Ny målemetode viser, at fostre får flere PFAS-stoffer gennem navlestrengen, end man hidtil har troet
Ny forskning viser, at spædbørn allerede i livmoderen udsættes for langt flere såkaldte “evighedskemikalier” end tidligere målt. Resultaterne skaber bekymring for sundheden og viser, at behovet for bedre regulering og forebyggelse inden for området er kritisk.
Et nyt studie offentliggjort i Environmental Science & Technology viser, at babyer født i begyndelsen af 00’erne var udsat for et langt større antal PFAS-stoffer i livmoderen, altså før fødslen, end forskere tidligere har vidst eller været i stand til at måle.
PFAS, eller per- og polyfluoralkylstoffer, findes i alt fra slip-let-pander, pesticider og imprægnerede tekstiler til fødevareemballage og brandskum. Det kaldes også “evighedskemikalier”, fordi de ophobes i både miljøet og menneskekroppen, da de er ekstremt svære at nedbryde.
Sådan kan du reducere PFAS i hverdagen
- Vælg produkter med Svanemærket eller EU-Blomsten, da de ikke må indeholde PFAS
- Gå efter produkter, der er mærket “PFAS-fri”, “fluorfri” eller “PFC-fri”
- Undgå imprægneret tøj, sko og tekstiler, medmindre de er tydeligt fluorfrie.
- Tjek ingredienslisten i kosmetik og undgå stoffer med “PTFE”, “perfluoro” eller “polyfluoro”.
- Vær opmærksom på, at især makeup (f.eks. foundation og eyeliner) kan indeholde PFAS.
- Vælg produkter uden unødvendig kemi- Appen Kemiluppen gør dette nemt
Kilder: Miljøstyrelsen- og Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Forskerne bag studiet analyserede studie navlestrengsblod fra 120 børn og fandt hele 42 forskellige PFAS-stoffer, hvilket er langt flere end traditionelle målemetoder normalt opfanger.
“Når vi måler mere omfattende, ser vi, at babyer er udsat for langt flere PFAS-stoffer før fødslen, end vi tidligere har været klar over,” siger forskningsleder Shelley H. Liu i en pressemeddelelse fra Icahn School of Medicine ved Mount Sinai i USA.
Ny metode giver ny viden
Studiet anvender en såkaldt ikke-målrettet analysemetode, hvor man ikke kun leder efter kendte stoffer, men scanner for hundreder eller tusinder af kemikalier på én gang. Derudover har forskerne udviklet en samlet “PFAS-omics”-score, som giver et øjebliksbillede af den samlede kemikaliebelastning hos det enkelte barn.
Det nye overblik udfordrer tidligere antagelser. Hvor man før mente, at førstegangsfødende kvinder overførte flere PFAS til deres børn end kvinder med flere graviditeter, fandt dette studie ingen forskel, når man altså målte bredere.
“Vores resultater viser, at måden, vi måler PFAS på, har afgørende betydning for de konklusioner, vi drager,” siger Shelley H. Liu.
Særligt sårbar periode
Graviditeten er en meget vigtig og kritisk fase, hvor barnet er ekstra følsomt over for kemiske påvirkninger. Tidligere forskning har koblet PFAS-eksponering i fosterlivet til blandt andet lav fødselsvægt, for tidlig fødsel og påvirket immunforsvar.
Det nye studie understreger, at eksponeringen er mere kompleks og desværre også mere udbredt end hidtil antaget.
“Hvis vi vil beskytte børns sundhed, er det afgørende, at vi forstår hele billedet af den kemiske påvirkning,” forklarer Shelley H. Liu.
I dag indgår PFAS-målinger ikke i rutinemæssig sundhedskontrol og lægetjek. Men forskerne bag det nye studie håber, at deres metode på sigt kan bruges til både at identificere gravide og børn med høj eksponering af PFAS og styrke forebyggende sundhedsindsatser. Desuden håber de, at studiet kan forbedre reguleringen af skadelige kemikalier.
Studiet åbner samtidig for ny forskning i, hvordan den samlede PFAS-belastning påvirker børn senere i livet. Resultaterne sætter fokus på behovet for at begrænse kemikalier i både produkter og miljø, især når det gælder de allermest sårbare perioder i livet.