Her er regeringens handlingsplan for plantebaserede fødevarer

"Plantebaserede fødevarer er fremtiden. Der hersker ingen tvivl om, at hvis vi vil nedbringe klimaaftrykket fra landbruget, skal vi alle sammen – i tråd med De Officielle Kostråd – spise mere planterigt."

Således lyder forordet fra fødevareminister Jacob Jensen (V) i regeringens nye handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Hensigten er ved hjælp af en række initiativer at gøre danskernes madvaner mere planterige og bæredygtige.

En markedsfremskrivning fra Københavns Universitet konkluderer, at sektoren for proteinrige plantebaserede fødevarer kan forvente en vækst på mellem 4 og 11 pct. årligt frem mod 2030 i Danmark og på nærmarkederne, mens produktionen af frugt og grønt vil være støt stigende.

Overordnet set skal handlingsplanen styrke hele værdikæden, så afsætningen kan øges i forhold til de 32 mia. kr., som detailhandlen afsatte for i 2021. Eksportindsatsen skal understøttes, brandingen af den danske plantebaserede fødevaresektor skal styrkes, det samme skal råvaregrundlaget, og både forskning og innovation skal styrkes gennem offentlig-private samarbejder - regeringen vil desuden arbejde for at etablere forskningssamarbejder mellem staten og interessenter på landbrugsområdet.

Styrkelse af værdikæden

For at styrke værdikæden opfordrer regeringen erhvervet og andre relevante aktører til at søge midler fra den nye plantefond, der blev oprettet i marts. Der er afsat 675 mio. kr. i 2023-2030, svarende til ca. 84 mio. kr. årligt, som fonden kan udmønte til plantebaserede projekter i alle dele af værdikæden.

Derudover der mulighed for som plantebaseret start-up at søge om midler hos Innobooster under Innovationsfonden, mens også EIFO og Innovation Centre Denmark kan hjælpe nytilkomne i erhvervet videre.

Desuden opfordrer regeringen til, at man engagerer sig i de allerede etablerede netværk for plantebaserede fødevarer i Danmark, herunder Plantebranchen, PlanteVærket, Netværk for Fremtidens Planteproteiner, Tangnetværket og Planteindustrien. Regeringen opfordrer samtidig til, at netværkene overvejer muligheden for at skabe en fælles Plantehub, der særligt har fokus på udfordringer og løsninger.

National udbredelse

Plantebaserede fødevarer skal bl.a. udbredes ved hjælp af Statens- og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), som i januar kunne offentliggøre et grønnere fødevareudbud, hvor bæredygtighed er tænkt ind i både produktion, levering, indkøb og anvendelse.

Aftalen indeholder et bredt udvalg af økologiske fødevarer samt et større sortiment af bælgfrugter og andre plantebaserede fødevarer. Aftalen stiller desuden en lang række krav til bl.a. sæsonvarer, oplysninger om klimapåvirkning, bæredygtighed og certificeret palmeolie. Aftalen er i udbud og forventes at træde i kraft i marts 2024.

Udbredelsen af plantebaserede måltider kræver dog en opkvalificering af køkkenpersonalet, så gennem den nye SKI-aftale vil der blive afholdt gratis kurser for aftalens brugere, hvilket også forventes at styrke de køkkenprofessionelles kompetencer til at tilberede en mere planterig kost.

Der er også afsat 54 mio. kr. i puljemidler til økologisk omstilling af professionelle køkkener, som udmøntes gennem Fonden for Økologisk Landbrug i perioden 2022-25. Det skal bl.a. sikre kompetenceudvikling hos køkkenmedarbejdere.

Derudover skal der være bedre muligheder for uddannelse inden for bæredygtig kost på de forskellige uddannelser.

Bl.a. vil regeringen fremme adgangen til plantebaserede fødevarer i grundskolen ved en bedre udnyttelse af den danske tildeling på EU’s skoleordning for frugt og grønt. Der er potentiale til at øge mængden af frugt og grønt, som danske skoleelever indtager under tilskudsordningen, med op til 30 pct. Regeringen vil hertil undersøge, hvorvidt der er baggrund for at give støtte til plantedrikke under EU’s skoleordning for frugt og grønt.

Styrkelse af eksporten

En styrkelse af eksporten skal bl.a. ske gennem Forum for Fødevareklyngens Eksport og promovering fra regeringens side gennem Food Nation.

Der er i 2023 afsat 38,2 mio. kr. til Innovation Centre Denmark, som bl.a. arbejder på at fremme udvikling og forskning i plantebaserede fødevarer gennem internationale samarbejder i bl.a. USA, Israel og Sydkorea. Bevillingen er sat til at stige til 71,4 mio. kr. årligt i 2024-25.

Regeringen vil også arbejde på at tiltrække udenlandske virksomheder og investeringer i den plantebaserede sektor gennem den nationale investeringsfremmeorganisation Invest in Denmark.

Virksomheder opfordres desuden til at udnytte Trade Council’s eksportprogrammer og at søge midler til oplysningskampagner og salgsfremstød for plantebaserede fødevarer i EU’s salgsfremmeordning samt Plantefonden.

Smag og forarbejdning

Produktionen og smagen af de plantebaserede fødevarer skal også optimeres. Det skal bl.a. ske vha. af de 97,8 mio. kr. afsat i 2022-25 til det offentligt-private 'erhvervsfyrtårn' på biosolutions, som blandt andet bidrager til raffinering af plantebaserede fødevareingredienser i stor skala.

Regeringen vil samtidig arbejde for innovationsvenlig regulering i Danmark og EU og peger desuden på, at der i EU's fælles landbrugspolitik er afsat midler, som kan støtte producenter af plantebaserede fødevarer.

Gode råvarer

Økologien er også nævnt i handlingsplanen: Regeringen og forligspartierne bag Landbrugsaftalen har afsat i alt 3,6 mia. kr. til bioordningen økologisk arealtilskud fra 2023-30, som skal bidrage til at opretholde og udvide det økologiske areal med henblik på regeringens målsætning om en fordobling i 2030. Dermed støttes også det økologiske plantebaserede landbrug.

Et af de nye store håb inden for planteproteiner - græs og kløver - skal også understøttes. I første omgang skal det erstatte importen af soja, og på længere sigt er håbet at det kan indgå som en proteinkilde til mennesker.

Der er også afsat 1 mio. kr. årligt og igangsat en ny strategi for jordbrugets plantegenetiske ressourcer for perioden 2023-2027, og så skal produktionen af tang styrkes.

Forskning og udvikling

Regeringen vil arbejde for at etablere samarbejder mellem det offentlige og private, og så skal projekter støttes via forskellige fonde og partnerskaber som Plantefonden, GUDP, Innovationsfonden og AgriFoodTure.

Regeringen opfordrer desuden branchen til at indgå i forskningsprogrammer med plantebaseret fokus, fx Land-CRAFT under Aarhus og Københavns Universitet og det nystartede samarbejdsprojekt Plant2Food. Det er også en mulighed at indgå i det europæiske forskningsprogram Horizon Europe.

Cirka 30 forskellige interessenter har givet input til arbejdet i form af en række skriftlige bidrag og deltagelse i følgegruppemøder.

Læs hele handlingsplanen her.