Vi producerer kalorier nok til 15 mia. mennesker - men halvdelen når aldrig vores tallerken

Der er egentlig ikke mangel på mad - tværtimod producerer vi rigeligt. Problemet er, at meget af det aldrig når vores tallerken.

Verdens landbrug producerede i 2020 kalorier nok til at mætte 15 mia. mennesker – næsten dobbelt så mange som jordens befolkning. Alligevel endte kun omkring halvdelen af kalorierne som mad til mennesker. Resten gik tabt ad omveje som foder til husdyr eller blev brugt til biobrændstof.

Tabet sker især i den animalske produktion, der bruger 45 pct. af alle kalorier som foder. Yderligere fem pct. bliver brugt til biobrændstof. Det viser en ny undersøgelse fra University of Minnesota. Studiet er endnu ikke fagfællebedømt, men udkastet omtales af videnskabsmedierne New Scientist og ZME Science og kan læses her.

I undersøgelsen, som ikke har medregnet decideret madspild, har forskerne undersøgt de 50 mest dominerende afgrøder målt på kalorier i perioden 2010 til 2020. Disse afgrøder udgør samlet set 97,5 pct. af alle dyrkede kalorier på kloden og inkluderer bl.a. majs, kartofler, raps- og solsikkeolie, bananer, tomater og kakao.

Mens produktionen af kalorier fra 2010 til 2020 blev øget med 24 pct., blev udbuddet af kalorier til mennesker kun øget med 17 pct. i samme periode. Den mængde kalorier, der aldrig nåede tallerkenen, ville være nok til at brødføde 7,2 mia. mennesker.

Oksekødsproduktion forbruger næsten halvdelen

Den faldende andel af kalorier til mennesker skyldes, at der skulle produceres mere biobrændstof og foder til det stigende antal husdyr, og her er især kvæg ineffektive, når det kommer til at omsætte foder til kød: De kræver 33 kalorier for selv at producere én kalorie. Af alle de kalorier, der går tabt for mennesker, står kvæg for 40 pct. af forbruget.

"Vi er ikke så naive at tro, at mennesker ville være sunde, hvis de kun spiste de afgrøder, der nu bruges til dyrefoder, biobrændstof og andre ikke-fødevareformål. Men den jord, der i øjeblikket bruges til at producere dyrefoder og råvarer til biobrændstof, kunne i stedet bruges til at dyrke andre afgrøder, der opfylder kalorie- og ernæringsbehovene," skriver forskerne i studiet.

Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, mener, at studiet bekræfter, hvad foreningen længe har sagt:

"Vi mangler ikke mad, og vi producerer allerede nok mad til en verdensbefolkning, der forventes at nå 10 milliarder i 2050. Frem for at blive ved med at tale om, at vi skal producere mere mad, fordi vi ser ind i et stigende befolkningstal, og mere kød, fordi middelklassen vokser, så er vi nødt til at tale om at reducere madspild og fordele maden bedre imellem os. Den vilde natur mangler plads, og vi ved, vi bliver flere mennesker. Naturen kan ikke få mere plads, hvis vi insisterer på at producere mere mad og flere husdyr," siger Sybille Kyed til Økologisk Nu.

"Det handler om menneskelige valg"

Hun ser gerne, at man laver en lignende opgørelse, som undersøger produktionen af proteiner, fordi kalorier ikke siger noget om sundhedsaspektet, da de kan komme fra både stivelse, sukker og olie, som samtidig er nemt at producere i store mængder:

"Men konklusionen vil være den samme: Vi skal have en større del af vores proteiner fra planter frem for i overvejende grad at få dem gennem kødet. Det er den måde, vi kan sikre mad nok til en verdensbefolkning, uden at skulle bruge mere plads end i dag. Vi kan måske ovenikøbet reducere, hvor stor en del af vores areal, der bruges på at producere mad, hvilket kan være nødvendigt både for at give naturen mere plads, og fordi klimaforandringer betyde, at flere områder ikke længere kan bruges til landbrug."

Hannah Ritchie, der er dataspecialist ved University of Oxford og viceredaktør for den internationale statistikbank Our World in Data, mener også, at man i et fremtidigt studie bør se ud over kalorier og vurdere mængden af protein og mikronæringsstoffer. Ikke desto mindre mener hun, at undersøgelsen er en vigtig påmindelse om, at problemerne med at brødføde alle på kloden ikke handler om fysiske begrænsninger.

"Det er ikke, fordi vi er ude af stand til at producere nok kalorier. Det handler om distribution og menneskelige valg af, hvad vi gør med dem," siger Hannah Ritchie til New Scientist.

Forskerne bag undersøgelsen skriver, at man med målrettede tiltag og politikker for disse råvarer kan få en "enorm indvirkning" på forbedringen af fødevaresikkerheden, sundheden og miljøet.