Annonce

Annonce

Udstilling af plantebaserede varer fra Irma

Regeringens nye strategi for plantebaserede fødevarer har til hensigt at øge forbruget herhjemme og eksporten af hensyn til klimaet. Der er dog mangler i planen, lyder det fra flere parter. PR-foto: Irma

Regeringens strategi for mere plantemad får både ros og ris: Hvor er målsætningerne?

Regeringen får generelt ros for som den første i verden at have fremlagt en strategi for plantebaserede fødevarer, men flere parter efterlyser klare målsætninger.

Regeringens nye strategi for plantebaserede fødevarer får ros, bl.a. for at være "internationalt banebrydende", men også kritik for at mangle både finansiering og målsætninger.

Dansk Vegetarisk Forening (DVF) har været en af de centrale aktører, som har arbejdet for, at Danmark skulle få en handlingsplan, og foreningen roser planen for at have fokus på udviklingen fra jord til bord. Alene det at Danmark nu har en politisk strategi på området afføder ros fra generalsekretær i DVF Rune-Christoffer Dragsdahl, som kalder det "internationalt banebrydende":

“Danmark er det første land, der har udarbejdet en handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Derfor er planen i sig selv internationalt banebrydende. Det er også positivt, at der er fokus på så mange aspekter –  fra forskning, produktudvikling og eksport af danske produkter til opkvalificering af køkkenprofessionelle. Vi har løbende fået henvendelser fra NGO’er, politikere og erhvervsliv i udlandet, der har ventet lige så spændt på handlingsplanen, som vi selv har,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl, som fremhæver, at planen nævner opkvalificering af personale i de offentlige og private køkkener samt mere fokus på planterig kost i grundskolen og på de videregående uddannelser som et område, hvor der skal sættes ind.

DVF savner dog bl.a. finansiering i en helt anden skala end det planlagte og henviser til, at Plantefonden, som i efteråret lukkede sin første ansøgningsrunde til en pulje på 58 mio. kr., er blevet massivt oversøgt.

Anbefalingerne fra eksperter på flere af landets universiteter går da også på, at der skal investeres langt mere – anbefalet 600 mio. kr. årligt – i en målrettet indsats for plantebaserede fødevarer. 

Savner konkrete mål

Derudover efterlyser Rune-Christoffer konkrete målsætninger i alle dele af planen:

“Der er rigtig mange flotte visioner i handlingsplanen, men det er uklart, hvilke målsætninger man vil nå, og hvordan man vil nå derhen. Hvis Danmarks konstruktive vej skal være et troværdigt alternativ til f.eks. Hollands fremgangsmåde, som medførte store demonstrationer i landet, skal der konkrete tal på visionerne. De konkrete målsætninger håber vi, at politikerne vil sætte i den kommende tid, og vi tilbyder gerne vores ekspertise på området for at sikre, at det her lykkes." 

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, er enig:

"Overordnet set indeholder strategien de rigtige indsatsområder, og det er meget rigtigt set, at det skal have højest prioritet at stimulere markedet. Men vi savner nogle konkrete målsætninger, så man kan overvåge, om der er den fremdrift, der skal være, så man kan holde regeringen op på det," siger hun til Økologisk Nu og tilføjer:

"Jeg håber, at man politisk vil sikre et stærkt samspil med den kommende økologi-strategi og fremtidige udvikling af økologipolitikken, da der er en klar synergieffekt mellem økologi og måltider med vægt på planter."

Mette Lübeck, der er lektor på Aalborg Universitet, har bidraget til en kortlægning af, hvordan den danske fødevaresektor bliver mere grøn. Hun mener, at handlingsplanen giver en god oversigt over, hvad der lige nu er i gang af initiativer, men har også svært ved at finde nye elementer i den.

"Det lyder godt med sådan en handlingsplan, og den viser, at der er gang i forskellige aktiviteter på området. Men jeg kan ikke se nogen nye mål. Det er mere af det samme," siger hun til Information.

Paradoksalt nok kan det faktisk være en fordel, at planen ikke er vidtgående nok, påpeger Rune-Christoffer Dragsdahl i et interview med Altinget; det kan nemlig gøre en lignende indsats i andre lande mere spiselig.

Behov for mere personale

Altinget har også talt med Landbrug & Fødevarer samt Kost- og Ernæringsforbundet. Førstnævnte roser planen, d betegnes som vigtig.

”Vi ved, at de danske forbrugere har en forventning om at spise flere grønne fødevarer, men udfordringer med smag, manglende madkundskaber, vaner og en etableret madkultur, spænder ben for de gode intentioner,” siger erhvervs- og forskningsdirektør Anders Martin Klöcker til Altinget.

Kost- og Ernæringsforbundet fremhæver dog en barriere i den grønne omstilling i de offentlige køkkener, medmindre man skaffer mere personale, da branchen i forvejen står med en rekrutteringskrise.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) siger til Information, at det efter hans mening er for tidligt at begynde at sætte målsætninger for den plantebaserede vækst:

"Det ville være underligt at sætte et bestemt mål for eksporten. Jeg ville være bekymret for at sætte det mål for lavt. Jeg skal ikke være dommer over, hvor meget der bliver efterspurgt af plantebaserede fødevarer, hverken på hjemmemarkedet eller for den sags skyld på eksportmarkederne. I sidste ende er det et spørgsmål om efterspørgsel," siger han.

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed