Pesticider og PFAS: 30.000 skoleelever kunne ikke finde ét eneste stykke rent jord i nationalt eksperiment
I efteråret var 30.000 folkeskoleelever udenfor for at tage jordprøver til et nationalt forskningsprojekt. Samtlige prøver indeholdt industrikemikalier, og der blev fundet både PFAS og pesticider i en stor del af dem.
Der er tilsyneladende ikke et jordstykke i Danmark, som er uberørt af menneskets forurening. I efteråret var godt 30.000 skolelever fra alle egne i 97 af landets 98 kommuner ude med spaderne og grave i jorden for at indsamle jordprøver og datasæt som en del af Astras Masseeksperiment 2025.
Prøverne er taget ned til 40 centimeters og udgør den hidtil mest omfattende enkeltkortlægning af forurening af jorden i og omkring de danske byer.
Astras Masseeksperiment 2025
- 30.448 elever deltog fordelt på 1.384 klasser på 498 skoler i 97 kommuner.
- Forskerne modtog 865 datasæt fra grundeksperimentet og 209 datasæt fra ekstraeksperimentet.
- Gennemført i samarbejde mellem mellem Institut for Akroøkologi og Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, og Institut for MIljø- og Ressourceteknologi, DTU Sustain, på Danmarsk Tekniske Universitet.
- Muliggjort med støtte fra Nordea-fonden og Villlum Fonden, med støtte af Poul Due Jensens Fond for forskningsdelen.
Nu har forskere fra tre danske universiteter undersøgt ca. 600 af de ca. 1.000 jordprøver, og ikke én eneste er fri for kemikalier. Det oplyser Astra i en pressemeddelelse.
Der er påvist godt 100 forskellige kemikalier i jordprøverne, og i ca. 80 pct. af alle prøverne er der fund af PFAS.
Jordprøverne er inddelt i fire kategorier, alt efter hvor de er indsamlet; skole, by, landbrug og skov.
I 31 pct. af prøverne fra landbruget er der fundet pesticider, i 84 pct. af prøverne fra skole og by er der fundet PFAS, og i samtlige er der altså fundet industrikemikalier - især flammehæmmere er udbredt.
Nogle af de stoffer, der er fundet i topjorden, har været forbudte at anvende i Danmark i mere end 30 år.
Der er på nuværende tidspunkt kun påvist tilstedeværelse af kemikalier i jorden - koncentrationerne er altså ikke blevet målt endnu.
"Helt vanvittigt"
Mogens Humlekrog Greve fra Aarhus Universitet, som er med i eksperimentet, kalder resultatet for "helt vanvittigt" i et interview med Politiken. Han finder det bekymrende, at stofferne tilsyneladende er overalt i miljøet - også selv om eksperimentet viser, at regnorme generelt trives fint.
Forskningen viser nemlig også, at der lever mellem 150 og 250 regnorme pr. m2 i den bynære jord, og at der er en høj artsdiversitet blandt regnormene, hvor alle ti af de mest almindelige regnormearter er blevet fundet.
Politiken har talt med to af de elever, som har deltaget i eksperimentet, og den ene - Carl Sønderby Falck - er glad for at have bidraget til eksperimentet, men vred over forureningen:
"Der er jo tale om den verden, vi skal overtage. Det er lidt som at give os en punkteret fodbold at lege med," siger han.
Professor: Vi har været skødesløse
Politiken har også talt med Philippe Grandjean, som er professor i miljømedicin. Han kalder vores forurening "uetisk" og et resultat af, at vi har været "skødesløse" og ikke tænkt os ordentligt om.
"Det er i alle de produkter, vi køber og smider væk, og i dem, vi sprøjter ud på markerne med vilje. Det går ud over vores sundhed og påvirker de kommende generationers mulighed for at leve et godt liv," siger han og fortsætter:
"Det er det smarteste, der er udviklet for at smadre næste generations sundhed. Det rammer mænds sædkvalitet, så der kommer kromosomfejl. Kvinderne deler PFAS med fostret og gennem modermælken. Fostret og det nyfødte barn er langt mere sårbare over for kemisk påvirkning end voksne. De risikerer at blive født for tidligt og med lav fødselsvægt. Når de vokser op, kan det føre til dårligt fungerende immunsystem, højere grad af fedme, spinklere knogler, højere risiko for knogleskørhed, diabetes, hjertesygdomme og forskellige kræftsygdomme."
Ny forskning har netop vist, at babyer født i USA i begyndelsen af 00’erne var udsat for et langt større antal PFAS-stoffer i livmoderen, altså før fødslen, end forskere tidligere har vidst eller været i stand til at måle.
Flere undersøgelser har vist udbredt forurening
Tidligere undersøgelser har også vist en udbredt forurening af vores jord og vand.
I 2019 viste to EU-støttede forskningsprojekter baseret på 317 prøver af det øvre jordlag fra 11 forskellige EU-lande pesticidrester i 83 pct. af den testede jord. De hyppigst forekommende midler var bl.a. aktivstoffet glyfosat, dichlorodiphenyltrichloroethane, som blev forbudt i EU i 1986, og de bredspektrede svampemidler boscalid, epoxiconazol og tebuconazol.
I et review-studie udgivet i Nature Reviews Cardiology anslog et forskerhold, at sygdomme relateret til kemisk forurening af jord, vand og luft med bl.a. pesticider og tungmetaller forårsager ni millioner for tidlige dødsfald om året. Det svarer til 16 pct. af alle globale dødsfald. Vandforurening er især knyttet til en øget risiko for spædbørnsdødelighed.
Et europæisk studie med jordprøver fra 188 hvedemarker i otte europæiske lande, heriblandt Danmark, fandt rester af sprøjtemidler, som har været forbudt i over 40 år, og i 88 pct. af de konventionelle hvedemarker blev der fundet mindst to pesticider.
Resultaterne fra det nye landsdækkende eksperiment skal implementeres i EU’s jordmoniteringsdirektiv, der trådte i kraft i december 2025 og forpligter alle medlemslande til at kortlægge jordens sundhed inden 2050.
