Nu bliver det forbudt at sprøjte ved visse drikkevandsboringer
For første gang bliver det ved lov forbudt at bruge sprøjtemidler ved drikkevandsboringer, hvor der er risiko for nedsivning. Det giver kommunerne et nyt værktøj mod lodsejere, der ikke frivilligt vil stoppe sprøjtningen.
Kommunerne bliver nu pålagt at forbyde lodsejere at sprøjte ved drikkevandsboringer, hvor der er risiko for, at pesticiderne siver ned og forurener vandet, hvis ikke parterne kan nå frem til en frivillig aftale.
Det sker, efter at det blot er lykkedes at beskytte ni pct. af de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) mod landbrugets sprøjtemidler gennem frivillige aftaler.
"Det er jo faktisk tæt på vanvittigt, at vi har sprøjtning så tæt på drikkevandsboringer. Vi ved, at når man sprøjter så tæt på, og hvis jordbundsforholdene er forkerte, så ryger det direkte ned i drikkevandsboringen," siger miljøminister Magnus Heunicke (S) ifølge dr.dk.
Der er udpeget 5.607 BNBO, hvoraf kommunerne har vurderet en risiko for forurening i cirka halvdelen af dem - det er disse, i alt 2.982, der vil blive omfattet af loven.
I 2021 blev der konstateret rester fra pesticider eller nedbrydningsprodukter i ca. halvdelen af de undersøgte drikkevandsboringer i vandværkernes obligatoriske boringskontrol. I ca. 13 pct. var koncentrationerne over kravværdien for drikkevand.
"Gået alt for langsomt"
I 2019 blev et bredt flertal i Folketinget enigt om, at vandværkerne med hjælp fra kommunerne skulle indgå frivillige aftaler med landmænd om at stoppe med at bruge sprøjtemidler i områder tæt på drikkevandsboringer inden udgangen af 2022. Det er altså ikke sket, og derfor vil regeringen nu fremlægge et lovforslag om et påbud. Da den i forvejen har flertal, vil det være en formalitet at få det vedtaget.
"Det er gået alt for langsomt med at beskytte områderne omkring vores drikkevandsboringer via frivillige aftaler mellem kommuner og lodsejere. Det bliver et lovkrav, at kommunerne skal forbyde sprøjtningen ved drikkevandsboringerne, hvis ikke det er lykkedes at indgå en frivillig aftale," siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.
Han påpeger, at løsningen med et kommunalt påbud er et ønske fra både landbruget og vandværkerne, der leverer vand til danskerne.
"Det har vi i regeringen lyttet til," siger ministeren.
Brancheorganisationen for danske vandselskaber, Danva, var af Magnus Heunicke inviteret med til den tekniske gennemgang sammen med de politiske partier bag den reviderede pesticidstrategi fra 2017.
”Det er med glæde, vi kan konstatere, at regeringen har fulgt vores anbefalinger til at fremtidssikre danskernes drikkevand. Det handler både om at færdiggøre arbejdet med de boringsnære beskyttelsesområder samt om at indføre retningslinjer for at kunne komme i mål med udpegning og anlæggelse af i omegnen af 200.000 ha beskyttede grundvandsparker,” siger direktør i Danva Carl-Emil Larsen.
Lodsejere får kompensation eller erstatning
Lodsejere, der ophører med at sprøjte ved BNBO vil blive kompenseret for tabt indtjening. Størrelsen af kompensationen vil indgå i de frivillige aftaler mellem lodsejere og vandforsyningen. I forbindelse med et påbud vil lodsejeren få mulighed for at få vurderet erstatningen af taksationsmyndighederne på ekspropriationslignende vilkår.
Lovforslaget vil blive fremsat i næste Folketingssamling og kan træde i kraft i midten af 2024. Indtil da skal indsatsen med at indgå frivillige aftaler fortsætte. For at sætte den indsats op i gear vil Miljøstyrelsen etablere en digital platform på styrelsens hjemmeside, hvor der løbende føres en status over beskyttelsen af boringsnære beskyttelsesområder i alle landets kommuner.
Udover akutplanen - som regeringen kalder indsatsen for drikkevandet - sætter Magnus Heunicke gang i en kortlægning af Danmarks grundvand. Kortlægningen skal udpege, hvor vores drikkevand er truet af forurening, og hvor der er behov for en ekstra indsats for at beskytte det.
