Ny EAT-Lancet-rapport: Selv uden fossile brændsler kan fødevarernes aftryk på planeten presse temperaturstigningen over 1,5 grader
Fødevaresystemerne overskrider fem af Jordens ni planetære grænser. Selv uden fossile brændsler vil vores mad alene kunne drive temperaturen over 1,5 grader. En ny rapport peger på otte løsninger.
Verdens fødevaresystemer, som de er lige nu, skader klimaet og fastholder social ulighed.
Det konkluderer en ny rapport fra EAT-Lancet Kommissionen, der blev kendt for de globale kostråd for seks år siden, og som de danske kostråd siden har taget udgangspunkt i.
Den nye rapport er en omfattende videnskabelig evaluering af fødevaresystemerne verden over - ifølge kommissionen selv er det den hidtil mest omfattende videnskabelige evaluering, der er lavet på området.
Den viser, at det er fødevaresystemerne, som er den største drivkraft bag overskridelsen af fem af Jordens ni planetære grænser; det gælder for klimaet, biodiversiteten, arealanvendelsen, ferskvand og forurening med næringsstoffer.
Hovedkonklusioner
Den nye EAT-Lancet-rapport konkluderer bl.a., at:
- En kostændring kan forebygge op mod 15 mio. for tidlige dødsfald hvert år.
- Fødevaresystemet er den største driver bag overskridelsen af fem planetære grænser.
- Fødevaresystemet står for ca. 30 pct. af den globale udledning af drivhusgasser. En kostændring kan mere end halvere denne andel.
- Under én pct. af verdens befolkningen er lige nu i et "sikkert og retfærdigt rum", hvor deres rettigheder og fødevarebehov bliver dækket inden for de planetære grænser.
- De 30 pct. rigeste står for over 70 pct. af det fødevarerelaterede miljøaftryk.
Fødevarer står i dag for omkring 30 pct. af de samlede globale drivhusgasudledninger, og selv hvis verden helt udfaser fossile brændsler, vil fødevaresystemerne alene kunne drive den globale opvarmning ud over 1,5 grader, advarer forskerne. En omstilling af vores kostvaner mod mindre kød og mere grønt og flere nødder kan dog reducere dette tal med mere end halvdelen.
Det vil samtidig forhindre op mod 15 mio. for tidlige dødsfald verden over hvert eneste år.
Kræver mere end blot kostændring
Kommissionen fremhæver den såkaldte 'Planetary Health Diet' som et centralt værktøj. Den bygger på en plantebaseret kost med moderate mængder animalske fødevarer samt begrænsning af sukker, salt og forarbejdede produkter.
Ifølge forskerne kan en bred implementering af disse kostvaner - tilpasset regionale og kulturelle kontekster - forbedre sundheden og mindske miljøbelastningen.
Walter C. Willett, professor i epidemiologi og ernæring ved Harvard T.H. Chan School of Public Health og medformand for kommissionen, understreger:
"Ved at øge produktionen og forbruget af fuldkorn, frugt, grøntsager, nødder og bælgfrugter kan vi forbedre sundheden globalt, samtidig med at vi respekterer kulturelle og regionale traditioner. Men kostændringer er kun ét element – transformation kræver handling i hele systemet."
Forslag til løsninger
Rapporten foreslår otte løsninger, som kan transformere fødevaresystemet til gavn for folkesundheden og kloden:
- Beskyt og promovér traditionelle sunde retter.
- Skab tilgængelige og prisvenlige fødevaremiljøet, der øger efterspørgslen på sunde varer.
- Implementér bæredygtige produktionsmetoder, der lagrer kulstof, skaber levesteder og forbedrer vandkvalitet og -tilgængelighed.
- Stop landbrugsmæssig omdannelse af intakte økosystemer.
- Reducér madtab og madspild.
- Sikr anstændige arbejdsvilkår i hele fødevaresystemet.
- Giv fødevaresystemets arbejdere reel stemme og repræsentation
- Anerkend og beskyt marginaliserede grupper
Et andet centralt budskab i rapporten er, at fødevaresystemerne i dag er præget af store sociale skævheder. Mindre end én procent af verdens befolkning befinder sig i det, forskerne kalder et "sikkert og retfærdigt rum", hvor både retten til mad og hensynet til planetens grænser respekteres; selvom der produceres flere kalorier, end der er behov for, er over én milliard mennesker fortsat underernærede.
Samtidig tjener næsten en tredjedel af verdens arbejdere i fødevaresystemet mindre end det, der dækker basale leveomkostninger.
Otte mulige løsninger
Kommissionen opstiller otte mulige løsninger til at skabe sunde, bæredygtige og retfærdige fødevaresystemer. De spænder fra at stoppe rydningen af intakte økosystemer og reducere madspild til at sikre ordentlige arbejdsvilkår og give marginaliserede grupper en stemme.
Forskerne vurderer, at en omstilling vil kræve investeringer på 200-500 mia. dollars årligt, men at gevinsterne kan beløbe sig til op mod 5.000 mia. dollars i form af bedre helbred, styrket økosystemer og klimamodstandskraft.
"Transformationen skal gå længere end blot at producere flere kalorier. Den skal sikre retten til mad, retfærdigt arbejde og et sundt miljø for alle. Kun når vi deler byrder og gevinster mere lige, kan vi skabe fødevaresystemer, der holder sig inden for planetens grænser," siger Shakuntala Haraksingh Thilsted, medformand for kommissionen og direktør for ernæring, sundhed og fødevaresikkerhed ved CGIAR.
Rapporten bygger på analyser fra 13 uafhængige forskergrupper med flere end 70 forskere fra seks kontinenter og udgør ifølge medformand Johan Rockström fra Potsdam Institute for Climate Impact Research et globalt pejlemærke:
"Vi har nu robuste, globale retningslinjer for fødevaresystemer og et referencepunkt, som politikere, virksomheder og borgere kan handle ud fra i fællesskab. Beviserne er utvetydige: At transformere fødevaresystemerne er ikke blot muligt – det er afgørende for at sikre en sikker, retfærdig og bæredygtig fremtid for alle."
