Udkast fra valutafond anbefaler Danmark at halvere sin husdyrbestand

Rettelse: Det fremgik oprindeligt af denne artikel, at forslaget om en reduktion var officielt fra Den Internationale Valutafond. Det er dog misvisende: Der er tale om et såkaldt 'working paper', der er et foreløbigt udkast. Økologisk Nu beklager fejlen.

Hvis Danmark vil nå sin målsætning om at reducere sine klimagasser med 70 pct. i 2030 og sikre, at landbruget også bidrager til målet, bør man overveje at reducere antallet af husdyr.

Sådan lyder det i et såkaldt 'working paper' - et udkast - fra Den Internationale Valutafond, IMF, med en række anbefalinger til den danske klimapolitik. Det skriver Dagbladet Information.

Et centralt punkt i udkastet handler om, at Danmark skal indføre en stigende, ensartet CO₂-afgift. Forfatterne mener dog, at afgiften næppe kan gøres høj nok til alene at indfri klimamålet, og derfor nævner den, at Danmarks reduktionsstrategi for energisektoren bør "flankeres" af en parallel strategi for landbrugssektoren, som eksempelvis kunne være et mål om at "halvere Danmarks store husdyrbestand i 2030".

Derudover bør Danmark "overveje at indføre afgifter, der kan dæmpe motivationen til at spise for meget kød og mejeriprodukter samt øge forbruget af plantebaserede fødevarer i tråd med kostrådene fra videnskaben," lyder det ifølge Information.

ØL er enig i, at antallet skal ned

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, er enig i, at der er for mange husdyr i landbruget, og minder om, at det ikke kun er i Danmark.

"Vi står over for den udfordring, at den vestlige måde at have husdyr på og kødforbruget er ude af proportioner, så der skal jo ske noget. Husdyrbestanden skal reduceres, og det kan så ske ved at øge den økologiske produktion," siger Per Kølster, med henvisning til at økologer skal have færre husdyr per ha end konventionelle landmænd.

Dansk økologi er i forvejen meget husdyrtungt - vil det ikke være en kæmpe udfordring, hvis der skal skæres i bestanden?

"Står det til mig, får vi en økologi i fremtiden, som bedre afspejler, hvad folk spiser, og dermed får øget produktionen af frugt, bær og andre former for vegetabilier, og at vi i højere grad bliver selvforsynende. Det er ikke for at vende ryggen til verden, men for at skabe en bedre balance i recirkuleringen og sikre en stabil fødevareproduktion, som ikke bliver så påvirket af kriser, ufred og pandemier rundt om i verden," siger Per Kølster og understreger, at husdyr fortsat skal være en del af fremtidens landbrug:

"Økologi handler om måden, vi forvalter naturen og landskabet på, og her kan husdyr spille en positiv rolle, hvor de udnytter landskabet på en måde, der gør naturen rigere, samtidig med at vi har en fødevareproduktion."

Med hensyn til at bruge afgifter som redskab til at ændre forbruget af fødevarer mod mere grønt og mindre kød, svarer Per Kølster:

"Vi arbejder ikke for klimaafgifter i den forstand, som andre gør, men for, at de produktionsomkostninger, der er forbundet med at drive landbrug - uanset hvad man producerer - bliver afspejlet af klimabelastningen."

Han forklarer, at Økologisk Landsforening har foreslået en afgiftsmodel, hvor der udarbejdes klimaregnskaber på de enkelte bedrifter og lægges et loft over, hvor meget de må udlede. Al udledning over loftet medfører, at landbrugsstøtten reduceres.

L&F afviser at justere afgifter

I et skriftligt svar til Økologisk Nu afviser Landbrug & Fødevarers viceformand, Thor Gunnar Kofoed, helt at justere på afgifterne, så det kunne blive dyrere at købe animalske produkter og billigere at købe plantebaserede fødevarer.

Han mener samtidig, at det er nødvendigt at fastholde produktionen, hvor det er mest klimaeffektivt.

Når nu stort set alle lande har forpligtet sig til Paris-aftalen og skal reducere deres udledninger, er det vel ikke givet, at andre lande vil bruge millioner i investeringer til at overtage den danske produktion 1:1, velvidende at de skal finde flere reduktioner andetsteds, og det ikke engang er sikkert, at forbrugerne i samme grad vil efterspørge produkterne, når de ikke længere har det danske brand bag sig? 

"Vi kan ikke vide, hvad andre vil, men vi skal bare huske på, at udflytning af vores produktion for det meste vil give en øget klimapåvirkning, fordi den danske produktion er noget af den mest klimaeffektive, der findes. Vi ser stigende efterspørgsel efter både animalske og vegetabilske fødevarer globalt, så det er afgørende og fornuftigt at producere, hvor det sker mest klimaeffektivt, om det er animalsk protein eller planteprotein."

Thor Gunnar Kofoed håber dog, at danske landmænd i fremtiden kan komme til at levere "en stor del" af de planteproteiner, der i dag importeres.

"Men for at landmanden vil finde det attraktivt og tilgængeligt at dyrke planteprotein til fødevarer på sin jord, er der en del lavpraktiske ting, som skal på plads, og markedet skal kunne betale produktionen. Vi skal huske på, den dag, der bare er en lille smule chance for en god markedspris for en proteinafgrøde, så er der dobbelt så stor produktion af den afgrøde i den efterfølgende dyrkningssæson," skriver han og henviser til L&F's klimavision om, at landbruget skal være klimaneutralt i 2050 med en uændret eller endda større produktion.