Annonce
Annonce
Potent klimagas fra bl.a. landbruget kan sætte klimamål over styr, advarer klimapanel
Kødproduktionen er en af kilderne til de senere års rekordstigning i udledningen af metan. FN's klimapanel advarer om, at klimamål kan afhænge af, om vi får nedbragt udledningen af metan.

Landbruget - heriblandt kvæg - står for en stor del af udledningen af metangas. En drivhusgas, der har en kraftigere opvarmende effekt end CO2. Foto: Colourbox
Udledningen af metangasser fra kød- og mejeriproduktionen samt olie- og gasudvindingen er blevet så stor, at det risikerer at sætte klimamålsætningen om at holde global opvarmning på et håndterbart niveau over styr.
Derfor ventes det, at FN's klimapanel, IPCC, vil rette fokus på den potente drivhusgas og understrege behovet for handling, når panelets næste store hovedrapport udkommer mandag - den sjette i rækken siden første udgivelse i 1988.
Det skriver den britiske avis The Guardian, der har interviewet Durwood Zaelke, der er præsident for Institute for Governance and Sustainable Development og hovedbedømmer for IPCC på rapporten, der både produceres og eftertjekkes af forskere før publicering.
Durwood Zaelke vurderer, at en reduktion i udledningen af metangasser formentlig er den eneste måde at afværge en temperaturstigning, der overskrider grænsen på 1,5 grader hvilket vil bryde en af Paris-aftalens målsætninger.
"En reduktion i metangas er den bedste mulighed for at sænke opvarmningen fra nu og frem til 2040. Vi er nødt til at se denne krise i øjnene," siger han til The Guardian.
Behov for global aftale
Han opfordrer derfor verdens regeringer, som den 31. oktober samles til klimatopmøde i Skotland, til at indgå en aftale om at få reduceret udledningen af metangasser markant og hurtigt. For mens metangasser også udledes fra den smeltende permafrost, som vi p.t. ikke kan afværge, er en reduktion i udledningen fra landbruget og industrien noget, som vi har værktøjerne til at nedbringe straks.
Koncentrationen af metangas er steget med over 250 pct. i forhold til niveauet før den industrielle revolution og var i 2020 på rekordhøje 1.875 ppb (partikler per milliard) - i høj grad pga. stigende udledning fra landbrug og energisektoren.
"Jeg forudser, at vi er nødt til at indgå en global metan-aftale," siger Durwood Zaelke.
Årsagen til, at en reduktion i metangasudledningen er så vigtig på den korte bane, skyldes, at drivhusgassen er ca. 28 gange mere opvarmende end CO2, men samtidig har en væsentligt kortere levetid i atmosfæren.
Dermed kan en reduktion i metangasudledningen hurtigere aflæses i de globale temperaturer, hvorimod der går længere tid, før samme effekt kan måles i en CO2-reduktion, da allerede udledt CO2 lever videre i flere år.
De senere år er koncentrationen af metan i atmosfæren steget kraftigt, og ca. 25 pct. af den menneskeskabte opvarmning skyldes nu metan, som bl.a. udledes fra køer, der danner gassen i vommen. Ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, er landbruget den næststørste udleder af metangas - kun overgået af vådområder - og udleder dermed mere end hele energisektoren.
IPCC's seneste hovedrapport udkom i 2014, og rapporterne anses som de mest autoritative på området, da de med bidrag fra hundredvis af forskere verden over samler op på den seneste forskning inden for klimaet.
Flere artikler fra samme sektion
Økologien får et rygstød i ny politisk aftale
En ny, bred aftale vil give flere incitamenter til at omlægge til økologi. Bl.a. skal der være mulighed for økologistøtte på arealer med sprøjteforbud, hvilket ikke er tilfældet i dag.
Politikerne vil skærpe kontrollen med landbruget efter omfattende regelbrud for brugen af pesticider
Selvom der de seneste år er afsat flere midler til kontrollen med brugen af sprøjtemidler, så finder myndighederne fortsat overtrædelser i cirka 40 pct. af alle fysiske kontroller. Også sprøjtejournalerne viser omfattende regelbrud.
Endnu et godkendt pesticid viser sig at ende i grundvandet
Nye resultater viser, at ukrudtsmidlet propyzamid udvaskes til grundvandet i mængder over kravværdien. Miljøstyrelsen vil nu vurdere, om midlet skal forbydes eller brugen af det begrænses.