FN's klimapanel: Klimaforandringer har hæmmet landbruget i 50 år

Selvom landbruget efter Anden Verdenskrig har øget sin produktivitet markant, har væksten været hæmmet af klimaforandringerne de seneste 50 år. Det vurderer FN's klimapanel, IPCC, i sin nye rapport, der udkom mandag. Rapporten er den anden af i alt tre delrapporter, der til sammen udgør panelets sjette hovedrapport.

Ifølge IPCC har klimaforandringerne primært haft negative konsekvenser for landbruget primært i regioner på både mellem- og de sydlige breddegrader, mens der har været en positiv effekt i regioner på de nordlige breddegrader.

For enhver grads yderligere opvarmning reduceres mængden af smeltevand til kunstvanding, fordi gletsjerne, der forsyner flere områder med ferskvand, vil svinde permanent ind. Allerede ved 2 grader kan mængden af vand i flere floder, som er stærkt afhængige af smeltevand, svinde med 20 pct., og tallet fordobles ved en opvarmning på 4 grader.

Fortsætter vi med at udbrede den ikke-bæredygtige landbrugsproduktion, som ifølge forskerne i nogen grad drives af vores ubalancerede kost, gør vi både økosystemerne og mennesket mere sårbare over for klimaforandringerne og skærper kampen om arealer og vandressourcer.

For akvakulturen har forsuringen - altså en ændring af ph-værdien på grund af mere CO₂ - og opvarmningen af havet haft negative konsekvenser for fiskeriet og produktionen af skaldyr, og det mere ekstreme vejr har øget fødevareusikkerheden for millioner af mennesker samt reduceret adgangen til ferskvand i flere områder rundt om i verden.

"En meget alvorlig situation"

Uanset hvad vi gør, vil vi komme til at mærke konsekvenserne af de ændringer, vi har igangsat med vores udledning af drivhusgasser og skovrydning, men jo mere vi begrænser vores klimaskadelige adfærd, desto mindre skadelige bliver konsekvenserne, fastslår rapporten, der konkluderer, at flere dyre- og plantearter er i høj risiko for helt at uddø som følge af de stigende temperaturer og kraftigere tørke.

Op mod 3,6 milliarder mennesker allerede lever steder, der er særligt sårbare over for klimaforandringerne, og op mod 14 procent af alle arter på land kan risikere at uddø, hvis temperaturen stiger 1,5 grader i forhold til det førindustrielle niveau.

”Vi står i en meget alvorlig situation. Klimaet kalder på handling, og vi er nødt til at svare, hvis konsekvenserne ikke skal vokse sig større," siger klimaminister Dan Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.

Et af værktøjerne til et mere bæredygtigt, klimavenligt landbrug er ifølge rapporten at producere efter de agro-økologiske principper, hvor der dyrkes mere på naturens præmisser eksempelvis i form af skovlandbrug, højere diversitet på marken og ved at forbedre måden at bearbejde jorden på. Det vil ikke kun gavne klimaet, men også biodiversiteten, sundheden og fødevaresikkerheden og gøre landbruget bedre til at lagre kulstof og modstå ekstremt vejr.

Behov for hastig reduktion

Klimarapporten er den mest dystre, som IPCC har udgivet i sin 34 år lange historie, vurderer det britiske meteorologiske institut, UK Met.

"Denne 6. hovedrapport viser, at klimaforandringerne allerede har vidtrækkende konsekvenser, og yderligere konsekvenser er nært forestående, selv hvis vi formår at reducere vores udledninger af drivhusgasser i tråd med det mest ambitiøse scenario. Det er bydende nødvendigt med hurtig handling for at tilpasse os disse ændringer," siger professor Richard Betts fra Met Office og University of Exeter, der er en af rapportens hovedforfattere.

Han tilføjer:

"Vi konkluderer også, at mange af de fremtidige klimarelaterede risici er mere alvorlige, end i de tidligere IPCC-rapporter, hvilket øger behovet for hastigt at reducere drivhusgasudledningerne for at begrænse den fremtidige opvarmning til at være så lav som muligt."

Hidtil har IPCC udgivet fem hovedrapporter, og den sjette bliver udgivet i september, men forinden udgives den i tre delrapporter. Den første delrapport udkom i august sidste år med fokus på fysikken bag klimaforandringerne, en seneste undersøger vores sårbarhed over for klimaforandringerne og mulighederne for tilpasning, og den tredje delrapport, som kommer i marts, omhandler, hvad vi kan gøre for at bremse de menneskeskabte klimaforandringer.

Paris-aftalen, der blev indgået af næsten alle nationer på kloden i 2015, har som målsætningen at holde den globale temperaturstigning "et godt stykke under" 2 grader og helst på maksimalt 1,5 grader, men summen af landenes aktuelle klimapolitikker vurderes at føre til en opvarmning nærmere de 3 grader i løbet af dette århundrede.