Ordfører om biodiversitetslov: Det er en kamp mellem naturen og landbruget

Danmark har svigtet sine biodiversitetsmål, og derfor er der både brug for en biodiversitetslov, der sætter forpligtende rammer for den fremtidige naturindsats, og et decideret biodiversitetsråd.

Det mener Danmarks Naturfredningsforening (DN), som på weekendens 'Naturmødet 2020' medvirkede i debatten 'Med lov skal natur reddes' om netop dét ønske og generelt mødte opbakning.

"Vi skal sætte et mål for det, naturen har brug for: Sæt mål for arealet, kvaliteten af naturen, de lange og kortsigtede mål og så en handlingsplan for at nå målene. Det håber vi at opnå med en biodiversitetslov," sagde DN's præsident, Maria Reumert Gjerding, via et videoopkald, idet det årlige naturmøde, der normalt finder sted i Hirtshals, i år måtte afholdes over nettet på grund af corona.

Da kalenderen gik fra 2019 til 2020 stod det netop klart, at Danmark ikke nåede de internationale Aichi-mål, der skulle bremse tilbagegangen af arter inden 2020. Faktisk er Danmark langt fra at opfylde målene. Adspurgt om sit højeste ønske for en biodiversitetslov svarede Maria Reumert Gjerding, at det er et mål for, hvor meget plads der gives tilbage til naturen.

Og plads var centralt for debatten. SF's naturordfører, Anne Valentina Berthelsen, nævnte, at vi må se i øjnene, at vi ikke kan blive ved med at udvide landbruget og den animalske produktion.

"Jeg ved godt, at det er følsomt, fordi der er mennesker, som lever af det her. Men jeg tror ikke, der er nogen vej udenom, for dilemmaet er, at der er kamp om arealet, når vi snakker natur i Danmark. Vi er det mest opdyrkede land i Europa, og det er landbruget, som tager pladsen fra naturen," sagde hun.

Regeringens miljøordfører, Mette Gjerskov (S), er enig i, at det i sidste ende vil være landbruget, som må give arealer tilbage til naturen.

"Der er kun ét sted at tage den plads til naturen, vi skal bruge, og det er fra landbrug. Vi får ikke folk i byerne til at flytte tættere sammen eller begynder at hugge veje op. Derfor må vi starte med at tage det ud, hvor der er mindst udbytter. Det er derfor, vi taler lavbundsjorder og paragraf 3-områder. Væk med dyrkningen. Landbruget og alle andre kan lige så godt indstille sig på det: Det her er en kamp om plads og en kamp mellem naturen og landbruget. Men derfor har jeg respekt for, at vi er et landbrugsland," sagde ordfører og forsikrede om, at regeringen ikke har i sinde at lukke dansk landbrug:

"Vi skal have økonomi i det her land, det betyder også, at vi skal have et landbrug." 

Mette Gjerskov (S) vil heller ikke lægge sig fast på, om en biodiversitetslov er det rette værktøj og henviser til, at regeringen har bedt om input fra en række eksperter på området og derfor vil vente på deres tilbagemeldinger.

"Vi vil have mere natur. Vi vil have en bedre biodiversitet, mere urørt skov og flere sammenhængende naturområder. Om metoden er en biodiversitetslov, vil jeg ikke lægge mig fast på," sagde hun og påpegede, at der i forvejen løbende laves love om naturen.

Maria Reumert Gjerding svarede dog igen med, at en biodiversitetslov ikke behøver indeholde en detaljeret strategi, men snarere skal forstås som en ramme om en samlet naturindsats, hvor der sættes mål for, hvor mange arealer naturen skal have, og hvilken kvalitet af natur man vil opnå.

"Vi står med to kæmpestore naturkriser (den anden er klimakrisen, red.), som skyldes kæmpestor overudnyttelse. Vi mennesker fylder for meget, og det kræver ret stor omlægning i måden at producere og bruge vores land på. Derfor giver det mening at sætte mål og nedsætte et biodiversitetsråd, der ligesom Klimarådet, kan give stærke anbefalinger til, hvordan man når sit mål. Der er blevet talt så meget om det her i mange år, uden at der er sket noget som helst. Det er en masse fragmenterede indsatser, som ikke er blevet samlet, og vi har et ønske om at tage natur- og biodiversitetskrisen lige så alvorligt som klimakrisen, og at vi forpligter os til at løse det," forklarede hun.

Mette Gjerskov ser da også flere fordele ved at lave en lov på området, men påpeger, at eftersom regeringen har bedt andre aktører om at komme med input, vil det være "tarveligt" at beslutte noget på forhånd.

"Det kan godt være, at det bliver til en biodiversitetslov. Det kan også være, at der kommer et supergodt forslag, som ender ud i noget helt andet. Når man har sat statsministeren til at skyde det her i gang, er det, fordi man mener det alvorligt," understregede hun.

Undervejs blev idéen om en biodiversitetslov sammenlignet med den klimalov, som lige nu behandles i Folketinget, og som har opbakning fra et politisk flertal.

En af de øvrige debattører - Concitos internationale chef, Jarl Krausing - ser en klar lighed mellem klimaloven og en mulig biodiversitetslov, idet både klimaudfordringen og den faldende biodiversitet er naturlige områder, hvor menneskets forbrug har et stort aftryk.

Han mener, at en lov giver et overblik over og klare målsætninger for, hvad der samlet set skal til for at forbedre tilstanden.

"Og en afgørende ting for klimasagen var, at det lykkedes på baggrund af et folkeligt pres," sagde han og tilføjede senere i debatten:

"Man må konstatere, at på tværs af forskellige siddende regeringer er artsdiversiteten gået tilbage. Det fortæller noget om, at vi har at gøre med en problemstilling, hvor der ikke er en stemme, som taler tydeligt nok på et politisk niveau om, hvordan vi håndterer denne krise."

Også SF's Anne Valentina Berthelsen ønsker en lov for biodiversiteten:

"Vi har haft mål for biodiversitet og natur i både 2010 og 2020, som vi ikke nåede, fordi landene ikke forpligtede sig selv, og det skal vi gøre med en sådan lov. Man har talt om det (tabet af biodiversitet, red.) længe, uden der er sket ret meget - faktisk er det blevet værre. Så det er vigtigt med en lov, der samler forskellige elementer til at understøtte den indsats, vi skal i gen med, men som også har et lavpraktisk mål, nemlig at sætte bindende mål, som forpligter."