Annonce

Annonce

Grise i en stald - en gris bider i en tremme

Et borgerforslag om et forbud mod husdyr i bure, fiksering eller permanent på stald har fået så mange underskrifter, at forslaget nu skal diskuteres i EU. En EU-bestilt rapport viser, at dyrevelfærden øges ved et forbud. Foto: Colourbox

Velfærdsrapport præsenteres i EU: Dyrevelfærd styrkes, når dyr ikke er buret inde

Over 1,6 mio. EU-borgere har skrevet under på at forbyde landbrugsdyr i bur, og en EU-bestilt rapport om forslaget viser, at dyrevelfærden vil blive højere uden burene. Forslaget skal nu diskuteres i EU-Kommissionen.

Torsdag er der offentlig høring i EU om et borgerforslag, som nu har indsamlet over 1,6 mio. underskrifter.

Forslaget, der kaldes 'End the Cage Age', ønsker et forbud mod at fiksere husdyr, holde dem i bure eller permanent på stald, og en ny rapport viser, at det kan få positive følger for dyrenes velfærd at implementere forbuddet. Ifølge borgerforslaget vedrører det over 300 mio. husdyr i Europa.

"Vores rapport viser, at det har en positive effekt på adfærden og velfærden for dyr at gøre end ende på at holde dem i bur," siger Bas Rodenburg, professor i dyrevelfærd ved Utrecht Universitet, i en pressemeddelelse.

"Det skyldes, at dyrene i alternativer til bursystemer kan udvise deres naturlige adfærd. Kyllinger og grise er omnivorer: Normalt vil de selv søge efter føde, rode og pikke i jorden. Det er adfærd, som er essentielt for dyrene, men de har brug for materialer til at rode i såsom sand, halm eller savsmuld. Det er svært eller umuligt at give dem i burene," forklarer Bas Rodenburg.

Der er også risici ved forslaget

Rapporten, der er baseret på en gennemgang af eksisterende forskning på området, viser desuden, at der ikke vil være nævneværdige forskelle for miljøet eller økonomien at holde dyr uden for burene.

Der er dog risici forbundet med det, såsom øget risiko for infektioner, social uro og fjerpilning. Derfor er det afgørende, at landmænd, som i dag har dyr i bur, bliver oplært i at arbejde med et burfrit system.

For enkelte dyr - mink og gæs eller ænder i foie gras-produktionen - eksisterer der ikke noget burfrit alternativ, hvorfor en evt. vedtagelse af forslaget vil betyde et forbud mod at producere og importere produkter fra disse systemer.

Rapporten konkluderer, at det ér muligt at implementere et forbud mod at holde landbrugsdyr i bure, men en række betingelser skal opfyldes for, at det kan lade sig gøre i praksis.

"Det skal gøres attraktivt for landmændene at omstille sig. De nødvendige investeringer skal føre til øget værdi for deres produkter. Og forbrugerne er nødt til at betale lidt mere for det, så der er også behov for at øge bevidstheden i dén gruppe," siger Bas Rodenburg.

Behov for støtte

Der er desuden behov for at subsidiere omlægningen og en mærkning af produkterne, som gør forbrugerne opmærksomme på det.

"En af vores vigtigste anbefalinger er at involvere alle interessenter i processen, så de kan designe et nyt og bedre husdyrsystem sammen," siger Bas Rodenburg.

Rapporten, der er udarbejdet af adfærdsbiologer, etikere, forskere i dyr og dyrlæger ved Utrecht Universitet, er bestilt af Europa-Parlamentet med henblik på at bruge den som videnskabelig basis i debatten om forslaget. Rapporten vil blive præsenteret tirsdag.

Hos Økologisk Landsforening bakker man op om forslaget. Sybille Kyed, der er foreningens landbrugs- og fødevarepolitiske chef, mener dog, at forslaget ikke bør stoppe med at slippe dyrene ud af burene:

"De skal også både have mere plads, ordentligt lejemateriale, grise skal have rodemateriale, og så skal dyrene ud under blå himmel. Derudover - som der står i rapporten - skal man lære at passe dyr, der har bedre mulighed for naturlig adfærd. De kan sige fra overfor deres forhold ved at indtage en adfærd, der er skadelig for dem selv, og de udsættes også for andre risici, end når de holdes indespærret," siger hun.

Over 170 europæiske dyreværnsorganisationer er med i forslaget, og da det inden for 12 måneder har indsamlet mindst én mio. godkendte underskrifter fra mindst syv forskellige EU-lande, skal Kommissionen tage det op. Både initiativtagerne til forslaget, eksperter, politikere og landmænd er inviteret til at deltage torsdag den 15. april.

For at forslaget kan blive til virkelighed skal EU-Kommissionen først tage stilling til, om man vil foreslå det som en lov, der herefter skal sendes til EU-Parlamentet og Rådet til godkendelse.

Flere artikler fra samme sektion

Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det

Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.

18-11-2024 5 minutter Klima,   Miljø,   Politik

Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«

Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.

18-11-2024 5 minutter Miljø,   Klima,   Politik

Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb

Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.

18-11-2024 4 minutter Miljø,   Klima