Klimarådet: Teknologien får ikke landbruget i mål - produktioner bør lægges om

En CO₂-afgift i landbruget vil føre til teknologiske løsninger, som giver en betydelig reduktion i udledningerne, men det vil ikke være nok til at nå klimamålet.

Det vurderer Klimarådet, som derfor ser et klart behov for strukturelle ændringer i landbruget, hvilket betyder ændringer i størrelsen af landbrugsarealet og typen eller antallet af, hvilke produktionsdyr der holdes.

Det skriver rådet i sin nye rapport, som har analyseret, hvilken betydning en afgift på 750 kr. per ton CO₂-ækvivalenter (CO₂e) har for landbrugets fremtidige klimabelastning.

”Både udvikling og innovation samt omstilling til mindre klimabelastende typer produktion kan drives af en afgift. Og det er bydende nødvendigt med nye og flere muligheder for både teknisk og strukturel omstilling af landbruget, hvis klimaambitionerne skal indfries,” siger næstformand i Klimarådet Jette Bredahl Jacobsen, som også er professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Ifølge Klimarådet, vil afgiften føre til en teknisk omstilling i landbruget, der leverer reduktioner i størrelsesordenen 45 pct. i forhold til 1990. Omtrent halvdelen af reduktionerne forventes at komme fra negative udledninger via øget kulstofbinding, hvilket ikke er helt problemfrit, fordi der er en grænse for, hvor meget jorden kan optage. Kulstofbindingen bør modregnes i afgiften, men der skal tages hensyn til, at optaget af kulstof i jorden aftager over tid.

Land- og skovbrugets reduktionsmål er på 55-65 pct. - altså 10-20 procentpoint mere end de reduktioner, som teknologien giver - og det er derfor også nødvendigt med en strukturel omstilling af landbruget inden 2030, lyder det.

”Vi anbefaler, at man accepterer en strukturel omstilling af landbrugets produktion som led i opfyldelsen af Danmarks klimamål. Det er vigtigt for at nå 2030-målet, og så bliver det endda endnu vigtigere for at nå målet om klimaneutralitet på den lidt længere bane,” siger rådets formand, Peter Møllgaard.

Skærpet fokus på metan

Det er samtidig vigtigt, at der igangsættes en særlig indsats mod udledningen af metangasser, fordi deres opvarmende effekt er større end CO₂ på den korte bane. Klimarådet anbefaler derfor, at regeringen sikrer yderligere incitamenter til reduktion af metanudledningerne, hvilket særligt retter sig mod indsatser i kvægsektoren.

"Klimarådet bekræfter med analysen, at teknologi ikke kan bringe os i mål. Der skal strukturelle ændringer i spil. I Økologisk Landsforening siger vi, at landbruget skal vendes på hovedet. Vi skal producere flere planter til mad, og dyr skal have et liv på marken," siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening (ØL).

Klimarådet skriver desuden, at der efter 2030 vil blive stillet yderligere krav til drivhusgasreduktionerne i landbruget, hvilket kan føre til en øget afgift, og det taler også for, at man påbegynder en strukturel omstilling.

"Kortsigtede investeringer i tekniske omstillingselementer kan vise sig som en dårlig langsigtet forretning, hvis de ikke er forenelige med opnåelse af fremtidige og mere ambitiøse klimamål," skriver Klimarådet.

Hvad angår konkurrenceevne og arbejdspladser, vurderer Klimarådet, at det primært er et problem på kort sigt og peger bl.a. på, at en strukturel omlægning af branchen kan skabe nye arbejdspladser.

"Det vil ikke være første gang, at landbruget skal tilpasse sig nye vilkår og rammer. Landbruget har igennem en lang årrække tilpasset sig ændrede rammevilkår gennem både teknologiske og strukturelle ændringer. Der kan givet opstå klimalækage på kort sigt, men på længere sigt må lækagen ventes at blive begrænset, på grund af en forventning om at omverdenen vil indføre en passende klimapolitik," skriver Klimarådet.

Flere vil få underskud i første omgang

Afgiften vil særligt ramme kvægproducenterne, da de har en stor drivhusgasudledning pr. kr. omsætning sammenlignet med de andre driftstyper. Kvægproducenterne har samtidig kun i begrænset omfang mulighed for at gøre produktionen mere klimavenlig med eksisterende tekniske omstillingselementer og dermed reducere afgiftsbetalingen.

På tværs af alle bedrifterne i analysen havde cirka 25 pct. underskud i 2020. Den andel øges til knap 45 pct. efter en afgift. Ved en afgift på 750 kr. vil det altså være godt 55 pct. af bedrifterne, som fortsat har et positivt driftsresultat, mod cirka 75 pct. før en afgift.

Klimarådet finder det dog usandsynligt, at den nuværende produktion vil fastholdes med en afgift på 750 kr., og forventer derfor, at bedrifter med underskud vil omlægge til en mere klimavenlig driftsform, hvis det er muligt.

"Derudover vil der være en række landbrugere, som vælger at sælge bedriften og lade den overtage af nye landbrugere med andre visioner eller alternativt lader jorden overgå til naturareal. En strukturel omlægning vil derfor trække i retning af en større reduktion af udledningerne."

Risici ved at føre pengene tilbage til branchen

To muligheder, som har været diskuteret i branchen og blandt politikerne, er et bundfradrag eller tilbageførsel af provenuet fra afgiften for at reducere den negative økonomiske effekt hos de enkelte landmænd. Begge muligheder kommer dog med udfordringer, som kan hæmme klimaomstillingen, lyder det fra Klimarådet.

Udfordringen ved et bundfradrag er, at det ifølge rådet ikke i praksis kan indføres som en fast bundgrænse, men må tilpasses bedriftens størrelse og produktionsform. Derudover betyder et mindre økonomisk tab også en mindsket tilskyndelse til at foretage klimavenlige ændringer i produktionen.

Hvis provenuet fra afgiften tilbageføres i form af teknologitilskud vil ulempen være, at tilskud til fx staldteknologi kan bidrage til at fastholde en produktion, som ikke nødvendigvis er hensigtsmæssig på den lange bane. Derudover er der en risiko for, at motivationen for at udvikle andre og mere klimaeffektive omstillingselementer udebliver, da prisen på eksisterende omstillingselementer holdes nede af tilskud.

Tilbageførslen af provenuet bør derfor så vidt muligt være teknologineutral, mener rådet - og det er Sybille Kyed enig i:

"ØL lægger vægt på, at de opkrævede midler bliver i landbruget og er meget glad for at se, at Klimarådet fremhæver, at hvis de tilbageføres som tilskud, skal tilskuddet være teknologineutralt. Teknologitilskud kan udsætte den strukturelle omstilling og dermed stå i vejen for at omstille til et landbrug, der ikke kun har et lavt klimaaftryk, men også leverer på natur og dyrevelfærd, og det vil i øvrigt favorisere og fremme yderligere intensivering i landbruget og klemme de mere ekstensive bedrifter ud," siger hun.

Hun tilføjer, at ØL mener, at der bør arbejdes videre med modellen med et bundfradrag, som så kan udfases over tid i takt med omstillingen. Ifølge Klimarådet kan et sådant fradrag sænke tempoet af omstillingen, men Sybille Kyed påpeger, at det også er vigtigt at holde hånden under landmændenes økonomi, mens de omstiller sig, så man undgår en konkursbølge.