Dyrevelfærd i økologien: Der er fortsat plads til forbedring

Kortere transporttider, bedre forhold i hønsegårdene og krav om beplantning med læ og skygge hos søer og smågrise på marken.

Det er nogle af de konkrete milepæle for en bedre dyrevelfærd i økologien, som Økologisk Landsforening banket i jorden. Hele tiden med udviklingshammeren klar til næste slag.

”Vi er ikke gode nok – men det er vores bedste bud lige nu.”

Sådan lyder det fra Sybille Kyed, når hun opsummerer dyrevelfærden i den økologiske produktion i Danmark i én sætning.

Hun har som landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening været med til at trække et tungt læs for at gøre økologien bedre – også når det kommer til hverdagen for dyrene. Altså løbende at sætte barren højere end EU’s krav, der i hendes øjne er minimumskrav til produktionen i Danmark. Men så længe varerne er produceret eller pakket i Danmark, vil de kunne få Ø-mærket.

Blandt frugterne af foreningens arbejde nævner Sybille Kyed en stribe brancheanbefalinger, som landmænd og virksomheder i Danmark har valgt at følge, og de indebærer krav, der går længere end EU-reglerne.

”At vi er kommet i mål, viser mig et samlet erhverv, der gerne vil gå videre. Det er beundringsværdigt, at hele værdikæden arbejder sammen på den måde,” slår Sybille Kyed fast.

Magasinet Økologisk har talt med medlemmer fra flere af foreningens fagudvalg. De har, ligesom Sybille Kyed, to centrale budskaber: Brancheanbefalingerne har øget dyrevelfærden. Og: Der er fortsat plads til forbedringer, som vi arbejder på at løse.

Senere fravænning

Inden for griseproduktionen betyder brancheanbefalingerne blandt andet, at smågrisene først må fravænnes efter syv uger, mens EU-kravene siger seks uger. Desuden er der krav til, at søerne farer på friland.

”Helt overordnet er økologiens mål at bane vej for, at dyrene kan udleve deres naturlige adfærd, og at man tager hensyn til dyrenes følelsesliv. Signaturen for dyrevelfærden i økologien er, at dyrene har mere plads, når de er på stald, og at de kan komme ud under åben himmel,” siger Sybille Kyed.

Konkret betyder de syv ugers fravænning hos smågrisene, at de får en uge mere ude på marken sammen med soen, før de kommer i en stald med adgang til en løbegård. Nogle producenter vælger dog en endnu senere fravænning efter 10-12 uger.

En stor forskel mellem konventionelle og økologiske produktioner er, at øko-grisene beholder halen. I de fleste konventionelle produktioner er risikoen for halebid stor, fordi dyrene går tæt i stalden, mangler grovfoder og godt rodemateriale. For at undgå halebid, bliver halerne derfor typisk kuperede. Dilemmaerne står dog i kø, når man tilbyder dem mere naturlige forhold: Når der er en hale at bide i, sker det, at en gris bider i den. For eksempel når de er i en potentielt stresset situation efter syv uger, når de flyttes fra marken og kommer ind i stalden med adgang til en løbegård.

Ikke desto mindre er de syv uger et skridt i den rigtige retning – og ifølge Randi Vinfeldt, formand i Økologisk Landsforenings griseudvalg, et klart aftryk af foreningens langsigtede, politiske arbejde.

”Jeg er stolt af og glad for, at vi højner kravene til produktionen. Det er en løbende udvikling hele tiden at blive bedre og øge dyrevelfærden i økologien. Det er en udvikling, der aldrig stopper," siger Randi Vinfeldt.

Hun fremhæver, at griseudvalget især har fokus på at nedbringe dødeligheden hos smågrisene, hvad enten de bliver taget af ræve, ravne eller klemmes ihjel af soen i farehytten. Dødeligheden er samlet set ifølge Randi Vinfeldt på 17-20 pct., og det skal ifølge hende ned.

Vogterhunde og nye typer hytter

Både på tværs og hos den enkelte producent foregår der et løbende arbejde. Branchen efterspørger racer, der føder knap så mange smågrise, og en måde at sænke dødeligheden hos smågrise på er også at sikre, at soen får færre, men stærkere grise og ikke flere, end hun kan opfostre.

Ude på de enkelte bedrifter bruger nogle for eksempel også vogterhunde, som blandt andet beskytter smågrisene for spidse ravnenæb, når soen farer. Andre eksperimenterer med nye typer af hytter, hvor nogle bøjler hjælper soen med at lægge sig langsommere, så smågrisene ikke bliver klemt.

”Der er klart udfordringer. Men når man lægger plus og minus sammen, så giver økologien mest plus. Grisene har masser af valgmuligheder, så de selv bestemmer, hvad der sker i deres liv. Er det varmt ude på marken: Vil grisen dase i hytten? Eller i sølebadet? Eller i skygge ude på marken? På den måde sker der en berigelse af grisenes liv," siger Randi Vinfeldt.

Sybille Kyed er med på, at der er dilemmaer ved at lukke dyrene ud. Hun mener, at det mere naturlige liv ”er farligere”; høns kan blive angrebet af rovfugle, køer kan få leverikter, og ravne kan altså hapse smågrise eller skade deres haler.

"Selv om vi ikke kan spørge dyrene direkte, er jeg sikker på, at de hellere vil ud end at leve i en stald. Det er vel meget få af os, der trives med at sidde spærret inde i en lejlighed og aldrig komme ud blandt andre mennesker? Det tror jeg, at corona-nedlukningerne viste med al tydelighed."

Sybille Kyed påpeger også, at det mere naturlige udeliv er med til at forebygge behandling med medicin. I hvert fald er medicinforbruget i forskellige faser af grisenes liv 5-20 gange højere i indeproduktionen sammenlignet med den økologiske. Og blandt foreningens resultater tæller også skærpede regler til medicinforbrug i økologien.

”Det er en vigtig effekt. På længere sigt kan man frygte, at det høje medicinforbrug fører til bakterier, der er resistente over for antibiotika, som jo også bruges til at behandle os mennesker,” siger Sybille Kyed.

Udelivet giver flere knubs

Iben Alber Christiansen er konsulent på kvægområdet i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som Økologisk Landsforening er medstifter af. Hun har i flere år haft et særligt fokus på køernes ve og vel. For eksempel i en stribe projekter om at give ko og kalv mere tid sammen end de 24 timer, EU’s økologiregler forlanger af landmændene.

"Du kan vælge at se på dyrenes velfærd som summen af positive og negative oplevelser. Det kan godt være, at dyrene får flere knubs, fordi de går ude. Til gengæld får de mulighed for at komme ud og opleve vejr og vind. Det er ikke alting, man kan måle og veje – men vi ved fra os selv, at det gør noget godt for vores psyke at kunne bevæge os rundt udenfor," siger Iben Alber Christiansen.

Hun pointerer også, at dyrevelfærd hos kvæg i dag handler meget om rammer og kvadratmeter i stalden. Desværre er det en kendsgerning, at over 85 pct. af køerne i de konventionelle produktioner lever inde i stalden hele livet.

"Jeg mener, at vi også skal sørge for gode vilkår udendørs – for eksempel ved at plante flere træer ved markerne og bruge andre landskabselementer, så køerne nemt kan søge skygge på en varm sommerdag," siger Iben Alber Christiansen og sætter fingeren på endnu et tiltag for dyrenes ve og vel, økologerne aldrig bliver færdige med at udvikle.

Landmændenes pasning er afgørende

Iben Alber Christiansen påpeger igen og igen, at det i sidste ende er landmandens måde at drive landbrug på, som er afgørende for dyrenes velfærd. Altså den daglige omgang med dyrene på stalden og ude i felten.

En af dem er Finn Tang, formand for mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, der som sin primære ”øg dyrevelfærden-mærkesag” vil hæve kravet om, hvor længe køerne i den økologiske mælkeproduktion skal være på græs. Indtil videre er kravet seks timer om dagen i sommerhalvåret.

Når dyrene er ude, betoner Finn Tang, at tilliden mellem kvæget og menneskene omkring dyrene er alfa og omega. Sådan var det også, da 40 kalve hos en af hans økologiske kollegaer en dag fandt vej ud af deres indhegning og tog på eventyr i lokalområdet. Til sidst stod kalveflokken nede på stationen i landsbyen Arden.

”Man kan forestille sig, hvor galt det kunne gå, hvis en af kalvene var sprunget ned på sporet. Fodermesteren fik med en spand foder stille og roligt kalvene hjem igen. For mig er det et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt, at der en tæt kontakt mellem os i landbruget og køerne," siger Finn Tang og tilføjer:

”Bagefter lavede vi sjov med, at kalvene ville have taget toget ind til Aalborg for at gå i Jomfru Ane Gade.”