Klimarådet anbefaler klimaafgifter i landbruget og grønnere måltider i offentlige køkkener

En generel drivhusgasafgift bør udgøre fundamentet for fremtidens klimapolitik - også i landbruget, der i dag stort set ikke er reguleret på området.

Det anbefaler Klimarådet i sin nye statusrapport for den danske klimaindsats. Rådet fastholder sin tidligere anbefaling på, at prisen for at udlede et ton CO₂e bør være i størrelsesordenen 1.500 kr. - derudover bør politikerne understøtte et skifte mod en mere plantebaseret, klimavenlig kost i tråd med de nye officielle kostråd.

"Hvis alle danskere følger de nye klimavenlige kostråd, vil det på globalt plan føre til 2,6-3,9 mio. ton CO₂e-reduktioner om året," sagde rådsmedlem Marie Trydeman Knudsen, seniorforsker i bæredygtig fødevareproduktion, da rapporten blev fremlagt fredag.

Landbruget fylder en væsentlig del af rapporten, og en fremskrivning viser, at landbrugets andel af det danske klimaaftryk kan stige til op mod 40 pct. frem mod 2030, i takt med at de andre sektorer sænker deres belastning. Landbruget vil dermed være den sektor i Danmark, der udleder flest drivhusgasser.

Husk helhedssynet

En afgift må dog ikke føre til, at erhvervet tager tiltag i brug, der har negative konsekvenser for dyr, miljø og biodiversitet, advarer Klimarådet; sker det, er det nødvendigt med supplerende regulering.

Det er et helhedssyn, der glæder Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening:

"Vi er meget enige med Klimarådet i, at landbruget også skal omfattes af en klimaafgift, og det glæder os, at det både henviser til det klimaregnskab, som Økologisk Landsforening har stået i spidsen for at få udviklet i samarbejde med SEGES, og at det ikke fortaber sig i klimaet, men er opmærksom på at bevare et helhedsperspektiv, så der samtidigt tages hånd om miljø, dyrevelfærd og biodiversitet," siger hun og tilføjer:

"Man bliver bare utålmodig efter at komme i gang, når man har læst statusrapporten. Som Klimarådet siger, så kræver udformningen af en afgiftsmodel til landbruget et stort og omhyggeligt forarbejde. Vi har i Økologisk Landsforening forberedt os i flere år, vi er så klar til at arbejde videre med vores forslag sammen med de relevante ministerier."

Nedtoner risiko for lækage

Et tilbagevendende argument imod en CO₂-afgift er frygten for lækage; at afgiften vil føre til, at en del af produktionen flytter til udlandet, men Klimarådet nedtoner denne frygt med henvisning til tre argumenter: Først og fremmest er priserne i det nuværende europæiske CO₂-kvotesystem allerede steget betydeligt, og det ventes, at priserne stiger yderligere i takt med skærpede klimamål.

For det andet forventes alle EU-lande at få skærpede reduktionsforpligtelser, så overtager de dansk landbrugsproduktion, vil de skulle reducere endnu mere i andre sektorer, og for det tredje har EU-Kommissionen foreslået en klimatold på visse produkter importeret til EU, hvilket beskytter dansk landbrug fra konkurrence fra 3. lande.

Økologisk Landsforening har foreslået, at CO₂-afgiften indføres via indretningen af EU's landbrugsstøtte. Den kan også rumme et eventuelt bundfradrag, som skal beskytte producenterne mod lækage, fortæller Sybille Kyed.

Hun anerkender, at omstillingen kan ramme økologerne negativt for en stund, men at den er nødvendig for at løse de nuværende problemer på klima-, natur- og miljøområdet:

"Hvis du spørger mig, om ikke jeg er bange for, at vi kan ende med en løsning, der er til skade for økologerne, så er svaret selvfølgelig jo, men omvendt ved vi, at der skal helt nye boller på suppen, hvis vi skal sætte en ny retning for landbruget. Det har taget mere end 30 år at nå en arealandel på godt 11 pct., og det er blandt andet, fordi man ikke har taget fat i de grundlæggende økonomiske rammer for landbruget, i form af at sikre at omkostningerne for klima, natur, dyrevelfærd, vandmiljø og drikkevand også kommer til udtryk i produktionsomkostningerne. Så vi er nødt til at mobilisere et mod til at tage et opgør med tidligere tiders økonomiske modeller."

Landbrugsstøtten kan bruges mere grønt

En afgift kan dog ikke stå alene, mener Klimarådet. Regeringen bør således også bruge landbrugsstøttemidlerne fra EU til flere grønne initiativer, end den hidtil har lagt op til. Der kan eksempelvis gøres mere for at tilskynde til vådlægning af kulstofrige lavbundsjorder.

Et andet punkt er en kostændring, og den kan hjælpes på vej ved at regioner og kommuner opstiller målsætninger om klimavenlige måltider i de offentlige køkkener. Samtidig bør der opbygges en statskontrolleret klimadatabase med information om fødevarernes udledninger og arbejdes på at få en statskontrolleret klimamærkning på benene.

Rådsmedlem Bente Halkier, der er professor i sociologi, understregede i forbindelse med præsentationen af rapporten, at der ikke er tale om en moralisering, men en normalisering for at ændre kostvaner:

"Og hvad betyder det så? Det betyder, at man gør det lettere for folk at gøre noget andet, end det de plejer at gøre. At det bliver mere tilgængeligt og mere almindeligt at gøre noget andet, end hvad man har været vant til. Det er det stik modsatte af moralisering, hvor man løfter pegefingeren og siger: brug nu din fornuft, ellers kommer vi efter dig."