Annonce
Annonce
Ejere af private vindmøller oplever lige nu, at den grønne energi, som deres vindmøller producerer, ofte er urentabel. I stedet for at sælges til en lav pris kan strømmen bruges til at opnå en biogasproduktion med større udbytte end i dag. Foto: Colourbox
Lokal vindmøllestrøm skal gøre biogas grønnere
Den danske biogasproduktion skal gøres grønnere ved at forsyne anlæggene med mere strøm fra lokale, privateejede vindmøller. Det skal et nyt projekt hjælpe med.
Lokale vindmøller skal effektivisere den danske biogasproduktion ved at forsyne anlæggene med grøn strøm. Det skriver Aarhus Universitet.
I et nyt projekt - H2GreenGas, som er støttet af Energy Cluster Denmark - skal eksperter og interessenter undersøge, hvordan strøm fra de lokale vindmøller kan udnyttes til at spalte vand og danne brint. Denne brint kan bruges i biogasanlæg for at omdanne den CO2, som anlæggene producerer, til metan. Processen betegnes som biometanisering og resulterer i bedre kvalitet og anvendelighed af den producerede biogas.
»Biogas har et højt indhold af CO2, som vi forventer bliver en værdifuld kilde til grøn CO2 i en fremtid uden tilgang til fossile kulbrinter. Hvis vi via opgradering kan nyttiggøre den som grønt metan, er der et stort potentiale for at øge mængden af grøn gas i nettet og dermed fortrænge fossil naturgas,« siger Thomas Lundgaard, specialkonsulent ved Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, til universitetets hjemmeside.
Selvom der fortsat er flere ubesvarede spørgsmål, nærmer man sig noget, der er modent til anvendelse i fuld skala, fortæller han.
Uvishederne handler dog ikke kun om at få teknologien til at fungere optimalt, men også om at finde gangbare forretningsmodeller for vindmølleejerne. Projektet skal derfor afdække, hvilken økonomisk betydning konceptet - også kaldt Power-to-Gas - kan få for både mølleejere og biogasanlæg, og dermed hvordan det vil påvirke det økonomiske incitament for opførelse af nye vindmøller.
»Ejere af private vindmøller oplever lige nu, at den grønne energi, som deres vindmøller producerer, ofte er urentabel. I stedet for at sælges til en lav pris kan strømmen bruges til at opnå en biogasproduktion med større udbytte end i dag. På den måde kan Power-to-Gas blive en win-win-teknologi, der både forbedrer rentabiliteten og gør den grønne biogasproduktion endnu grønnere,« siger projektleder Laura M. Agneessens fra Teknologisk Institut.
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.