Annonce
Annonce
Jacob Wagner Jensen forventer, at Horsens Bioenergi fra omkring 1. maj kan starte øko-linjen op. Når produktionen er helt oppe at køre, kan økologerne årligt aftage omkring 100.000 ton afgasset materiale, når anlægget er helt oppe at køre Foto: Peter Nordholm Andersen
Biogasfirma kan snart levere til økologer
Et biogasanlæg nær Horsens åbner snart for økologer. Ifølge den ansvarlige bærer kommunerne et stort ansvar for, at der kan komme flere økologilinjer rundt om i landet.
'Biomasse Øko' står der i et hjørne af en stor computerskærm i laboratoriet hos Horsens Bioenergi. Og lige oven over: 'Biomasse Konv'.
Ordet 'Øko' dækker over en ny udvikling, forklarer Jacob Wagner Jensen, der er biomassechef hos Bigadan, som ejer det store biogasanlæg i et landbrugsområde nær motorvej E45 nord for Horsens.
»Vi er ved at ændre anlægget, så vi både har en økologisk og konventionel linje. Vores økologi-linje bliver en selvstændig enhed med sit eget styresystem, hvor to reaktorer bliver fuldt økologiske,« siger Jacob Wagner Jensen.
Bigadan mærker klart en trend til, at flere landmænd går over til økologisk jordbrug.
»En del økologiske landmænd har banket på vores dør og spurgt: ”Jamen, har I ikke noget, vi kan bruge?” Det har vi ikke haft – indtil nu,« siger Jacob Wagner Jensen.
Han forventer, at Horsens Bioenergi fra omkring 1. maj kan starte øko-linjen op. Når produktionen er helt oppe at køre, kan økologerne årligt aftage omkring 100.000 ton afgasset materiale, når anlægget er helt oppe at køre
»I stedet for at køre forbi en økolog på vej ud til en konventionel landmand, kan vi lige så godt levere til naboen, der er økolog. Vi vil helst køre så kort som muligt. Det giver os et ekstra ben, og selv om biomassen kommer fra øko-linjen, kan en konventionel landmand jo godt få det. Så vi spænder ikke ben for os selv.«
Grønt lys og no go
Jacob Wagner Jensen kalder sig ”fodermester”, da han står for at lave det optimale, biogasgenererende miks af ca. 70 pct. dyregylle blandet med madaffald fra kommuner, tarme fra slagterier og pommes frites fra Burger King. Og at afsætte det afgassede materiale til konventionelle landmænd.
Derfor ved han også, at EU’s økologiforordning er klar i spyttet på, hvad der må – og ikke må – komme i et biogasanlæg, hvis det afgassede materiale skal gå til en økolog.
Eksempelvis er der grønt lys for madaffald fra landets kommuner, også selv om det langtfra kun stammer fra økologiske råvarer og måltider. No go er visse fraktioner af slagteriaffald, fiskeaffald, rester fra medicinalindustrien og gensplejset materiale.
Derfor skal økologi-linjen adskilles fra den konventionelle linje – hvilket indtil videre har været en stor barriere for de økologiske landmænd.
»Økologerne kan ikke bruge handelsgødning, og derfor vil de gerne have gang i recirkuleringen. Der kan vi helt klar forbinde land-til-by med by-til-land. En del af det, økologerne har sendt ind til byen som mad, kan komme tilbage til landmanden. Her er vi et step på vejen,« siger Jacob Wagner Jensen.
Har et hobbylandbrug
Han har selv god erfaring med den afgassede gødning, da han har et hobbylandbrug ved siden af sit job. Her har han kørt masser af afgasset materiale ud på sine 17 hektar med planter, som dyrkes konventionelt.
»Jeg oplever, at planterne er meget hurtigere til at reagere på det her, end når jeg har spredt dyregødning,« siger han.
Ifølge biomassechefen er der »kun tilgængelige næringsstoffer tilbage«, når materialet er afgasset. Gode madpakker til planterne, de nemt kan optage.
»Du kan jo ikke fodre en plante med et stykke rugbrød, men de kan nemt optage kvælstoffet fra den flydende biomasse,« siger Jacob Wagner Jensen og fortsætter:
»Den flydende masse siver hurtigt ned i jorden, og det lugter mindre end frisk gylle. Der er noget guf klar til planterne med det samme, og planterne vokser hurtigere.«
Jacob Wagner Jensen understreger også, at en stor fordel er, at biogasproducenterne skal tage analyser af, hvad der er af kvælstof, fosfor og kalium i den sorte, flydende biomasse:
»Så som landmand ved jeg præcist, hvad jeg tilfører de enkelte planter.«
Kommunerne har stor rolle
Ifølge biomassechefen er kommunernes udbudskrav helt afgørende punkt for, at der kommer flere øko-linjer hos biogasproducenterne rundt omkring i landet:
»Kommunerne spiller en helt vildt stor rolle. De skal stille krav om, at det afgassede materiale skal kunne komme ud til økologiske landbrug og leve op til økologiforordningen. Hidtil har kun to affaldsselskaber stillet tilpas klare krav.«
Jacob Wagner Jensen understreger, at kravene vil gøre, at det kun er de anlæg med en økologisk linje, der kan byde ind på et udbud:
»Det vil skubbe på for, at flere ændrer deres anlæg, så de kan modtage og afsætte afgasset materiale til økologerne. Det er et push, kommunerne kan komme med.«
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.