Annonce
Annonce
Klimaminister Dan Jørgensen (S) (t.v.), der her ses med den skotske energiminister Michael Matheson til klimatopmødet COP26, har netop præsenteret en aftale, der betyder, at den danske biogasproduktion kan øges. Foto: Scottish Government/flickr-CC-BY-2.0
Politisk flertal udskyder aftale for at øge biogasproduktionen her og nu
For at gøre Danmark mere uafhængig af russisk gas har et politisk flertal aftalt at udskyde sidste års aftale om energiafgrøder.
Danmark skal øge produktionen af biogas her og nu for at mindske afhængigheden af russisk gas. Derfor har partierne bag aftalen om energiafgrøder valgt at udskyde aftalen om at bruge færre energiafgrøder ét år.
Aftalen, der blev indgået sidste sommer, indebar, at anvendelsen af energiafgrøder til produktionen af biogas skulle reduceres trinvist fra 12 til 8 pct. fra august i år - til gengæld fastholder den nye aftale, at grænsen sænkes til 6 pct. fra august 2023 og 4 pct. i 2024 som tidligere aftalt.
”Europa står i en dybt alvorlig krise, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at mindske vores afhængighed af russisk gas nu og her. Danmark står bedre end flere europæiske lande på grund af vores biogas, og derfor er det ikke i år, vi kan mindske brugen af energiafgrøder. Men selvfølgelig skal vores biogas være bæredygtig, og derfor er vi tilbage på planen for reduktion af energiafgrøder næste år,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i en pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Energiafgrøder er primært majs, som er let omsætteligt og kan øge biogasproduktion - men som også optager landbrugsjord og udleder drivhusgas og kvælstof ved anvendelse og dyrkning.
Et dilemma
Hos SF erkender man, at det er et dilemma, når der skal vælges mellem uafhængighed af russisk gas og bæredygtighed.
"Vi har brug for mere dansk biogas i rørene for at skubbe russisk naturgas ud. Det hjælper energiafgrøderne til. Det er aldrig nemt vælge i et dilemma mellem bæredygtighed og forsyning, men handles skal der. Og det er i en kortvarig periode, energiafgrøderne får mere plads, og den langsigtede plan er fortsat, at de reduceres kraftigt," siger klima-, energi- og forsyningsordfører for SF Signe Munk.
Med en fastholdelse af grænsen på 12 pct. frem til august næste år kan anvendelsen af de let omsættelige energiafgrøder øge biogasproduktionen med samlet tre petajoule i andet halvår 2022 og første halvår 2023. Én petajoule svarer til 278 millioner kWh.
Merproduktionen er forbundet med et finansieringsbehov på 63 mio. kr. årligt i 2022-2023 pga. statsstøtteudgifter til den øgede biogasmængde. Det finansieres via omprioritering fra Erhvervspuljen. Med aftalen om at udskyde den lavere grænse, kan landbruget i teorien nå at dyrke dettes års energiafgrøder, da vårsæd sås fra april.
Et godt signal
Brancheforeningen Biogas Danmark mener, at aftalen sender et godt signal, men tvivler dog på den reelle effekt.
"Landmændene er godt på vej til at så vårsæd, og det laver de nok ikke om til majs på den korte bane. Slet ikke med de nuværende kornpriser," siger adm. direktør Frank Rosager til AgriWatch.
Bag aftalen står regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.