Naturen er i en historisk krise - med 14 forslag vil økologerne hjælpe

Natur- og biodiversitetskrisen var i centrum, da flere organisationer og eksperter mandag mødtes på Marienborg med statsminister Mette Frederiksen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S). 

"Biodiversitetsproblemstillingen er en global udfordring, og så skal den løses lokalt," siger Per Kølster dagen derpå.  

Som formand repræsenterede han Økologisk Landsforening og mødte op med foreningens naturudspil. Udspillet består af 14 konkrete indsatser, der skal finansieres via en omlægning af EU's landbrugsstøtte, så den i højere grad betaler landmænd for at levere indsatser for naturen, frem for hvor stort et areal de dyrker. 

De fremmøde organisationer spændte over et bredt interessefelt; lige fra Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet over Dansk Industri til Økologisk Landsforening og Bæredygtigt Landbrug for at nævne nogle eksempler - interessenter der langt fra altid er enige. Èt kunne de dog blive enige om, fortæller Per Kølster:

"Jeg oplevede en fælles forståelse for problemet. Det har været diskuteret så meget gennem så mange år af så mange forskellige personer, at alle nu er blevet klar over, at det her ikke handler om kun at pleje sine egne interesser.”

Og regeringen, der er valgt på et grønt mandat, er nødt til at handle ambitiøst, mener Per Kølster. Den kan simpelthen ikke slippe af sted med andet.

"Jeg tror ikke, at det her arbejde er en syltekrukke. Men der kommer heller ikke en eller anden eksplosion i, at nu sker der noget ufatteligt og utroligt på området. Der er så meget, der skal spille sammen, og den krise, vi står med, er skabt af en hel verdenskultur. Det laver man ikke om med et fingerknips eller en simpel lovgivning. Det er en omfattende kulturel forståelse, der skal ændres. Et træk, der skal løses over den næste generation," siger Per Kølster, som trods de lange udsigter mod målet finder det opløftende, at der nu er kommet et formelt startskud til at igangsætte arbejdet.

For Økologisk Landsforening handler indsatsen om både at finde plads til mere urørt natur og skabe bedre forhold for den natur, der er på landmandens mark. Naturindsatsen skal så at sige gå på "to ben", som Per Kølster udtrykker det. 

"Som økologer er vi optagede af, at vores verden, som vi skal leve i og af, er i overensstemmelse med helheden. Altså det samspil, der er mellem det areal, landmanden dyrker eller forvalter, og så den uberørte natur. Vi skal til at forstå, at der skal helt nye metoder til, så vi både kan producere fødevarer og samtidig sikre, at såvel natur- og biodiversitetskrisen som klimakrisen vendes til en positiv udvikling.

Han minder om, at vi fortsat skal kunne dyrke jorden, men der skal lægges større vægt på spiselige afgrøder frem for den omfattende foderproduktion til husdyrene. Samtidig skal man være mere skånsom med jordbearbejdningen på sårbare jorder:

"Opfører vi os ikke ordentligt i landbrugslandskabet, påvirker vi den samlede natur i en negativ retning."

Den negative påvirkning har været i gang siden den industrielle revolution, og flere forskere taler nu om, at vi befinder os i klodens sjette masseudryddelse, fordi arterne uddør langt hurtigere end den naturlige cyklus. Nedgangen af arter fik i 1992 194 lande til at underskrive Rio-deklarationen, der i 2010 fik formuleret 20 biodiversitetsmål - de såkaldte Aichi-mål. 

Målene, der skal opnås i 2020, tilsiger bl.a., at tabstempoet af naturlige habitater mindst skal halveres, og at verdens landbrug, skovbrug og fiskeri skal være omstillet til bæredygtig drift. Derudover skal brugen af naturlige ressourcer være inden for de økologiske grænser.

Status for Danmarks vedkommende i 2017 var, at der kun er gjort tilstrækkeligt fremskridt for to af målene, mens der for 10 af dem enten ikke var gjort noget eller var sket en forværring af tilstanden.

For resten af verden er billedet mindst lige så dystert: En omfattende evalueringsrapport fra FN's biodiversitetspanel, Ipbes, konkluderede tidligere i år, at "naturen er i global tilbagegang med hastigheder, der savner fortilfælde i menneskehedens historie".

Per Kølster mener, at en væsentlig del af udfordringen for Europas vedkommende er EU's fælles landbrugspolitik, Cap'en. 

Landbrugsstøtten afhænger nemlig af, hvor stort et areal landmanden dyrker, og tages noget ud af omdrift for at give mere plads til naturen, mister landmanden noget af sin støtte. 

Den model ønsker ØL at ændre, så landmanden i stedet får betaling for initiativer, der gavner naturen og klimaet, og ikke straffes for at udlægge noget af arealet til natur. 'Bruttoarealmodellen', kalder foreningen det. ØL's arbejde med at ændre den kommende Cap, der skal træde i kraft i 2021 og syv år frem, har således allerede været i gang i en årrække.

"Cap'en har påvirket vores naturforvaltning i en særdeles negativ retning. Og selvom mange på landet faktisk er meget optagede af at gøre en indsats for naturen, bliver man som landmand straffet, hvis man lader noget af sit areal stå. Det er fuldstændig grotesk, i en tid hvor alle råber efter mere plads til naturen," siger Per Kølster.

Han kalder det kort og godt "politisk uacceptabelt", hvis den fremtidige Cap ikke stiller krav til landbruget om, at der skal leveres på natur- og klimaområdet, og støtten ændres.

Lykkes det ikke at få ændret landbrugsstøtten i tråd med ØL's ønsker, kommer det til at gå for langsomt med at få naturen tilbage på rette spor, frygter han – men foreningen vil arbejde ufortrødent videre med at få gennemført sine holdninger på området.

"De frø, vi sår, spirer måske ikke i første omgang, men de viser den vej, vinden blæser. Jeg er overbevist om, at det vi har gang i, er det eneste, der i sidste ende har gang på jord," siger Per Kølster, som trods den enorme udfordring, der ligger i at rette op på den truede biodiversitet, alligevel tillader sig at være optimistisk:

"Når man siger, man er optimist, forpligter man politikerne, for det kan de ikke sidde overhørigt."