Klimaet stikker af, og naturen lider

Af: Julie Rohde, naturkonsulent i Økologisk Landsforening

"There is always a well-known solution to every human problem - neat, plausible, and wrong," - H. L. Mencken, 1917

Martin Wolfe er en af de fremmeste praktikere af agroforestry eller skovlandbrug i verden. Han bruger ovenstående citat om den måde, hvorpå vi mennesker håndterer klodens udfordringer med klimaforandringer og tab af biodiversitet.

Den danske landbrugsdrift har været igennem en enorm intensivering i løbet af det seneste århundrede. Hegn og markskel er sløjfet, og markerne er vokset. 

Real Danias Collective Impact-gruppe fik i 2016 gennemført en undersøgelse af udviklingen i markstørrelser, markveje og småbiotoper i perioden 1954 til 2015, som viste en enorm forandring i den måde, hvorpå vi forvalter landbrugsarealet. Ikke blot gav undersøgelsen overblik over fortidens synder, den gjorde det også klart, at vi stadig ændrer landskabet til det værre - set med klima- og naturbriller. 

Eksempelvis er markstørrelser på JB-4 jord i gennemsnit vokset med 48 pct. i perioden 1995-2015 som følge af nedlægning af skel, levende hegn og markveje – alle elementer, der er vigtige for vilde planter og dyr i agerlandet. Når det nu går op for os, hvor slemt det står til med både klimaet og biodiversiteten, er Martin Wolfes budskab altså, at vi skal øve os i at se helheden og arbejde med den, frem for at tackle problemerne enkeltvis.

"Vi bliver nødt til at acceptere problemernes kompleksitet og se på dem fra en mere holistisk vinkel, hvor løsningerne findes i samarbejdet mellem discipliner og i de biologiske processer, som vi allerede kender," forklarer han.

De store markflader byder ikke på gode levesteder eller føde for en varieret natur, og forskningen viser tydeligt, at vi står i en biodiversitetskrise. Klimaet vinder heller ikke noget ved udviklingen med færre træer og flerårige planter, flere enårige afgrøder og mere jordbearbejdning, men der findes faktisk en løsning, som har potentiale til at gøre landmanden til frontløber inden for både natur og klima, samtidig med at der skabes en sund og robust økonomi.

Historisk set har der generelt været træer i landbruget, også i Danmark, men de er udfaset i takt med landbrugets intensivering. Det giver god mening at reintroducere træerne i markfladen, for skovlandbruget har store fordele og mange positive effekter. 

Klima- og naturfordelene kan du læse om herunder, men derudover stabiliserer træer jorden, mindsker jorderosion og øger jordens vandkapacitet, samtidig med at de skaber en bedre næringsstofcyklus. De bidrager med læ og skygge for både afgrøder og dyr, hvilket bl.a. mindsker risikoen for varmestress hos malkekvæg, som vi så eksempler på i sommeren 2018. 

Træerne muliggør desuden et tredimensionelt landbrugssystem med en højere fotosyntese og produktion, hvilket giver en større økonomisk robusthed.

Kulstofopbygningen er højere i et skovlandbrug end i et landbrugssystem uden træer. Træerne omdanner via fotosyntesen CO₂ fra atmosfæren til ilt, som frigives, og kulstof, som opbygges i træernes vedmasse og i jorden omkring træet. Herved hjælper træerne med at reducere indholdet af CO₂ i atmosfæren. 

Med træer skaber man desuden et landbrugssystem med en højere modstandskraft over for klimaændringer og ekstreme vejrforhold, både fordi træerne holder på jord, vand og næringsstoffer og skaber læ, men også økonomisk, fordi man spreder sin indtægt ud på flere kilder og dermed er mindre sårbar.

Alternativerne til træbeplantningerne i et skovlandbrug er typisk den samme omdriftsjord, som omgiver træerne. Naturværdien af omdriftsjord er relativt lav, da gentagne jordbearbejdninger forhindrer artspopulationer at indfinde sig permanent på arealerne, og fordi fjernelse af plantediversitet i form af ukrudtsbehandling også har en negativ effekt på diversiteten og massen af dyr. 

Tilføjelsen af træer i markfladen har således en positiv indflydelse på biodiversiteten, simpelthen fordi træerne udvider det økologiske rum.