøve af. 

Da makkerparret er kommet ned til vejen, vender Oliver Dinesen sig mod Niels Riis. 

"Skal vi ikke lave en traktordemonstration mod traktordemonstrationerne?" spørger han. 

"Altså sådan en demonstration mod traktordemonstrationerne inde på universiteterne og ovre i København?" svarer Niels Riis. 

"Ja, kunne det ikke være meget sjovt?" 

"Jo, det kunne da." 

Få sekunder senere splittes de to. Niels Riis går ned for at hente en traktor, mens Oliver Dinesen begynder at lave skilte. 

Ti minutter senere holder en stor rød traktor parkeret på tværs af vejen. Foran den står Niels Riis med et hjemmelavet skilt, hvor der står: "Ja tak til mere natur." 

Idéen bliver næsten ført ud i livet, før Oliver Dinesen er færdig med at foreslå den. Videoen er et godt eksempel på den kombination af humor, spontanitet og samfundsdebat, der præger profilen. For selv om nogle opslag handler om høns og æggebakker, sætter andre fokus på diskussioner om natur, klima og landbrug. 

Et simpelt råd: kom i gang  

Hvis makkerparret skal give ét råd til andre producenter, der gerne vil i gang med sociale medier, er det ret enkelt: Kom i gang. 

Som Niels Riis forklarer, er succesen ikke kommet fra den ene dag til den anden. Den er bygget op gennem mange års arbejde med at fortælle historier fra gården. 

"Vi har været i gang i mange år. Det med at lave videoer og den slags har jo været en kunst. Det er det for øvrigt stadigvæk. Men det gør jo ikke noget, at vi gør det lidt håndholdt og lidt amatøragtigt. Bare vi fortæller historien." 

Oliver Dinesen understreger samtidig, at man ikke nødvendigvis har brug for en videoproducent for at komme i gang. 

"Det handler bare om at komme i gang og langt hen ad vejen lade være med at gøre det for opstillet. Så kræver det heller ikke så mange ressourcer. Første gang jeg kom herud, havde jeg et kæmpe kamerasetup med, men jeg vurderede hurtigt, at det ikke var det, der var brug for. Så vi endte faktisk med at skalere det ned til en mobiltelefon og et sæt mikrofoner." 

Som Oliver Dinesen også fortæller, er det ikke produktionen af videoerne, der skal være i fokus, men derimod den autentiske fortælling om det, man laver. 

"Alle kan gå ud og lave de her ting. Det handler om at være autentisk og om at vise et sted frem, der kan bære det. Alt det, Niels gør, stikker jo dybere end bare at lave film og fortælle om økologi. Det handler også om, at man tror på det. Og at man har et sted man har lyst til at vise frem."

Artiklen er skrevet i projektet ’Dyrevelfærd som brandingfaktor for økologien’ med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.