Nye tal: Pesticider forurener over halvdelen af alle drikkevandsboringer

Louise Køster, forperson for Økologisk Landsforening, sukker i telefonen, da hun får overbragt nyheden: Den nye grundvandsovervågning af drikkevandet viser igen, at over halvdelen af de danske drikkevandsboringer er forurenede af pesticider.

"Holy shit," siger hun så efter en kort tænkepause.

"Altså, jeg er på nippet til at sige, 'hvad sagde vi?' Desværre er det ikke noget, der kommer bag på mig. Vi har jo råbt vagt i gevær i lang tid, og det er en af grundene til, at vi ikke bruger syntetiske pesticider i økologien. Når vi siger, at vi benytter os af forsigtighedsprincippet, så mener vi det," siger Louise Køster.

Rapporten er endnu i høring, men Økologisk Nu har fået indsigt i den. Tallene viser, at tendensen med flere forurenede drikkevandsboringer end tidligere holder ved. Siden 2016 har andelen af fund været kraftigt stigende, hvilket hænger sammen med, at vandselskaberne er begyndt at teste for flere pesticider end før: I 2010 testede man for 23 pesticider og nedbrydningsprodukter - i 2021 var det 51.

Seniorforsker Anders Risbjerg Johnsen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus), der står bag overvågningen af vandet, forventer derfor også, at der kommer yderligere stigninger de kommende år:

"Vi vil nok snart se et nyt hop op på grund af et meget udbredt svampemiddel i frugt og bær og i maling," siger han til Ritzau.

I 2020 så man første gang, at over halvdelen af boringerne var forurenet af pesticider; 51,8 pct.

Nåede slet ikke i mål

Fra politisk hold aftalte man i 2019 at beskytte boringerne mod pesticider - i første omgang ved hjælp af frivillige aftaler mellem lodsejere og kommunerne. Var der ikke indgået aftaler ved samtlige boringer inden udgangen af 2022, ville den frivillige aftale blive erstattet af et politisk krav.

Status er, at der blot er indgået aftaler for fem pct. af områderne. Alligevel tøver politikerne med at indføre et sprøjteforbud - først vil miljøminister Magnus Heunicke (S) evaluere, hvordan det er gået med frivilligheden.

Louise Køster mener, at det ville være bedst at løse det ad frivillighedens vej, men at situationen nu er blevet så alvorlig, at der skal mere til:

"Vi ved, at man kan dyrke jorden uden disse pesticider, og det her sætter bare 17 streger under, at der skal politisk handling til, og at det konventionelle landbrug også tager et ansvar ved at kigge indad og spørge sig selv, hvordan de kan gøre det anderledes."

Økologisk Landsforening bakker dog ikke op om konceptet med grundvandsparker, fordi det ifølge Louise Køster er vigtigt at sikre al grundvand og ikke kun udvalgte områder - men skal man starte et sted, ser hun det som logisk at begynde med alle de boringsnære områder.

Hun understreger samtidig, at politikerne skal sørge for, at økologer behandles på lige fod med andre lodsejere, for som reglerne er nu, risikerer økologerne at miste både en del af deres ejendomsværdi og det økologiske arealtilskud, hvis sprøjteforbuddet bliver tinglyst.

Pesticiderne, der findes i grundvandet, stammer ikke kun fra landbruget, men også fra industri og private haver.

En analyse fra 2021 af 400 boringer med fund af pesticider over grænseværdien viste, at 25 pct. af stammede fra en fladekilde, hvilket peger på landbruget. 14 pct. tydede på at stamme fra en punktkilde, hvilket eksempelvis kan være gamle lossepladser, hvor der er deponeret pesticidrester. 45 pct. af fundene viste en kombination af både punkt- og fladekilder, mens der ikke var data nok til at dokumentere kilderne til de sidste 16 pct. af fundene.