Forskere spørger landmænd, hvorfor de slagter drægtige køer

Slagtningen af drægtige køer er gængs praksis i Danmark og tilladt frem til den sidste 1/10 af koens drægtighedsperiode. 

Slagtningen giver dog anledning til nogle etiske dilemmaer, og nu har forskere interviewet 92 landmænd om, hvilke overvejelser de gør sig, når de sender en drægtig ko mod slagteriet inden for den tilladte periode.

"De fleste var rimelig afklarede og havde en god begrundelse for, hvorfor de gjorde, som de gjorde. Det er min fornemmelse, at langt hovedparten mente, at de gjorde det bedste for dyrene," siger Søren Saxmose Nielsen, der er professor ved Sektion for Dyrevelfærd og Sygdomsbekæmpelse på Københavns Universitet og hovedforfatter på den videnskabelige artikel 'Slaughter of Pregnant Cattle in Denmark: Prevalence, Gestational Age, and Reasons'.

Han er desuden formand for dyresundheds- og dyrevelfærdspanelet i EU's fødevaresikkerhedsorgan, Efsa, der i sin tid modtog spørgsmålet om omfanget af aflivningen af drægtige køer og årsagerne hertil, hvilket skabte grobund for undersøgelsen.

For at få et billede af omfanget, besøgte forfatterne et dansk slagteri, der modtager ca. 20 pct. af de 220.000 kvæg, der årligt slagtes i Danmark. Af de 825 køer, som var ældre end 353 dage, var 23 pct. af dem drægtige.

Mange ser sig nødsagede til at slagte

De fleste af de adspurgte landmænd var klar over, at køerne var drægtige, flere af dem ville helst undgå at slagte de drægtige køer, men følte sig i flere tilfælde nødsagede til det, fordi koen enten var syg eller kommet til skade. Sommetider var koen blevet drægtig med overlæg, da det eksempelvis kan gøre køerne mere rolige – andre gange var det sket fra naturens side, fordi koen gik sammen med en tyr.

"Generelt er jeg imod at sende drægtige dyr til slagtning, når de er tæt på at kælve. Jeg er økologisk landmand, så jeg kan ikke selv medicinere dyrene efter kælvning, og jeg var bange for, at hun havde brug for behandling, og at det ville påvirke hendes mælkeudbytte," siger en af landmændene.

En anden svarer:

"Vi inseminerer af to årsager: Dels for at få rolige køer – ellers vil køerne ødelægge det hele i varmen – dels for at få en ny kalv. Men meget kan ske mellem inseminationen og kælvningen; hun kan få en skade, og så er det bedre, at hun bliver slagtet."

En tredje svarer:

"Jeg har det ikke godt med det, men hvis en ko har problemer, der varer indtil næste laktation, vil jeg hellere slagte hende. Det er ligesom at vælge mellem pest eller kolera."

En fjerde svarer:
"Jeg er ligeglad".

En femte undskylder ligefrem:

"Drægtige dyr bør ikke slagtes, og jeg vil gerne undskylde for, at hun blev sendt til slagtning. Hun havde dårlige ben, og jeg tjekkede reglerne. Jeg vurderede, at det var bedst at sende hende til slagtning, ud fra de regler der lige nu er. Det er aldrig sket før, og normalt inseminerer jeg kun dyr, som jeg har tænkt mig at beholde. Det var intentionen at beholde hende i fem til syv år mere."

Kalven er formentlig bedøvet

Et oplagt spørgsmål er så, om den ufødte kalv kan føle smerte eller ubehag, når moderen bliver aflivet, for det kan se voldsomt ud, idet kalven kan begynde at sparke inde i koens mave i forbindelse med aflivningen.

Efsas vurdering er dog, at den hverken kan føle smerte eller ubehag, så længe den er ufødt, fortæller han.

"Selv i et fuldbårent foster er det sådan, at de kognitive evner, herunder evnen til at opfatte smerte, er ikke-eksisterende. Egentlig kan kalven godt have de anatomiske og fysiologiske forudsætninger for det, men fordi den ikke har de kognitive evner, kan den faktisk ikke føle det," siger han og tilføjer, at denne viden betød, at man for godt 10 år siden indførte nye regler på slagterierne.

Hidtil havde man nemlig åbnet livmoderen og slagtet kalven separat fra moderen, men det betød, at kalven kom til bevidsthed, og derfor lader man nu kalven forblive inde i livmoderen ved aflivning.

Hvor sikker er man på, at de ikke kan føle ubehag eller smerte?

"Det er man ret sikker på. Bag den ekspertvurdering, der er lavet i Efsa, stod ni eksperter. De otte af dem var i omegnen af 80-90 pct. sikre på, at kalvene ikke kan føle smerte. Én ekspert havde den modsatte opfattelse."

Reglerne varierer landene imellem

Medforfatter og professor i bioetik Peter Sandøe, der i en videnskabelig artikel har set nærmere på forskningen bag smerteopfattelsen hos ufødte kalve, er enig i Søren Saxmose Nielsens vurdering. 

"Hovedteorien lyder, at så længe et foster ligger inde i livmoderen, er der lukket ned for de dele af hjernen, hvor man formoder bevidstheden er lokaliseret. Så dyret er efter alt at dømme i en tilstand, som minder om fuld bedøvelse. Det er det dominerende videnskabelige synspunkt og formodentlig rigtigt, men der er en lille videnskabelig usikkerhed," siger Peter Sandøe.

I Efsas rapport fra 2017 om emnet vurderes det, at det mest sandsynlige scenario (66-90 pct.'s sandsynlighed) er, at de ufødte kalve ikke mærker ubehag eller smerte i det sidste trimester. Det mest usandsynlige scenario (1-33 pct.'s sandsynlighed) er, at de kan føle smerte, ved hjælp af de elektriske impulser, der forekommer i hjernen på fostre, samt deres evne til at reagere på udefrakommende stimuli. 

At det er ulovligt at sende en ko til slagtning, når hun er i sin sidste 1/10 af drægtighedsperioden, kan være, fordi lovgivere ser det som et hensyn til kalven, men det kan også være af hensyn til koen selv, forklarer Peter Sandøe.

Reglerne er dog ikke ens landene imellem. Eksempelvis er der i Tyskland forbud mod transport af drægtige køer, når de er i det sidste trimester.

Sender man i Danmark en drægtig ko til slagtning i dens sidste 1/10 af drægtighedsperioden, koster det i førstegangstilfælde en bøde på 7.000 kr., mens bøden efterfølgende ligger på niveauet 12.000-17.000 kr. afhængig af politikredsen.