Nogle lande har reduceret klimaaftrykket, men en trist rekord står i vejen for klimamålet

Det ser mere og mere svært ud for verdens lande at nå målet om at holde den globale opvarmning på maksimalt 1,5 grader i år 2100. For selvom der er sket fremskridt på enkelte områder, hvilket giver anledning til en vis form for optimisme, er vores udledninger stadig steget til rekordhøjder det seneste årti.

Det beretter FN's klimapanel, IPCC, som mandag udgav sin tredje delrapport, der kortlægger vejen for, hvordan verdenssamfundet kan reducere sit klimaaftryk. Delrapporten skal i sidste ende udgøre den sjette hovedrapport fra IPCC.

"Vi står ved en skillevej. De beslutninger, vi træffer nu, kan sikre en beboelig fremtid. Vi har værktøjerne og den nødvendige viden til at begrænse opvarmningen," siger IPCC's formand, Hoesung Lee, i en pressemeddelelse.

Den første delrapport, der udkom i august sidste år, kortlagde det, som man rent videnskabeligt ved om klimaforandringerne, konsekvenserne og årsagerne, altså menneskets udledninger. Den anden delrapport fra februar i år omhandler vores sårbarhed over for klimaforandringerne og mulighederne for tilpasning, mens den seneste handler om, hvad vi har af muligheder for at reducere udledningerne.

"Jeg er opløftet af den klimahandling, der ses i mange lande. Der er politikker, reguleringer og markedsinstrumenter, der har vist sig som effektive. Hvis de bliver opskaleret og implementeret mere bredt og retfærdigt, kan de understøtte mærkbare reduktioner i udledningerne og stimulere innovation," siger Hoesung Lee.

Tegn på forbedring

Der ses nu for første gang tegn på, at nogle lande er begyndt at sænke udledningen af drivhusgasser - således har mindst 18 lande nu formået at reducere deres udledninger i mere end 10 år.

Det overskygges dog af, at vores årlige udledning af drivhusgasser det seneste årti har været rekordhøj, hvilket gør, at vi ikke er i nærheden af at opfylde Paris-aftalen om at holde den globale opvarmning på maksimalt 1,5 grader celsius i 2100.

Det forklarer en af IPCC's hovedforfattere Sarah Burch, lektor ved Department of Geography and Environmental Management, University of Waterloo i Canada, i en tråd på Twitter i forbindelse med den netop udgivne rapport.

"Sagt på en anden måde: Uden hurtige, dybe reduktioner på tværs af ALLE sektorer og regioner er 1,5 grader ude af rækkevidde. Ved vi, hvad vi skal gøre for at lave de reduktioner? Ja, helt sikkert. Der findes nu muligheder i ALLE sektorer og regioner, som kan halvere vores udledninger i 2030 (hvilket er det nødvendige, hvis vi vil undgå de værste konsekvenser ved klimaforandringerne)," skriver Sarah Burch på Twitter.

Forbedringer overskygges af øget aktivitet

Zoomer vi ind på landbruget, fortæller rapporten, at landbrug, skovbrug og anden brug af landarealer i 2019 stod for 22 pct. af verdens samlede udledninger af drivhusgasser (tallet varierer, alt efter hvad man inkluderer i opgørelsen), og de reduktioner og energiforbedringer, der er foretaget i flere processer i det forgangne årti, mere end opvejes af den stigende udledning fra en øget aktivitet i industrien, landbruget, transport-, energi- og bygningssektoren.

"Forskere og regeringer er enige om, at vi styrer mod katastrofale niveauer for global opvarmning - og vores industrielle fødevaresystem er stærkt medskyldigt. Uden en hurtig omstilling mod et bæredygtigt og stærkt fødevaresystem vil det være umuligt at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader og forebygge store udbyttetab, hvilket vil medføre frygtelige konsekvenser for marginaliserede befolkninger, der ikke har forårsaget denne krise," siger Hans Herren, medlem af ekspertpanelet hos den internationale tænketank for fødevarer IPES Food.

IPCC har analyseret en række scenarier, og skal vi nå målet om maks 1,5 graders opvarmning, kræver det, at vores udledninger af drivhusgasser topper inden 2025 og er reduceret med 43 pct. i 2030, samtidig med at metangasudledningen reduceres med en tredjedel.

Selv så markante reduktioner vil sandsynligvis medføre, at vi alligevel midlertidigt overskrider 1,5 gradersmålet, men det vurderes, at den globale gennemsnitstemperatur så på længere sigt vil falde til under 1,5 grader før år 2100.

"Ved at have de rigtige politikker, den rette infrastruktur og teknologi på plads for at skabe ændringer i vores livsstil og adfærd kan vi reducere drivhusgasudledningerne med 40-70 pct. i 2050. Det giver os et stort uudnyttet potentiale," siger Priyadarshi Shukla, medformand i IPCC's arbejdsgruppe III.

Landbruget er gået fri

Landbruget er dog stort set ureguleret på klimafronten. Ifølge rapporten var over 20 pct. af verdens udledninger dækket af enten CO₂-afgifter eller -kreditter. Samtidig var 53 pct. af den globale udledning ramt af en eller form for klimalovgivning, men landbrugets udledninger er nærmest gået under radaren, når det kommer til politisk klimaregulering og -afgifter, lyder det i rapporten.

Der er imidlertid flere værktøjer i landbruget til at sænke klimabelastningen, heriblandt en forbedret og mere bæredygtig dyrkning og husdyrproduktion, praksisser, der kan opbygge jordens kulstofoptag, og mere skovlandbrug og biokul - eksempelvis halm eller gylle, som kan pløjes ned i markerne og lagre CO₂.

Derudover kan en "bæredygtig intensivering" frigøre plads til reetablering af natur, mens et skifte til en mere "balanceret, bæredygtig og sund kost" samt en reduktion af madspild og affald sænker udledningen og øger CO_²-lagringen.

IPCC definerer en bæredygtig kost, som en plantebaseret kost med rigeligt af fuldkorn, frugt, grønt, bælgfrugter og nødder og en andel af animalske produkter, der kommer fra lavemissions-produktionssystemer.

Svært at reducere lattergas og metan

Til gengæld er det sværere at få øje på de konkrete tiltag, der kan igangsættes nu for at nedbringe landbrugets udledning af lattergas og metan. IPCC skriver, at der er lovende teknologier undervejs, men at området stadig er hæmmet af omkostningerne og kompleksiteten i landbrugssystemet, behovet for at øge udbytterne og en stigende efterspørgsel på animalske produkter.

Gert-Jan Nabuurs, der er forsker ved det nederlandske Wageningen University & Research og hovedforfatter på rapportens afsnit om arealbrug og landbrug, siger, at der er behov for store forandringer på en global skala, hvis landbrugets klimaaftryk skal sænkes.

Han finder det dog ikke længere realistisk, at vi når 1,5 graders-målet, og vurderer, at det kræver øjeblikkelig handling, hvis opvarmningen skal holdes på maksimalt to grader. Han tror heller ikke på strategien om at reducere husdyrproduktionen, uden at efterspørgslen også falder, da han mener, at lækageeffekten - altså at produktionen flytter til udlandet - vil være for høj. Der vil ifølge ham være mest at hente ved at ændre forbrugernes adfærd.

"Vi er alle ansvarlige for vores valg. Hvis man tænker på, at man kan flyve til Middelhavet for ti euro, er det jo latterligt, at vi vil have landmændene til at lave milliondyre investeringer for at reducere deres udledninger, men der er ikke én eneste regering, der er villig til at se på luftfarten. Vi kan dog stadig ændre vores adfærd," siger Gert-Jan Nabuurs til sit universitets hjemmeside.

Han peger på, at regeringerne kan påvirke forbrugernes adfærd ved hjælp af prisreguleringer, men advarer mod at lade prisværktøjet få en alt for stor social slagside:

"Meget afhænger af, hvilke priser der sænkes eller hæves af regeringerne."