»Det rammer i hvert fald vores troværdighed, hvis vi ikke handler«

Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, sætter sig på en stol i foyeren og lægger sine papirer med noter fra dagens stormøde på bordet ved siden af. Hun har lige afsluttet et telefoninterview med et landsdækkende dagblad, og nu er det tid til det næste interview med Økologisk Nu.

Der er efterspørgsel fra medierne efter mødet, som fødevarebranchen, detailkæderne og interesseorganisationer netop har afholdt i Aarhus. Deltagelsen af fødevareminister Rasmus Prehn (S) understreger alvoren bag mødet: At næsten ni ud af ti høner i ægproduktionen har frakturer på brystbenet som følge af produktionsvilkårene er uacceptabelt.

"Folk deltog med en fælles forståelse for, at det her kan vi ikke være bekendt," siger Britta Riis, mens de øvrige tilhørere står i baggrunden med sandwicher i hånden og snakker højlydt.

Thomas Roland, CSR-chef i Coop, bryder ud af flokken i baggrunden og går hen mod Britta Riis, idet hun med et glimt i øjet er ved at tale om, at priserne på æg er blevet for lave på bekostning af dyrenes velfærd, og at supermarkederne skal stoppe med at køre slagtilbud op dem.

Han smiler, sætter sig på hug ved siden af hende og konstaterer, at dagens møde har gjort ham optimistisk, fordi problemet bliver taget alvorligt over en bred kam. Godt nok kan man hos Coop ikke mærke, at ægsalget er faldet - med undtagelse af de første få dage, efter nyheden om brystbensfrakturerne kom ud - men det betyder ikke, at risikoen er forsvundet.

"Jeg mener ikke, forbrugerne har glemt det. Det ligger i baghovedet på dem, og så kan det nemt genaktiveres, hvis de oplever, at vi ikke gør noget ved det her," siger Thomas Roland, hvortil Britta Riis nikker:

"Præcis. Det kan det."

For Dyrenes Beskyttelse, der først og fremmest skal værne om dyrene, er det noget af et dilemma at stå i, fordi organisationens samtidig har sin egen mærkningsordning, der bl.a. kan findes på en række økologiske æg.

"Det rammer i hvert fald vores troværdighed, hvis vi ikke handler. Vores medlemmer vil ikke have nogen forståelse for, hvis vi ikke handler på det her. Hvis vi ikke havde fået noget ud af mødet i dag (mandag, red.), havde vi bare trukket mærket tilbage, men nu er der så god vilje og initiativ. Vi går i dialog med vores producenter for at høre, hvilke initiativer de mener, at de kan igangsætte med det samme for at gøre noget på den korte bane," siger Britta Riis og tilføjer:

"Det er klart, at der skal ske noget."

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, mener heller ikke, at økologiens troværdighed lige nu er ramt af sagen.

"Troværdigheden består i åbenhed, og vi er meget enige med Dyrenes Beskyttelse og branchen i øvrigt i, at der ikke er andet at gøre end tale om det, forklare og være informative om, at der er en indsats i gang fro at løse problemet," siger Per Kølster.

Variationer hos besætningerne

På mødet kom det frem, at nogle besætninger har væsentligt færre brud end andre, selvom hønerne er af samme race. Dermed tyder det på, at god management kan nedbringe problemets omfang, og det er et tiltag, der kan sættes i gang på kort sigt.

Den langsigtede løsning menes dog at ligge i avlsarbejdet; at få avlet nogle mere robuste racer til brug i produktionen. Det har dog længere udsigter, da det formentlig tager 10-15 år, vurderer Per Kølster.

I økologiforordningen står, at der skal 'vælges racer og linjer med henblik på at undgå specifikke sygdomme eller sundhedsproblemer, som associeres med bestemte racer eller linjer i intensive driftssystemer'. Bryder økologerne forordningen?

"Nej, det gør økologerne ikke, for samtidig eksisterer økologien også på markedsbetingelser. Problemet er, at vi er kommet ind i en specialisering af et erhverv, som er så ekstrem, at der ikke er mulighed for at efterleve den del af forordningen. Det er vi selvfølgelig nødt til at gøre noget ved, men det bliver nok et af de allermest vanskelige punkter, for man er en del af en struktur, som er rigtig svær at komme ud af," svarer Per Kølster.

Selvom størstedelen af høner har en eller anden form for brud på brystbenet, og en endegyldig løsning formentlig har lange udsigter, mener han alligevel, at man kan tale om, at økologiske høner har høj velfærd.

"Dyrevelfærd er mange ting; det er alt fra fjerpilning, til sårpuder på fødderne og trivsel som helhed, og der kan man roligt sige, at den økologiske høne trives godt. Den æder en masse dejligt grønt græs, er ude under fri himmel og leverer pragtfulde æg. Men det her er ikke noget, vi vil acceptere, og det skal løses. Det er vi alle enige om," fastslår han.

Næste skridt for Dyrenes Beskyttelse, Coop og Økologisk Landsforening bliver handling; nogle tager fat i producenterne for at finde ud af, om noget kan gøres her og nu, andre tager fat i deres søsterorganisationer rundt om i Europa for at bede dem lægge pres på deres ministre forud for et EU-møde i december, hvor fødevareminister Rasmus Prehn vil tage problemet op med sine ministerkolleger.