Trods en international aftale stiger udledningen af potent drivhusgas

Der er ingen tegn på, at de stigende metanudledninger er ved at bremse op, konkluderer forskere, som har undersøgt udviklingen i 164 lande. Metangasserne kommer især fra den animalske produktion, og selvom et kilo kød nu udleder mindre end før grundet effektiviseringer, bliver det mere end udlignet af en stigende efterspørgsel.

02. oktober 2025
Læsetid: 3 minutter
Kvæg fodres udendørs bag hegn
Landbrugs- og fødevareproduktion stod for 47 pct. af alle metanudledninger i 2023, Foto: Dan Brekke/flickr/CC-BY-NC-2.0

De globale metanudledninger fortsætter med at stige, og landbruget er fortsat den største enkeltkilde til udledningen. Det viser en analyse, som har kortlagt udviklingen fra 1990 til 2023 i 120 sektorer i 164 lande.

Undersøgelsen, der er publiceret i tidsskriftet Nature Communications, viser desuden, at landbrugs- og fødevareproduktion stod for 47 pct. af alle metanudledninger i 2023, mens energisektoren (kul, olie og gas) tilsammen tegnede sig for knap 30 pct. Affaldshåndtering stod for yderligere 17 pct.

"Globalt er der ingen tegn på, at væksten i metanudledninger er ved at bremse op," konkluderer forskerholdet.

Tværtimod er stigningen taget til siden 2015, særligt i Asien og andre hurtigt voksende økonomier. Udledningen af metan efter industrialiseringen er skyld i ca. 30 pct. af den globale opvarmning i samme periode.

Selvom landbrugets animalske produktion er den enkeltstående største udleder af metangasser, er der faktisk sket markante fremskridt i sektoren de senere år, da udledningerne pr. produceret enhed er reduceret med 42 pct. for husdyrproduktionen fra 2018 til 2023. Det betyder kort sagt, at produktionen af en liter mælk i dag udleder mindre metan, end den gjorde i 2018.

Det skyldes bl.a. bedre fodring og avlsarbejde, bedre gødningshåndtering og brug af biogas, der opsamler metan. Gevinsten bliver dog mere end opvejet af stigende efterspørgsel – især på metan-intensive fødevarer som rødt kød.

Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og tidligere medforfatter til IPCC's klimarapporter, ser ikke mange lyspunkter forude taget den nuværende udvikling i betragtning.

"Det viser sig svært at få gennemført effektive tiltag til reduktion af metan fra f.eks. væg. F.eks. har der været store forbrugerprotester mod brug af Bovaer i Storbritannien," siger han til Økologisk Nu.

Har lovet reduktion i 2030

Det er dog ændringer i vores forbrugsmønster, der siden 2008 har været en central driver for stigningen. Som eksempel nævner forskerne, at andelen af rødt kød i den samlede globale efterspørgsel på varer og ydelser er vokset fra 0,6 til 0,8 pct.

Forskerne peger på flere veje til en reduktion i metanudledningerne, herunder fodertilsætningsmidler (det er dog ikke alle, der er tilladt i økologien), mere biogas fra husdyrgødning, smartere risdyrkning og kostændringer, så vi skærer ned på rødt kød. Da metan har en relativt kort levetid i atmosfæren, vil reduktioner have en hurtig effekt på den globale opvarmning.

På COP26 i 2021 blev Global Methane Pledge lanceret af EU og USA. Flere end 130 lande har nu tilsluttet sig målsætningen om at reducere de samlede metanudledninger med 30 pct. frem mod 2030 i forhold til 2020-niveau. På COP28 i 2023 udsendte USA og Kina desuden Sunnylands Statement, hvor de to lande forpligtede sig til at indarbejde metanreduktion i deres nationale klimaplaner inden 2035.

Med Trumps indtræden i Det Hvide Hus og USA's negative holdning til Paris-aftalen er det dog næppe realistisk, at USA vil efterleve sine klimaaftaler de kommende år.