Vi kan fjerne 1/6 af fødevarernes klimaaftryk, hvis vi stopper overforbruget af kød og mælk

Hvis alle begyndte at spise efter de bæredygtige kostråd, som EAT Lancet-kommissionen foreslog i 2019, ville vi skære en sjettedel af fødevareindustriens årlige klimaaftryk væk, svarende til knap to gigaton CO₂-ækvivalenter - mere end Ruslands årlige udledninger.

Det viser et nyt studie, hvor forskere har undersøgt udledningerne af drivhusgasser fra 140 fødevareprodukter i 139 lande eller områder og sammenholdt det med forbrugsdata.

Tallene viser bl.a., at selvom kød- og mejeriprodukter fylder mere på klimakontoen end plantebaserede fødevarer (52 pct. af udledningerne mod 48 pct.), udgør de kun 13 pct. af vores kalorieindtag.

Derfor vil det forværre klimaforandringerne, hvis vi øger den nuværende fødevareproduktion for at brødføde den voksende befolkning. Og da der samtidig har været en stigende udledning af drivhusgasser fra vores fødevarer trods effektiviseringer i produktionen, kommer vi ikke udenom at skulle ændre vores forbrug, hvis vi skal reducere klimapåvirkningen, påpeger forskerne i studiet.

"Formålet med kostomlægningsscenariet er at vurdere de mulige konsekvenser, det har for fødevaresystemets emissionsreduktioner, hvis forbrugerne vælger anderledes, frem for at alle tvinges til at spise den samme kost," siger hovedforfatter Yanxian Li, som er ph.d.-studerende ved Groningen Universitet, i en pressemeddelelse.

Over halvdelen har et overforbrug

Knap 57 pct. af verdensbefolkningen har et overforbrug af animalske fødevarer i forhold til EAT Lancet-anbefalingerne, og hvis den gruppe fulgte kostanbefalingerne, ville det reducere de fødevarerelaterede emissioner med 32,4 pct.

Omvendt er der plads til, at befolkningsgrupper i visse regioner kan skrue op for det animalske forbrug for at imødekomme anbefalingerne. Det vil øge udledningerne fra denne gruppe med 15,4 pct., men lægger man de to tal sammen, vil det stadig føre til en samlet reduktion på 17 pct. i forhold til 2019-niveauet.

"Sammenlignet med plantebaserede produkter er reduktionspotentialet højere for animalske produkter. Vi bør gå efter at reducere overforbruget af emissionsintensive produkter i velhavende lande, såsom oksekød i Australien og USA, især for velhavende forbrugergrupper, der har et overforbrug, hvilket vil bidrage til at opnå betydelige sundheds- og klimafordele," siger studiets medforfatter, dr. Yuli Shan fra University of Birmingham.

EAT-Lancet anbefaler et højere indtag af frugt, grønt, nødder og bælgfrugter og højst 98 g rødt kød, 203 g lyst kød og 196 g fisk om ugen.

Milliarder vil få en sundere kost

Målt i kalorier vil de ændrede kostvaner betyde en reduktion på 81 pct. for rødt kød, 76 pct. for rodfrugter, 72 pct. for al sukker og 50 pct. for korn. Omvendt stiger det med 438 pct. for nødder og bælgfrugter og 28 pct. for frugt og grønt.

For at kunne opnå dette foreslår forskerne, at politikerne tager flere incitamenter i brug, såsom at lægge en pris på CO₂-udledningen eller andre eksternaliteter, at indføre et klimamærke og gøre sunde fødevarer mere tilgængelige for lavindkomstgrupperne.

Lykkes det, vil det samtidig betyde, at 43,1 pct. af verdens befolkning, som i dag ikke får en tilstrækkeligt ernæringsrig kost, vil få en sund og balanceret kost.

Ca. 3,1 mia. mennesker har i dag ikke råd til en sund, varieret kost, og over 800 mio. mennesker sulter.

Studiet er publiceret i Nature Climate Change.