Annonce
Annonce
Ifølge de officielle tal blev der i 2017 slagtet 70 drægtige malkekøer ulovligt, mens tallet var faldet til 33 i 2018. Foto: Colourbox
Dansk Folkeparti vil kende omfanget af ulovlige slagtninger
Efter en kampagne om ulovlig slagtning af drægtige køer har dyrevelfærdsordfører Pia Kjærsgaard (DF) stillet en række spørgsmål til fødevareministeren.
Dyreværnsorganisationen Anima har vakt Pia Kjærsgaards opmærksomhed.
Ved hjælp af en aktindsigt har Anima fundet ud af, at 234 malkekøer de seneste fem år er blevet slagtet ulovligt, da de var for langt henne i drægtighedsperioden til at blive slagtet, og nu vil Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører vide mere om omfanget.
Derfor har hun stillet en række spørgsmål til fødevareminister Mogens Jensen (S), bl.a. om han kender til mørketal på området.
Det skriver Landbrugsavisen.
"Jeg har stor respekt for danske landmænd, der har tjent os i generationer. Men de tjener os allesammen og måske endda mest sig selv ved, at der er styr på tingene, og at reglerne bliver overholdt," siger Pia Kjærsgaard til avisen.
Ny kampagne fra Anima
Anima har brugt tallet i kampagnen 'Med kalven i maven', og ifølge kommunikationschef Thorbjørn Schiønning kan tallet både være lavere, men også højere, da der er en vis usikkerhed forbundet med det. Anima kalder samtidig ulovlighederne for "et stort svigt af de gravide malkekøer".
Ifølge de officielle tal blev der i 2017 slagtet 70 drægtige malkekøer ulovligt, mens tallet var faldet til 33 i 2018.
Landbrug & Fødevarer (L&F) har i den forbindelse skrevet et åbent brev til Anima. Heri skriver Ida Storm, sektordirektør for Landbrug & Fødevarer Kvæg, bl.a.:
"Vi tager naturligvis stærkt afstand fra ulovlig transport og slagtning af højdrægtige køer, og det bliver meldt til politiet af myndighedernes dyrlæge på slagteriet, når loven bliver brudt."
L&F lancerede i foråret en hjælpefunktion i sit management-program DMS, der skal hjælpe med at reducere antallet yderligere. Heri er funktionen 'Må slagtes?', der skal hjælpe landmanden med at identificere køer, som kan være højdrægtige. Den giver også en advarsel, hvis tilbageholdelsestiden på kødet ikke er overholdt.
Hverken L&F eller Anima kan dog ud fra tallene se, om der var økologiske køer blandt de ulovligt slagtede.
Anima ønsker at stramme loven
Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, udtaler, at foreningen har vanskeligt ved at forestille sig, at der er nogen landmænd, der sender højdrægtige køer til slagteri med vilje.
"Der vil kunne opstår situationer, hvor landmanden ikke har vidst, hvor lang koen var henne i sin drægtighed og har sendt den til slagteri i god tro, men bøden har en størrelse, så det er svært at forestille sig, at man gør det med vilje," siger hun.
Sender man i Danmark en drægtig ko til slagtning i dens sidste 1/10 af drægtighedsperioden, koster det i førstegangstilfælde en bøde på 7.000 kr. Efterfølgende ligger bødeniveauet på 12.000-17.000 kr., alt efter hvilken politikreds det finder sted i, oplyser Fødevarestyrelsen til Okologisk.nu.
Loven er fastsat ud fra hensynet til den drægtige ko og ikke den ufødte kalv, da en højdrægtig ko ikke er transportegnet. Et ekspertpanel nedsat af EU's fødevareorgan Efsa har tidligere vurderet, at det er usandsynligt, at den ufødte kalv mærker ubehag eller smerte i forbindelse med slagtning af koen - en af eksperterne i det ni mand store panel var dog uenig i vurderingen.
Anima ønsker, at loven strammes, så det ligesom i Tyskland bliver ulovligt at slagte drægtige køer, når de er i det sidste trimester.
Der slagtes ca. 250.000 køer og kvier om året i Danmark.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.