Annonce
Annonce
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) (t.v.), Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, og Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, var blandt tilhørerne til mandagens stormøde. Foto: Marendine Krainert Ladegaard
Rasmus Prehn vil mobilisere politikere og branchen i Europa for at komme brækkede brystben til livs
"Vi tager det her fuldstændig alvorligt. Vi finder os ikke i, at dyr lider," sagde fødevareministeren efter mandagens stormøde om brækkede brystben hos høner. Han vil have ministre rundt om i Europa til at lægge pres på avlerne.
Der skal lægges pres på avlerne for at få løst problemet med brækkede brystben hos høner i ægproduktionen. Derfor vil fødevareminister Rasmus Prehn (S) nu kontakte sine europæiske kolleger, så de sammen kan få lagt pres på avlerne, der leverer høner til verdensmarkedet, i håbet om at få gang i en udvikling hvor høner ikke længere brækker brystbenet, når de lægger æg.
Det fortalte ministeren til Økologisk Nu efter branchemødet mandag, som Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse har taget initiativ til, efter et studie har vist, at ca. 85 pct. af de danske æglæggere har brud på brystbenet. Meget tyder på, at problemet bunder i, at man har avlet sig frem til nogle produktionsracer, der ikke når at udvikle et tilstrækkeligt robust skelet, før æglægningen begynder.
"Vi tager det her fuldstændig alvorligt. Vi finder os ikke i, at dyr lider, og det er der noget, der tyder på, når de har brystbensfrakturer," sagde Rasmus Prehn efter mødet, som både brancheorganisationer, producenter, detailbranchen og forskere deltog i.
Flere mulige løsninger har været nævnt i form af at udsætte æglægningen ved at kontrollere lyset og fodringen, men ifølge Rasmus Prehn har der været tilbagemeldinger fra producenterne om, at disse tiltag ikke er uden problemer - også Jens Peter Christensen fra Københavns Universitet, der står bag studiet, har advaret om, at udskudt æglægning kan have negative effekter på velfærden, hvis den ikke udføres med omhu.
"Skal vi sætte gang i noget her og nu, skal vi sikre os, at det er det rigtige, vi gør. Jeg tror, at det først og fremmest er at få ændret avlsarbejdet. Det vil jeg lægge pres på at få gjort, men det skal ikke kun ske ved, at jeg tager kontakt til mine kolleger i udlandet - også Økologisk Landsforening, Dyrenes Beskyttelse og Landbrug & Fødevarer skal aktivere deres netværk for at få fokus på det her," sagde Rasmus Prehn.
Hvorfor har lige det her velfærdsproblem ført til så hastigt et indgreb fra politikerne og branchen?
"Det virker så voldsomt. Man kan se for sig, hvordan det er at rende rundt med noget brækket, og det er forbundet med smerte - derfor er vi nødt til at tage det alvorligt."
Kan man godt gå ud og købe æg og sige, at de kommer fra dyr med høj velfærd?
"Hele vejen rundt har vi bedre dyrevelfærd, end man har så mange andre steder, men vi har 85 pct. høner med frakturer, og det er uacceptabelt. Så længe det problem er der, synes jeg, det er svært at tale om høj dyrevelfærd, men der er i hvert fald bedre velfærd i Danmark end så mange andre steder," svarede ministeren.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.