Annonce

Annonce

8 ud af 10 danskere vil have mere vild natur

Der er på få år sket en markant stigning i antallet af danskere, der ønsker mere urørt natur.

13. maj 2020
Læsetid: 2 minutter
Solen skinner gennem en skov af træer

83 pct. af danskerne ønsker mere vild natur - en stigning på 10 procentpoint siden 2017. Foto: Colourbox

Et stort flertal af danskerne vil have mere vild natur. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Danmarks Naturfredningsforening (DN). 

Helt præcis siger 83 pct., at de enten er enige eller overvejende enige i, at der skal være større områder, hvor naturen frit kan udvikle sig. Samtdigi er 77 pct. enten enige eller overvejende enige i, at naturen gerne må være vildere end i dag.

"Naturen har brug for mere plads og bedre beskyttelse. Og det skal gå hurtigt, hvis vi skal nå at redde de truede arter," siger DN's præsident Maria Reumert Gjerding til foreningens hjemmeside.

Derfor foreslår DN, at 20 pct. af Danmarks landareal skal laves til naturzoner med vild natur. I områderne skal naturen have førsteprioritet og være beskyttet på samme måde som nutidens såkaldte urørte skove, der kun fylder 0,5 pct. af landet.

"Som det er nu, går naturen tilbage selv i de beskyttede naturområder. Det fortæller, at noget er helt galt," siger Maria Reumert Gjerding.

Danskernes holdning til mere vild natur viser, at endnu flere ønsker bedre vilkår for naturen, i forhold til en lignende undersøgelse lavet af Gallup i 2017. Dengang svarede 73 pct., at der skal være større områder, hvor naturen frit kan udvikle sig, mens 53 pct. mente, at naturen godt måtte være vildere.

Den nye undersøgelse er foretaget blandt 1.019 repræsentativt udvalgte voksne danskere i april.

Flere artikler fra samme sektion

Økologien får et rygstød i ny politisk aftale

En ny, bred aftale vil give flere incitamenter til at omlægge til økologi. Bl.a. skal der være mulighed for økologistøtte på arealer med sprøjteforbud, hvilket ikke er tilfældet i dag.

12-04-2025 6 minutter Politik,   Tilskud,   Grøn trepart

Politikerne vil skærpe kontrollen med landbruget efter omfattende regelbrud for brugen af pesticider

Selvom der de seneste år er afsat flere midler til kontrollen med brugen af sprøjtemidler, så finder myndighederne fortsat overtrædelser i cirka 40 pct. af alle fysiske kontroller. Også sprøjtejournalerne viser omfattende regelbrud.

11-04-2025 3 minutter Pesticider

Endnu et godkendt pesticid viser sig at ende i grundvandet

Nye resultater viser, at ukrudtsmidlet propyzamid udvaskes til grundvandet i mængder over kravværdien. Miljøstyrelsen vil nu vurdere, om midlet skal forbydes eller brugen af det begrænses.

07-04-2025 3 minutter Pesticider