Kalk på landbrugsjorden øger udbyttet og reducerer udledningen af klimagas
Når landmænd anvender kalk på sur jord reducerer det udledningen af lattergas og gavner udbyttet - til gengæld øger det også CO2-udledningen en smule, viser et nyt forsøg.

Forskernes resultater peger på, at en pH-værdi på 6,39 synes at være den mest passende med hensyn til at balancere afgrødeproduktionen og afbøde klimaaftrykket. Foto: Colourbox
Mere end 40 pct. af verdens landbrugsjord er sur, men nu viser et nyt studie, at hvis man kalker jorden og dermed øger dens pH-værdi, gavner det udbytterne og reducerer udledningen af både metan og lattergas.
Udledningen af lattergas reduceres med op mod 82 pct., mens jorden bliver bedre til at optage metan. Det skriver Aarhus Universitet på sin hjemmeside.
”Så du får en kombination af højere udbytter, lavere lattergasudledninger og højere optag af metan i jorden. Så kalkning er bestemt en meget god praksis,” siger Diego Abalos fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, til universitetets hjemmeside.
Han udførte undersøgelserne i samarbejde med lektor Lars Elsgaard og postdoc Zhi Liang ved Institut for Agroøkologi. Gruppen arbejdede sammen med Dr. Peter Dörsch fra det norske universitet for biovidenskab.
Forskerne har undersøgt påvirkningen af kalk ud fra et knap 80 år gammelt markforsøg, hvor man i 1942 på en mark i Jyndevad etablerede et forsøg med kalk, og netop de mange års data er med til at styrke evidensen, forklarer Diego Abalos:
”Langsigtede markforsøg som dette i Jyndevad er ekstremt værdifulde for os. Især når vi som her forsker i drivhusgasemissioner, er data over lang tid vigtig. De langvarige forsøg gør, at vi kan være mere sikre på resultaterne. Udledning af drivhusgasser kan blive påvirket af for eksempel nedbør og temperatur, så hvis vi bruger data fra en kort tidsramme, kan det påvirke slutresultatet."
Øger CO2-udledningen
Der er dog også hår i suppen, idet CO2-udledningen stiger en smule, når jordens pH-værdi stiger. Det skyldes, at mikroorganismerne i jorden trives bedre i en højere pH-værdi, og dermed udleder de mere CO2. Forskerne har forsøgt at finde ud af, hvor meget kalk der skal til for at opnå de bedste resultater både med hensyn til klimaet og udbytterne, og der er mange variabler at tage højde for.
”Den nøjagtige mængde kalk, der er nødvendig for at maksimere afgrødeudbyttet, afhænger af afgrødearten og jordens egenskaber, såsom den indledende pH, struktur og kulstofindhold. I vores undersøgelse var afgrøden forårsbyg. Vi fandt det højeste udbytte ved at kalke moderat - i vores eksperiment var det otte tons pr. hektar og ikke tolv. Og når vi taler om udledning af lattergas gælder det bare om at øge pH-værdien så meget, at jorden ikke længere er sur. Man reducerer ikke mere nitrogenoxid ved at øge pH-værdien mere end det,” forklarer Zhi Liang og tilføjer:
"Da vi så på jordens evne til at optage metan fra luften, fandt vi faktisk, at den laveste mængde på fire tons kalk pr. hektar var den mest optimale".
På trods af de generelt positive virkninger af kalkning afslørede undersøgelsen også, at det er udfordrende at opnå en optimal pH-værdi i jorden, der kan give maksimalt udbytte og samtidig reducere drivhusgasemissionerne. Forskernes resultater peger på, at en pH-værdi på 6,39 synes at være den mest passende med hensyn til at balancere afgrødeproduktionen og afbøde klimaaftrykket.
Flere artikler fra samme sektion
Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.
Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.
Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.
Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.