Økologisk landbrugsvision kan opfylde flere grønne mål, men det står og falder med, om danskerne vil være med

Professor Jørgen E. Olesen klukker lidt i telefonen, da han bliver spurgt, om den nye rapport 'Fra Foder til Føde II' er for naiv, når den taler for et 100 pct. økologisk og CO₂e-neutralt landbrug med langt færre husdyr for sig i 2040.

Han trækker lidt på det og indleder så med det positive. Der er nemlig en række målsætninger, som han vurderer, at rapportens visioner kan få landbruget i mål med. Han har antydet, at der er et ’men’ på vej, men det kommer vi til.

”Det er fuldstændig rigtigt, at der er meget, man skal nå, hvad angår klimaet, næringsstofudledningen, pesticider og biodiversiteten, og det kan sagtens tænkes, at denne plan opfylder målsætningerne, hvis indsatserne målrettes de rigtige steder. Så jeg er enig i meget af det, der står heri,” siger han om planen, som ni organisationer, heriblandt Økologisk Landsforening og Foreningen for Regenerativt Jordbrug, er medforfattere på.

Jørgen E. Olesen, der er institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, uddyber, at det handler om at udtage de rigtige arealer fra omdrift, så de har den størst mulige effekt på eksempelvis vandmiljøet, og nye skove skal være de rigtige steder for at øge biodiversiteten mest muligt. Omlægningen til økologi vil betyde udfasningen af syntetiske pesticider til gavn for drikkevandet.

”Men,” siger han så;

”Det hele afhænger af, om vi kan levere fødevarer nok, og om vi samtidig kan imødekomme den efterspørgsel, der er på bioenergi og biomaterialer. Skal den grønne omstilling frigøre os fra fossil energi, skal vi skaffe andre kilder til både energi og materialer, og de skal bl.a. komme fra det her land. Det synes jeg ikke, at rapporten tager reelt stilling til,” siger Jørgen E. Olesen.

Han savner også flere detaljer om, hvor næringsstofferne skal komme fra, da økologerne i dag er afhængige af konventionel husdyrgødning, og et svar på, hvad det hele kommer til at koste.

”Det kræver massivt med penge, hvis man skal tage så store arealer ud af drift, som rapporten foreslår. Hvor kommer de penge fra?” spørger han.

"God idé" at omlægge landbrugsstøtten

Rapporten foreslår, at en del af omstillingen finansieres af EU's landbrugsstøtte, som skal omlægges, så den belønner grønne tiltag, frem for hvor mange hektar en landmand har - og dét kalder Jørgen E. Olesen ”en god idé”.

Organisationerne henviser desuden til, at der vil være besparelser for samfundet, hvis landbruget omlægges i harmoni med de planetære grænser: Forskning fra Københavns Universitet har beregnet, at Danmarks aktuelle miljø- og klimaaftryk koster omkring 250 mia. kr. om året.

Louise Køster, forperson for Økologisk Landsforening, anerkender dog, at der mangler en samfundsøkonomisk beregning af, hvad det vil koste at omlægge landbruget i det foreslåede tempo – målstregen hedder 2040 – og foreningen opfordrer derfor politikerne til at afsætte midler, så der kan laves beregninger af, hvad det eksempelvis vil betyde for eksporten, primærlandbruget og de nært tilknyttede erhverv.

”Vi kommer ikke gratis igennem denne omstilling, og det siger alle landbrugsorganisationer. Men landmanden, som måske har et lån bundet op på et stort produktionsapparat, skal selvfølgelig ikke hænge på regningen – han eller hun har blot gjort det, som man har fortalt, var den rigtige måde at gøre det på. Vi siger i rapporten, at omstillingen skal kompensere landmændene. Det bliver da hamrende dyrt, men vi har ikke råd til at lade være,” siger Louise Køster.

Hun anerkender, at Jørgen E. Olesen har en pointe med næringsstofforsyningen og afhængigheden af den konventionelle husdyrgødning. Netop derfor har foreningen specifikt skrevet i rapporten, at det fremtidige landbrug skal dyrkes efter de økologiske principper (sundhed, kredsløb, retfærdighed og forsigtighed) og ikke de økologiske regler som skrevet i EU’s økologiforordning. Dermed er visionen ikke begrænset af regler, påpeger Louise Køster.

”Vi er nødt til hele tiden at kigge på mulige løsninger og være nysgerrige på tingene, hvis vi skal nå i mål. Vi kan ikke undgå at skulle tage disse drøftelser. Vi bliver jo også hele tiden klogere, og noget holder vi igen med, indtil der foreligger mere evidens for, om det er farligt eller ej. Vi har jo vores forsigtighedsprincip, men det må ikke komme til at spænde ben for omstillingen,” siger hun.

Vigtigt med en fair omstilling

Christian Bugge Henriksen, lektor i afgrødevidenskab på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, kalder rapportens visioner for ”spændende”.

”Der er ikke nogen tvivl om, at denne plan vil betyde en mindre belastning af miljøet, klimaet og biodiversiteten,” siger han.

Han har med en kollega udarbejdet et andet fremtidsscenario, som tog udgangspunkt i, hvordan landbruget skal se ud, hvis det skal producere fødevarer, der er i tråd med EAT Lancet-kostanbefalingerne, som udkom i 2019. Her er anbefalingerne, at man globalt set sænker forbruget af animalske fødevarer, men at nogle regioner skal øge indtaget. I sit scenario nåede han også frem til, at antallet af husdyr i dansk landbrug skal sænkes – dog ikke i samme omfang som det foreslås i Fra Foder til Føde II.

”Skal man foretage sådan en omstilling, er det alfa og omega, at det bliver en fair omstilling – derfor savner jeg lidt mere fokus på det økonomiske. Hvad vil indtjeningen være for landbruget, og hvad vil man helt konkret gøre for at understøtte omstillingen og gøre det attraktivt for landmændene at gå med i den? Fra politisk side mangler der rammebetingelser, som gør, at man tør kaste sig ud i omstillingen. Investeringer kan ikke afskrives, man har ikke sikret afsætningen, og vi er langt fra at opfylde det behov, der reelt er i forskningen – det nævner rapporten også,” siger Christian Bugge Henriksen, der ligesom Jørgen E. Olesen mener, at det giver god mening at lave landbrugsstøtten om, sådan som organisationerne foreslår.

Selvom det for dagens landmand kan virke skræmmende og økonomisk usikkert, når der tales om så markant en omlægning, er nutidens økonomi faktisk ikke mere sikker, understreger Christian Bugge Henriksen.

”Det bliver ikke lettere at være svineproducent i Danmark, for konkurrencen fra Kina bliver kun større, og selvom der er udsigt til, at forbruget vil stige, har fremskrivninger fra OECD og FAO (FN’s fødevareorgan, red.) år efter år vist, at realprisen på kød er faldende, hvilket betyder, at danske landmænd, som producerer til dette marked, vil få mindre og mindre for deres kød, samtidig med at de stilles over for større og større krav. Alt det vil så ramme foderproduktionen, som udgør langt størstedelen af vores planteproduktion. Det er en usikker branche,” siger han.

Markant CO₂e-reduktion

Ifølge rapporten vil omlægningen skære en stor luns af landbrugets udledningen af drivhusgasser så det i 2040 går i netto nul. Udledningen vil da være faldet fra 7,76 mio. ton CO₂e til 1,67 mio. ton.

Hverken Christian Bugge Henriksen eller Jørgen E. Olesen har haft mulighed for at gennemgå beregningerne af drivhusgasserne i detaljer, og de er derfor tilbageholdne med at konkludere, om udledningen af drivhusgasser kan sænkes så meget, som det anføres.

Jørgen E. Olesen siger, at han har ”sjusset” sig frem til, at udledningen kan halveres, mens Christian Bugge Henriksen gerne vil dykke ned i detaljerne ”for at se, hvordan der er opnået så stor en reduktion”.

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, henviser til, at man i beregningerne har brugt Energistyrelsens tal og regnemodel.

Hele planen står dog og falder med én ting, påpeger begge forskere: Efterspørgslen.

”Det handler om en ganske betydelig omstilling i fødevareforbruget. Forbrugerne skal med. Rapporten er lidt inde på det og skriver, at vi må gå foran med de offentlige køkkener, men der synes jeg, at man er for naiv. Vi har jo allerede taget et skridt ad den vej – det smitter bare meget lidt af på befolkningens generelle forbrug. Der skal noget andet til – også i regeringens strategi. Vi skal i højere grad nudge forbrugerne i en plantebaseret retning. Det er ikke nok, at vi kun aktiverer de professionelle køkkener. Jeg tror også, der er en ganske betydelig barriere i supermarkederne. Vil man have en færdiglavet varm ret, skal man hen til slagteren. Det er baseret på kød. Det er de færreste, der på rygraden kan lave en plantebaseret ret,” siger Jørgen E. Olesen.

Christian Bugge Henriksen mener, at det er utilstrækkeligt at afsætte midler til Plantefonden, der som udgangspunkt og indtil videre primært er målrettet mindre udviklingsprojekter og markedsfremme; man er også nødt til at øremærke flere midler til det, han betegner som "strategisk forskning", der styrker hele den plantebaserede værdikæde fra jord til bord, og blandt andet får forsket mere i at udvikle på sorterne, så forbrugerne i højere grad vil vælge det plantebaserede:

”Man kan ikke lave den omstilling, før det er attraktivt for forbrugerne, og tilstrækkeligt mange af dem, skal vælge det, for at resten følger med.”

Sociolog: Rapport bryder med silotænkning

Anders Blok, lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, og medlem af Klima- og Omstillingsrådet, mener, at der er lang vej igen, hvis danskerne skal ændre kostvaner, der er i harmoni med den vision, som de ni organisationer fremlægger i rapporten.

”Vi er ikke kommet rigtigt i gang med den omstilling. Der er en grund til, at de regeringsbærende partier hidtil har været fodslæbende, når det kom til at åbne for hele den debat. Bare se hvordan det gik, da der var forslag om to kødfrie dage i kantinerne. Der er også en masse myter i omløb, når det handler om den plantebaserede dagsorden, så det er op ad bakke med en stor del af befolkningen. Omvendt skal vi også huske, at det er en voksende gruppe, der spiser mindre kød. Normerne er ikke fastlåste – de er ved at flytte sig lidt, og de rykker sig mod en større kødskepsis hos en stigende del af befolkningen,” siger Anders Blok.

Han hilser rapporten velkommen, og mener, at den fremsætter en vision og viden, som han ikke har set fra andre organisationer eller politikere før. Han finder det især interessant, at den vælger at tage udgangspunkt i de planetære grænser og ud fra dem beregner, hvor meget landbruget kan fylde, når det samtidig skal brødføde flere millioner mennesker.

”Jeg kan ikke finde en tilsvarende systematisk betragtning af landbrugets udfordringer. Den rejser en principiel diskussion, som ikke kun handler om klima eller dyrevelfærd, men helheden. Vi har en tendens til at splitte miljøspørgsmålene op i siloer. I øjeblikket diskuterer vi en CO₂-afgift på landbruget – men hvad så med biodiversiteten? Kvælstofudledningen? Pesticidresterne? Dyrevelfærden? Det er jo slet ikke en del af den diskussion. Her bryder man med silotænkningen, og det er ekstremt vigtigt. Der ser jeg virkelig værdien i denne rapport, for det er en meget vigtig opgave, hvis vi skal have en informeret debat om, hvilket landbrug vi vil have,” siger Anders Blok, som også hæfter sig ved, at organisationerne er åbne omkring nogle af usikkerhederne i beregningerne; det viser nemlig, at der er behov for yderligere forskning for at videreudvikle dem.

Brudt løfte gør plan endnu mere aktuel

Netop debatten om fremtidens landbrug er det centrale for Økologisk Landsforenings medvirken i rapporten, fortæller Louise Køster og siger, at rapporten kun er blevet endnu mere relevant, efter at regeringen skrottede partnerskabet bag udviklingen af landbruget og erstattede det med trepartsforhandlinger. Af de ni organisationer, der står bag Fra Foder til Føde II, er det kun én, nemlig Danmarks Naturfredningsforening, der får adgang til disse forhandlinger:

”Vi prøver i virkeligheden at skubbe til en drøftelse af vores fremtidige landbrug og få økologien længere ind på spillepladen. Vi tager os mod til at snakke om, hvilket landbrug vi gerne vil have, frem for det vi ikke vil have. Som økologer ønsker vi, at alle dyr har adgang til det fri. Om det så skal ende med præcis det antal husdyr, som angives i rapporten, vil jeg lade stå åbent. Der kan også komme teknologiske løsninger, som kan få indflydelse på antallet, men bottom line er: Vi vil have et landbrug, der er i balance, inden for de rammer vi har sat baseret på de politiske målsætninger for klimaet, naturen, biodiversiteten og EU’s Vandrammedirektiv. Vi har så lagt det ekstra benspænd ind for os, at det hele skal dyrkes økologisk.”

Anders Blok griner lidt, da han bliver spurgt, om planen har nogen chance for at overleve den politiske maskine på Christiansborg. Men måske skal man slet ikke se på den som en politisk handlingsplan.

”Jeg synes, vi skal se på den, som at vi er i gang med at modne landbrugsdebatten i Danmark, så den kommer på omgangshøjde med de mange udfordringer, som knytter sig til særligt det animalske landbrug. Sådan en visionsrapport har størst potentiale, når det handler om at modne samtalen og flytte nogle hegnspæle. Derfra og så til at den kommer ind i det politiske rum, er der langt. Det bør man måske ikke have en ambition om, men det betyder ikke, at den er uden betydning, for den kan være med til at lægge et pres på udformningen af en CO₂-afgift, så den også tager højde for andre miljøudfordringer end blot klimaet,” siger Anders Blok.

Adspurgt om en så drastisk omlægning af landbruget kan afstedkomme folkelige protester som i Holland, hvor regeringen forsøgte at reducere antallet af husdyr for at leve op til EU’s miljøkrav, svarer Anders Blok, at der godt kan komme en modstand:

”Men det vil være et spørgsmål om, hvor stor den modstand reelt er. Kritik kan godt blive blæst op, så man er nødt til at se på, om der er demokratisk opbakning til det eller ej, og det afhænger rigtig meget af, hvilken politik man vælger at føre. Det handler om hensynet til landbrugerne, som vil blive klemt, og det skal man få løst: Hvordan skal de kompenseres, hvem skal bære de økonomiske byrder, og hvad med gældsafviklingen? Men det kan ikke være sådan, at vi ikke kan lave noget som helst, fordi der sidder 7.100 mennesker og potentielt kan komme i klemme,” siger han med henvisning til det nuværende antal af heltidsbedrifter.