Hvad med burgerboller? Kohberg har slet ikke overvejet, om man kan blive ramt af EU-forbud

Hos Kohberg har man slet ikke overvejet, om EU-Parlamentets ønske om at forbyde kødrelaterede termer på plantebaserede produkter kan ramme brødproducentens produkter.

Et flertal i parlamentet stemte i sidste uge for et forslag om at forbyde kødlignende termer som 'pølse', 'bøf' og 'burger' på emballager med plantebaserede produkter.

Netop ordet 'burger' står på emballagen til Kohbergs fuldkornsburgerboller, men den danske brødgigant har slet ikke taget stilling til, om et forbud potentielt kan ramme brødproducenter, alt efter hvordan en endelig lov bliver udformet. Hvis den da bliver endeligt vedtaget.

Vores henvendelse bliver faktisk mødt med så stor overraskelse, at vi bliver bedt om at ringe tilbage på et senere tidspunkt, når man har dykket ned i forslaget.

Forbuddet har også til hensigt at gælde for celledyrket kød, selvom det endnu ikke er på markedet i EU.

Landbrug & Fødevarer bakker op om forbud

Hos Landbrug & Fødevarer (L&F) bakker man op om forbuddet, fortæller Klaus Jørgensen, der er områdedirektør for L&F's 'Planteværket', som er et netværk, der netop skal hjælpe producenter af plantebaserede varer med at navigere i markedet.

Jeg kunne forestille mig, at mange af jeres medlemmer i Planteværket, er blandt dem, som har opponeret imod loven. Hvordan vil I forklare dem, at de skal se positivt på den?

”Landbrug & Fødevarer repræsenterer både den plantebaserede og animalske sektor, og for os handler det om, at forbrugerne tydeligt skal vide, hvad det er, de køber. Der skal være en klar overensstemmelse med, hvad man forventer at købe, og hvad man får. Jeg mener, at det er bedst, at de plantebaserede produkter har deres egne ord. Falafel er et eksempel på et godt ord, hvor man ikke er i tvivl om, at det indeholder kikærter og er plantebaseret. De plantebaserede produkter kan sagtens have deres egne ord og varebetegnelser.”

Mener du, at markedsføringen hidtil har været vildledende?

”Vi ved jo ikke med sikkerhed, hvad forbrugerne mener, og hvordan de opfatter det.”

En undersøgelse på tværs af EU-landene har vist, at 70 pct. mener, at plantebaserede varer skal beholde de kødrelaterede termer, fordi de så ved, hvad de kan erstatte kødet med, og yderligere 10 pct. har ingen holdning til det. Så et stort flertal mener slet ikke, at der er et problem?

”Det kan muligvis være, at der ikke er et større problem her. Det handler jo meget om ord, og jeg er ikke sprogforsker eller historiker, men vi er stadig af den opfattelse, at vi godt kunne tænke os, at branchen fandt selvstændige betegnelser for de produkter, der er plantebaserede. Det her er jo en lille del af den større gennemgang af CMO-aftalen (EU’s fælles markedsordning, red.), og der er meget andet, vi mener er vigtigere i aftalen, men det er så det her, der har trukket overskrifterne.”

Det skyldes formentlig, at over 400 organisationer og virksomheder – bl.a. nogle, som kunne tænkes at søge hjælp hos jer i jeres plantenetværk – har underskrevet en protest mod loven. Den kommer jo til at berøre dem meget konkret, f.eks. kan den betyde høje omkostninger, når de skal lave ny emballage.

”Det kan stadig være vildledende for nogen. Vi ønsker selvstændige varebetegnelser, som giver klart udtryk for, hvad man køber. Vi skal ikke vildlede forbrugerne, vi skal fortælle dem, hvad det er, de køber. Vi ser det jo også med greenwashing; at man skal være helt konkret med, hvad produktet er og kan. Det gælder også sundhedsanprisninger. Vi kan godt lide, at man er så præcis som overhovedet muligt med, hvad man sælger.”

Hvad med ordet ’grøntsagsbøf’. Er det ikke præcist?

”Det er et svært spørgsmål. Man ser jo også i stigende grad hybridprodukter, som består af både kød og grønt, så måske ville det være bedre at sige, hvad produktet eller en fars består af.”

Hvad så hvis der står ’grøntsagsbøf’ ledsaget af teksten ’100 pct. grøntsager – 0 pct. kød’? Er det ikke klart deklareret?

”Vi synes, det handler om at være tydelig over for forbrugerne, og jeg kan godt se, at der kan opstå gråzoner i sagen.”

Hvorfor er det nødvendigt med sådan et lovforslag, når vi har en markedsføringslov, som i forvejen forbyder vildledning. Er den nuværende markedsføringslov ikke god nok?

”Markedsføringsloven er jo en national lov, og vi ser gerne, at der er en lov om det på EU-niveau.”

Hvad med et produkt som ’kålpølse’ – det indeholder jo ikke kål. Mener du, at det så også skal forbydes at bruge ordet ’kål’?

”Det gælder selvfølgelig begge veje. Også for kålpølse.”

Kohberg sælger bl.a. burgerboller, hvor der på emballagen står ’burger – fuldkorn’ – burgerboller er jo et plantebaseret produkt, og loven siger, at plantebaserede produkter ikke må bruge betegnelser som ’burger’. Kohbergs produkt indeholder intet kød. Skal de så også finde et nyt navn til deres burgerboller?

”Der kan være mange gakkede eksempler – både den ene og den anden vej. Man kan helt sikkert finde flere eksempler, hvor der opstår en gråzone med sådan en lov. Vi organiserer som bekendt både producenter af animalske og plantebaserede fødevarer, så vores holdning her kan og skal på ingen måde forstås, som at vi ikke mener, at danskerne skal spise planter – og flere planter end i dag. Det her handler bare om at fortælle forbrugerne, hvad de køber. Præcise formuleringer omkring fødevarer er jo også præcis, hvad mange organisationer efterspørger.”

Dava kører lige nu en kampagne for deres plantebaserede produkter, bl.a. et, som hedder ”No Beef”. I den forbindelse bruger man jo ordet ”beef” – mener du, at det er vildledende, når der står, at der ikke er kød i?

”Jeg er ikke jurist, så jeg ved ikke, om det juridisk set er vildledende.”

"Ikke verdens største udfordring"

Blandt de danske EU-parlamentarikere finder man blot to, som stemte for forbuddet: Dansk Folkepartis Anders Vistisen og Danmarksdemokraternes Kristoffer Storm.

Anders Vistisen gør det klart, at lovforslaget ikke er særlig vigtigt for ham; det er en del af en større lovpakke, som han finder langt mere vigtig. Han stemte dog for forbuddet, fordi han mener, at det gør markedet mere overskueligt for forbrugerne.

"Jeg er enig i, at det her ikke er verdens største udfordring. Men efter afstemningen sad vi nogle stykker sammen på kontoret og snakkede, og flere havde oplevet at tage en pakke fars, som de troede var kød, med op til kassen for så at finde ud af, at den var plantebaseret."

Han mener ikke, at forbuddet lægger op til at forbyde kødlignende ord på kendte brødprodukter som Kohbergs, fordi det efter hans tolkning lægger op til at forbyde markedsføringen af plantebaserede produkter, der markedsfører sig som køderstatninger.

"Som jeg har forstået det, er intentionen med det, at man ikke skal være i tvivl om, hvad der er i det produkt, man køber. Kernen i det må være, f.eks. hvor meget plantefars, man må blande i almindeligt kødfars, og så sælge det som plantefars."

Han minder om, at forslaget - der er et såkaldt ændringsforslag - først skal videre i trilogforhandlinger, og derfor er der ikke vedtaget nogen endelig definition eller formulering af det.

Vistisen tror ikke på forslagets fremtid

Som udgangspunkt har Anders Vistisen egentlig ikke noget problem med, at man benytter 'pølse' eller 'burger' på emballagen til et plantebaseret produkt, så længe det er tydeligt angivet, at der er tale om et 100 pct. plantebaseret produkt.

"Jeg synes, at man skal give forbrugerne de bedst mulige forudsætninger med en klar deklaration. Så længe, man ikke er i tvivl, har jeg ikke de store problemer med betegnelsen."

Han tvivler også meget på, at ændringsforslaget, der netop er stemt om, bliver vedtaget i sin nuværende form. Det er en del af en større revidering af EU's fælles markedsordning og er ifølge Anders Vistisen kun "et lille hjørne" af den større lovpakke.

Det vil ikke overraske ham, hvis ændringsforslaget ender med helt at blive droppet i de kommende forhandlinger, fordi man vurderer, at det ikke har gang på jord, og skulle det nå frem til en endelig afstemning, tror han, at det er så udvandet, at man ikke vil kunne genkende det fra dets nuværende formulering.