Annonce

Annonce

En maskine er ved at samle fældede træer

På baggrund af de nye modelberegninger understreger Økologisk Landsforening, at fødevaresystemet ikke kan fortsætte i samme spor som hidtil, men har brug for grundlæggende ændringer, så der tages mere hensyn til naturen, drikkevandet og klimaet. Foto: Colourbox

Banebrydende beregning: Danmark ødelægger miljøet, klimaet og naturen for en kvart billion kroner

Nye regnemodeller sætter tal på, hvor meget det koster os at forurene miljøet, ødelægge naturen og belaste klimaet. Alene tabet af biodiversitet koster danskerne over 100 mia. kr. årligt.

De danske supersygehuse har kostet i omegnen af 60 mia. kr. at bygge. Gang beløbet med fire og så har du regningen for, hvor meget vores forurening af miljøet, ødelæggelsen af naturen og belastningen af klimaet koster. Hvert år.

Forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet har i samarbejde med det danske institut for økonomisk analyse og modellering, DREAM, og Danmarks Statistik lanceret to nye grønne regnemodeller i dansk økonomi: Danmarks grønne BNP og Grøn REFORM-modellen. Ideen bag de nye grønne regnemetoder er at give vandløbene, skovene, atmosfæren og de hasselmus, der snorker i de danske skove, en stemme i dansk økonomi.

Forskernes beregninger viser, at vores klima- og miljøbelastning årligt koster os omtrent 250 mia. kr. - en kvart billion kr.

I forbindelse med offentliggørelsen af de nye regnemodeller har DR interviewet Lars Skjerning, der er chef for vandforsyningsselskabet Trefor. Han er glad for, at der nu bliver sat en pris på det drikkevand, forsyningsselskabet leverer til borgerne.

"Jeg synes, det er en rigtig god ide, for vi er nødt til at tage ansvar for den jord, vi har," siger han til DR.

Han fortæller, at vandværket i 2019 fandt stoffet DPC i vandet. Et svampemiddel, der er blevet brugt i produktionen af roer. Senere er flere problematiske stoffer med navne som DMS, R471811 og TFA dukket op i vandet. Alt i alt har Trefor måtte lukke fire af deres boringer.

Tab af arter koster mest

I udregningen af BNP har forskerne regnet ud, at forureningen af grundvandet koster samfundet 5,5 mia. kr.

Beregningerne viser også, at luftforureningen, der primært kommer fra transport, brændeovne og landbruget, årligt koster 95 mia. kr. i sundhedsomkostninger og for tidlige dødsfald. Prisen for at udlede drivhusgasser ligger på 64 mia. kr., men forureningen af vores vandløb, åer og søer koster i omegnen af 10 mia. kr.

Det største enkeltstående beløb i det grønne BNP er tabet af plante- og dyrearter, som alt i alt koster 107 mia. kr. årligt.

"Med de nye oplysninger bør det snart være indlysende for alle, at det er alt for dyrt at fortsætte blandt andet landbruget i den form, det har i dag. Vi kan ikke bare fortsætte ud af samme vej og rette op ved at sætte ind med teknologi rettet mod isolerede udfordringer. Vi er nødt til at tage et livtag med hele indretningen af fødevaresystemet. Det er økologiens raison d´etre," siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

Hun forklarer, at foreningens eget forslag til en fremtidig klimaafgiftsmodel for landbruget er lavet, ud fra en betragtning om at jo større et aftryk fødevareproduktionen har på klimaet, miljøet, naturen og dyrevelfærden, desto dyrere skal produktet være.

Derfor advarer foreningen også imod, at en klimaafgift ender med kun at have øje for klimaet uden at medregne effekterne fra fx pesticidforurening og import af foder fra skovryddede områder.

"Vi har hele tiden understreget, hvor vigtigt det er, at politikerne ikke vedtager en afgift, der ser ensidigt på klima. Den pointe kæmper vi stærkt for, og tallene her fra et grønt BNP gør forhåbentligt indtryk. Indtil nu har vi kunnet henvise til forskere i jordbrugssystemer og bæredygtighed, der siger, at ensidigt fokus på klima kan føre til en suboptimering af systemet, og nu kan vi så også henvise til økonomerne, der har regnet på, hvor dyrt det er at fortsætte ad samme vej som i dag. Det giver da lidt optimisme og en følelse af, at vi har fat i den lange ende," siger Sybille Kyed.

Risiko for underprioritering

Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet, har stået i spidsen for de grønne forskningsprojekter. Han ved godt, at det kan virke mærkeligt, at det at kunne gå en tur i skoven pludselig skal værdisættes i de økonomiske modeller:

”Mange synes forståeligt nok, at det er noget mærkeligt noget f.eks. at sætte en pris på lærkesang. Men hvis vi ikke gør det, så risikerer vi, at vigtige miljøværdier bliver underprioriteret i den politiske proces,” siger han til Københavns Universitets nyhedsside.

Grundlaget for regnemetoden har bl.a. været at udnytte studier, hvor man har spurgt en repræsentativ gruppe af befolkningen, hvor meget de er villige til at betale for en konkret miljø- eller klimaforbedring.

I den slags studier bliver interviewgrupperne for eksempel bedt om at forestille sig, at staten eller deres kommune skal tage stilling til spørgsmålet, og bliver så spurgt, hvor meget mere de vil betale i skat for at få miljø- eller klimaprojektet gennemført. Og danskerne vil gerne betale – f.eks. ville den adspurgte gruppe betale for at undgå, at truede dyrearter uddør.

I andre tilfælde har forskerne værdisat miljøet ved at opgøre, hvor meget det vil koste at opnå et politisk fastsat miljø- eller klimamål.

Udlandet er interesseret

Mens det grønne BNP ser på den økonomiske aktivitet, der har været i samfundet, ser Grøn REFORM-modellen frem i tiden ved at vurdere, hvordan et politisk udspil eller en reform f.eks. vil øge udledningen af luftforurenende stoffer eller drivhusgasser. Den kan altså illustrere de miljø- og klimamæssige konsekvenser af forskellige politiske udspil.

Peter Birch Sørensen håber, at det bliver fast praksis for politikerne at bruge modellen til at vurdere, hvad miljø- og klimakonsekvenserne er ved Finansministeriets planer for udviklingen i dansk økonomi og ved politiske reformer – og at man justerer planerne, hvis det ser ud til, man ikke når de vigtigste miljø- og klimamål.

”Nu får vi forhåbentlig integreret miljø- og klimahensynet mere systematisk i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Der har været en tendens til, at det har foregået i forskellige kasser og systemer, der har haft svært ved at tale med hinanden,” forklarer han og tilføjer:

”Men nu får vi et fælles analysegrundlag og en fælles forståelsesramme, så man bedre kan kommunikere på tværs af ministerier. Nu får vi et fælles sprog, når vi taler om at samtænke økonomi, miljø og klima.”

Finansministeriet har allerede fremlagt GrønREFORM-modellen for den amerikanske centraladministration, og OECD har fremhævet modellen som forbillede for andre lande. GrønREFORM-modelgruppen i DREAM, der i dag er den primære drivkraft i færdigudviklingen af modellen, er i kontakt med flere lande, der er interesseret i at indføre en lignende model.

Herhjemme forventes Finansministeriet og en række andre ministerier og institutioner at tage modellen i brug i løbet af 2023.

Grøn REFORM-modellen

Grøn REFORM er en ny miljø- og klimaøkonomisk simulationsmodel for dansk økonomi. Modellen indeholder en detaljeret beskrivelse af de sektorer, der har særlig betydning for miljø og klima: energisektoren, landbruget, transportsektoren og affaldssektoren.

Modellen beskriver også udledningen af forurenende stoffer fra de øvrige dele af økonomien samt en række teknologiske muligheder for at sænke udledningerne.

Grøn REFORM-modellen kan bruges til at beregne miljø- og klimaeffekter af den forventede økonomiske udvikling og til at vurdere de erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser af miljø-, energi- og klimapolitiske tiltag som f.eks. drivhusgasafgifter.

Begge projekter har trukket på data fra Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og har samtidigt ført til udvikling af nye datasæt, som kan bruges til at belyse miljø- og klimavirkninger af den økonomiske aktivitet.

KR Foundation og Carlsbergfondet har støttet projekterne.

Flere artikler fra samme sektion

Vores fødevaresystem er så ubæredygtigt, at det efterlader os med en ubetalt regning på 70 billioner kr.

Nutidens landbrug koster mere, end det skaber i værdi og bidrager både til klimaforandringer og overvægt. Men der er en anden vej, som gør landbruget til både en klimagevinst og en bedre forretning, viser en rapport om det globale fødevaresystem. Spørgsmålet er, om politikerne tør tage tyren ved hornene.

21-02-2024 11 minutter Bæredygtighed,   Klima,   Biodiversitet

Længe ventet rapport er klar og foreslår tre modeller for en CO2e-afgift i landbruget

Svarer-rapporten om en klimaafgift i landbruget er nu klar med tre mulige modeller. Den højeste afgiftsmodel for landbruget er samtidig den billigste for samfundet - omvendt er den billigste for landbruget dyrest for samfundet.

21-02-2024 7 minutter Klima,   Politik

Danske landmænd er klar til at blokere vejene og protestere mod en CO2-afgift

Både Bæredygtigt Landbrug og Agerskovgruppen varsler protester, hvis de politiske beslutninger oven på Svarer-gruppens rapport om en CO2-afgift er utilfredsstillende.

14-02-2024 3 minutter Politik