Miljøstyrelsen finder godkendte pesticider i grundvandet, men vil ikke forbyde brugen

Det er ikke kun fortidens brug af pesticider, der kan havne i grundvandet. Den seneste VAP-rapport fra Miljøstyrelsen og Geus viser, at også nedbrydningsprodukter fra godkendte azol-svampemidler og pesticidet Propyzamid findes i grundvandet over kravværdien på 0,1 mikrogram per liter.

Fundene får dog ikke Miljøstyrelsen til at annullere godkendelsen af midlerne, fordi de ifølge styrelsen ikke kan kobles til en specifik anvendelse af midlerne, men derimod kan være forårsaget af andre faktorer såsom nedbørsmængder.

Propyzamid bruges bl.a. til ukrudtsbekæmpelse i vinterraps, og de nyeste resultater viser, at det blev udvasket kortvarigt igennem opsprækket lerjord efter sprøjtningen i 2018. I perioden juli 2019 til juni 2020 blev der ikke set yderligere udvaskning af midlet over kravværdien, og derfor vurderer Miljøstyrelsen, at der ikke er grundlag for at ændre reguleringen af midlet.

Med hensyn til nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol, der stammer fra forskellige azol-svampemidler og mistænkes for at være hormonforstyrrende, mener Miljøstyrelsen heller ikke her, at godkendelsen skal trækkes tilbage. Triazol-svampemidlerne bruges til sprøjtning og bejdsning af korn-, raps- og kartoffelmarker og anvendes desuden som biocid i maling og træbeskyttelsesmidler.

Ifølge styrelsen skyldes udvaskningen formentlig, at midlet har været anvendt mange gange på markerne, og at azol-stofferne formentlig ophobes i pløjelaget, hvorfra det løbende nedbrydes til 1,2,4-triazol.

Selvom styrelsen ikke vil trække godkendelsen tilbage, har fundene alligevel betydet, at den nu vil undersøge midlets udvaskning nærmere i forskningsprojektet TRIAFUNG.

Seks spørgsmål til Miljøstyrelsen

VAP-rapporten er et testprogram, hvor der bliver sprøjtet eller bejdset med pesticider på en række testmarker, hvorefter det undersøges, om de bliver udvasket til grundvandet.

Ni af de i alt 48 stoffer, som er blevet undersøgt, er fundet i vand fra markerne. Tre af stofferne er udelukkende fundet i drænprøver, mens seks af dem er fundet både i dræn- og grundvandsprøver. Af de seks, der er fundet i grundvandet, er de to førnævnte stoffer fundet i koncentrationer højere end kravværdien for grundvand.

1,2,4-triazol er fundet i 397 af 672 prøver, hvoraf de 18 oversteg kravværdien. I en meters dybde er forekomsten endnu højere: Her er der fundet rester i 186 af 215 prøver svarende til 87 pct., og i omtrent hver femte prøve var grænseværdien overskredet.

Økologisk Nu har både i fredags og mandag forgæves forsøgt at få fat i Miljøstyrelsens kontorchef Maria Sommer Holtze. Vi ville gerne have spurgte hende om følgende:

• Hvorfor er det, man ikke øjeblikkeligt revurderer godkendelsen af de midler, der findes over kravværdien? I har jo allerede skærpet reglerne for brugen af azol-midler, hvilket betyder, at der ér et problem.

• Hvis 1,2,4-triazol kan ophobe sig i jorden og langsomt blive frigivet, vil det så ikke også ske i landbruget?

• Hvis et relativt højt koncentrationsniveau kan skyldes, at azolmidlerne har været anvendt gentagne gange på alle VAP-marker siden 1999, hvorfor kan det så ikke ske igen, hvis landbruget gentagne gange i flere år bruger azolmidler?

• Hvorfor suspenderer man ikke midlet, mens man undersøger det nærmere i projektet TRIAFUNG?

• Hvorfor regner man ikke nedbør med ind i anvendelsen? Landmanden undgår jo ikke nedbør.

• De nye stramninger viser, at selvom midlerne er godkendte, sker der løbende ændringer af reglerne, når man finder ud af nyt om midlerne. Er det ikke at spille hasard med vores drikkevand, når det næppe vil være sidste gang, man finder ud af, at et middel ender et sted, hvor det ikke må ende, eller er farligere end antaget?

Hun har dog udtalt sig til Altinget, hvor hun bl.a. siger,

"GEUS kan se i data, at der ikke er en entydig kobling mellem de forskellige anvendelser af azol-svampemidler og den udvaskning, der sker. Så vi har simpelthen ikke data til at regulere det hårdere.” siger kontorchef i Miljøstyrelsen Maria Sommer Holtze til Altinget.

Hun tilføjer, at styrelsen fortsat undersøger, hvad udvaskningen af 1,2,4-triazol skyldes.

DN: Forbyd midlerne straks

Står det til Danmarks Naturfredningsforening (DN), bør man straks forbyde brugen af de fundne midler.

"Det er stærkt alarmerende, at det her giftstof bliver fundet i grundvandet i så stort omfang. Vi anbefaler, at regeringen og Folketinget laver et straksforbud imod de her gifte allerede fra næste år. Alt andet vil være at gamble med vores grundvand og drikkevand," siger Maria Reumert Gjerding, præsident i DN.

En anden risiko ved brugen af azolmidler er resistens. Azol-midler bruges nemlig også i medicin til at behandle svampeinfektioner, og Statens Serum Institut har tidligere omtalt risikoen for udviklingen af resistens forårsaget af azolmidler anvendt uden for hospitalsmiljøet.

"Selvom vi har få patienter med resistens, er det bekymrende, at vi over en cirka 12-årig periode er gået fra slet ikke at have påvist miljøresistens til, at den nu er ansvarlig for tre af fire tilfælde af resistent Aspergillus infektion. Derfor er vi også blevet bekræftet i, at overvågningen er vigtig. Vi bliver nødt til at vide noget mere om denne miljøresistens, som påvirker de behandlingsmuligheder, der er i sundhedsvæsenet," sagde Maiken Cavling Arendrup, professor, overlæge og leder svampelaboratoriet på SSI, i 2019.

Om denne risiko siger Maria Reumert Gjerding:

"Behovet for et indgreb bliver ikke mindre af, at der samtidig er problemer med, at svampegiftene skaber resistens, så svampeinfektioner hos mennesker i nogle tilfælde ikke længere kan behandles. Både miljø- og sundhedsmyndighederne bør veje hensynet til drikkevandet og folkesundheden højere end hensynet til økonomiske interesser i landbruget."

Miljøstyrelsen har allerede i 2014 strammet reglerne for brug af azol-svampemidler ved at lægge loft over den samlede mængde, der må anvendes pr. sæson, nedsætte doseringen for flere af midlerne og ved at forbyde efterårssprøjtning i korn.