Annonce

Annonce

Forbudt pesticid fundet i gængse dagligvarer

Chlorpyrifos, der er forbudt i EU pga. dets sundhedsskadelige effekt, er fundet i gængse varer som krydderier, bananer, ris og mel, viser en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen.

06. december 2023
Læsetid: 2 minutter
frugter

I Danmark har brugen af chlorpyrifos ikke været tilladt siden 2006, mens det aldrig har været tilladt at anvende chlorpyrifos-methyl. Det betyder dog ikke, at vores fødevarer er fri for sprøjtegiftene. Foto: Colourbox

For ca. en måned siden fik 21 frivillige det meget overraskende resultat fra deres urinprøver overleveret på Dansk Vegetarisk Forenings Plant Food Festival: Alle havde rester af pesticider i urinen, og samtlige havde rester af det sundhedsskadelige chlorpyrifos.

Det kan undre, da pesticidet har været forbudt i EU i flere år, men ser man på resultaterne i den seneste pesticidkontrolrapport fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen, viser de, at en række gængse dagligvarer importeret til Danmark indeholder chlorpyrifos - i ét tilfælde er produktet - tørret oregano - endda produceret i Tyskland, der jo som bekendt er et EU-land.

Andre fødevarer med chlorpyrifos er bl.a. knækkede hvedekerner, fuldkornsmel, ris, pærer, bananer og flere krydderier. Alle produceret i lande uden for EU.

I alt blev der fundet rester i 12 prøver, og med til historien hører, at der blev lavet over 1.800 prøver.

Chlorpyrifos bruges som insektmiddel og mistænkes for at skade hjerneudviklingen hos børn og fostre samt skade arveanlæggene. I 2019 vedtog EU-Kommissionen et forbud mod at bruge både chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl, og året efter vedtog Kommissionen så et import fra tredjelande af frugt og grønt med rester af de pågældende pesticider.

I Danmark har brugen af chlorpyrifos ikke været tilladt siden 2006, mens det aldrig har været tilladt at anvende chlorpyrifos-methyl.

En opgørelse fra 2019 viste, at mandariner, appelsiner, grapefrugt, citroner, pomeloer, æbler, bananer, pærer, vindruer og chilifrugter er de fødevarer herhjemme, hvor man hyppigst fandt rester af chlorpyrifos.

Testen med de 21 frivillige blev foretaget af Dansk Vegetarisk Forening op til messen Plant Food Festival, og chlorpyrifos var det eneste pesticid, der forekom i alle prøver.

Flere artikler fra samme sektion

De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine

Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.

16-04-2025 6 minutter Mere grønt,   Grøntsager,   Det Økologiske Spisemærke

Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter

Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.

16-04-2025 4 minutter Mere grønt,   Grøntsager

Madland Festival vil samle madsystemets ypperste frontløbere

Fra 1.-4. maj inviterer Danmarks madpolitiske festival til gårdbesøg, samtaler, film, frokostpauser, fredagsbar og fejringer i og omkring København, på Stevns og i år også i Aarhus.

15-04-2025 3 minutter Events