Annonce

Annonce

Paneldebat. Fra venstre: Ordstyrer Rune-Christoffer Dragsdahl, Frederik Hasselkjær, Lars Thylander, Peter Jayaswal og Lars Pehrson

Fire mænd med lang erfaring i investeringer deltog i en paneldebat om økonomien for fremtidens landbrug på Plant Food Festival 4.-5. november. Fra venstre: Ordstyrer Rune-Christoffer Dragsdahl fra Dansk Vegetarisk Forening, Frederik Hasselkjær, Lars Thylander, Peter Jayaswal og Lars Pehrson. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Enige investorer: Landbruget skal omlægges - økonomien er alt for usikker

Afhængigheden af EU-støtte og en stor animalsk produktion gør dansk landbrug utroligt sårbart, og en omlægning er nødvendig. Investorer og en tidligere bankdirektør er ikke i tvivl om, at landbruget står over for nye tider - om det vil det eller ej.

Selvom der er kommet nye kostråd med mere fokus på planter til, og flere danskere siger, at de gerne vil spise bælgfrugter, er det stadig den animalske produktion, der både fylder mest rent fysisk og økonomisk i fødevareerhvervet, mens salget af bælgfrugter endnu venter på et gennembrud.

Alligevel er fremtiden usikker for husdyrproduktionen, som vi kender den i dag.

Både Bloomberg og Credit Suisse forudser, at det plantebaserede fødevaremarked vil vokse i værdi med flere hundrede mia. kr. frem mod 2050, og spørgsmål om en CO2-afgift samt andre klima- og miljøkrav skaber mere usikre rammer for det husdyrtunge landbrug. Det er risikofaktorer, som banker og investorer bør holde meget øje med, når de skal låne penge til eller investere i landbruget fremover.

"Der er ingen tvivl om, at landbruget skal omstilles på en eller anden måde, fordi man allerede bruger halvdelen af jorden på landbrug. Enten kan vi gøre det ved hjælp af innovation og nye produkter eller ved tvang, fordi vi ganske enkelt bliver nødt til det. Kan man lave nogle lækre plantebaserede produkter, kan man begynde at sælge dem allerede nu, for i fremtiden bliver kød et luksusprodukt. Der er stor plads til nye startups i hele verden," sagde Frederik Hasselkjær, stifter af investeringsselskabet Hazelpond Capital Aps og ejer af den veganske restaurant Bistro Verde, da han deltog i en paneldebat om det økonomiske potentiale for plantebaserede fødevarer på sidste uges Plant Food Festival i København.

"Den nuværende model af mange risici"

Lars Pehrson, medstifter af Merkur Andelskasse, pensioneret bankdirektør, og formand for Dansk Økojord A/S & Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, mindede om, at det animalske landbrug nu fylder så meget, at det ikke kun handler om at opfylde forbrugernes behov - der er også de planetære grænser - altså klodens ressourcer - at tage højde for.

"Landbrugets næringsstoffer ender i de indre farvande. Der er ikke plads til alle de dyr i Danmark, uanset hvad vi siger. De banker, der har finansieret de her store svinefarme, får et kæmpeproblem, for hvad skal man bruge dem til? De svin rykker ud af landet inden for den nærmeste fremtid."

At hælde gift ned i grundvandet kan ikke være en god ide, og derfor bør vi holde os væk fra den type forretning.

— Lars Pehrson, medstifter af Merkur Andelskasse, pensioneret bankdirektør, og formand for Dansk Økojord A/S & Danmarks Økologiske Jordbrugsfond

Han advarede om, at man som udlåner eller investor kan se på en virksomhed, der lige nu og her klarer sig godt - det er bare vigtigt at være bevidst om de risici, der dukker op på længere sigt, og som kan gøre, at man skal tænke sig om en ekstra gang.

"Fremtiden ligger omkring det økologiske, fordi den nuværende model har mange risici. At hælde gift ned i grundvandet kan ikke være en god ide, og derfor bør vi holde os væk fra den type forretning. Sådan kan vi også se på det med plantebaseret kontra animalsk: Der er store risici forude. Bare tag den afrikanske svinepest, som er lige syd for os; hvis den kommer her, lukker eksporten ned. Finanssektoren har hundreder af mia. kr. stående i det, og lige med landbruget er man kommet længere og længere ud på overdrevet."

Frederik Hasselkjær ser også store risici forbundet med den intensive husdyrproduktion:

"Tyskland er ved at hæve momsen på kød fra 7 til 19 pct. Man skal virkelig tænke sig om, hvis man investerer i de former for virksomheder, fx en svinestald eller et andet kød-apparat, som måske har en tilbagebetalingstid på 30 år. Verdens største kødproducent, Tyson Foods, laver stadig overskud, men aktieværdien er faldet 50 pct. Det er faresignaler for, at kødindustrien er truet, selvom den er profitabel på nuværende tidspunkt."

EU-støtten bør ændres

Lars Thylander nikkede ivrigt. Han indledte med at fortælle, at han som ejendomsinvestor ikke ved lige så meget om landbruget som de tre øvrige paneldeltagere - den tredje er Peter Jayaswal fra Finans Danmark - interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde - men at de alle har bæredygtige tanker til fælles. Altså præger bæredygtige værdier hans ejendomsselskab og investeringer.

Han tror, at hans børnebørn kommer til at spise minimalt af animalsk, og deres børn gør slet ikke.

"Den forretningsmodel, som dansk landbrug hviler på med EU-støtte og skatteborgernes midler er en meget, meget sårbar forretningsmodel. Især hvis man ser på den forbrugertendens mod mere plantebaseret. Så det med at bygge flere svinestalde i Danmark, ville jeg være meget bekymret for, hvis jeg skulle udlåne penge, for den model er simpelthen ved at dø," sagde han og tilføjede, at EU-støtten til landbruget bør udfases:

"Det er en syg, gammel, politisk forskruet tilgang, som man bør gøre op med."

Frederik Hallekær supplerede:

"Fjerner man landbrugsstøtten, vil langt størstedelen gå konkurs. Det er absurd, at det mest støttede erhverv i Danmark forurener vores jord og kun beskæftiger få mennesker. Fjerner man støtten, vil vores landbrug se helt anderledes ud: Et ½ kg flæskesteg skal jo ikke koste 20 kr., men 60 kr., og så kan det da være, at hr. og fru Jensen man måske køber nogle kikærter fra Lolland i stedet."

En opgørelse fra EU-Kommissionen viser, at landbrugsstøtten fra 2017 til 2021 udgjorde 72 pct. af driftsresultatet i Danmark.

Peter Jayaswal ser EU-støttens fremtid som en kæmpe udfordring rent politisk:

"Fra vores side ser vi på, hvordan den støtte bruges til at understøtte omlægningen. Jeg tror, at man kommer til at indse, at landbrugsstøtten skal omlægges, men det sker ikke i morgen," sagde Peter Jayaswal, som ikke er i tvivl om, at den omstilling, man skal i gang med kræver "monsterfinansiering".

Han mindede dog også om, at for, at en producent kan være økonomisk rentabel, er forbrugerne nødt til at putte dennes varer ned i indkøbskurven, og det er ikke noget, investorerne kan bestemme over.

"Men man kan gøre meget politisk, for eksempel med CO2-afgiften, og vi vil se på, hvor holdbare de her forretningsplaner er. Vi kigger ikke kun på det plantebaserede, men hele paletten - for eksempel lavbundsjord," sagde Peter Jayaswal.

Aktiekurser siger ikke alt om udviklingen

Ser man på aktiekurserne hos de store plantebaserede virksomheder, kan man dog godt blive i tvivl om, hvorvidt der reelt er ved at ske en omstilling mod det plantebaserede, eller om det mest bliver ved snakken.

Kort efter Beyond Meat, der laver plantebaserede køderstatninger, kom på børsen i 2019 strøg aktiekursen op nær 235 dollars per aktie. Nu er en aktie under 10 dollars værd, fordi et ellers stigende salg i Europa ikke er nok til at opveje det vigende salg i USA.

Verdens største producent af plantedrikke, Oatly, kom på børsen i 2021, og kursen toppede ved 28,73 dollars - nu er en aktie under én dollar værd, og tidligere på året gik den børsnoterede producent af veganske fødevarer Tattooed Chef konkurs.

Medstifter af Merkur Andelskasse Lars Pehrson mener dog ikke, at aktiekurser nødvendigvis afspejler udviklingen i det samlede plantebaserede marked.

"Jeg synes ikke, det er så interessant, hvor meget virksomheder værdisættes på børsen. Det er kun nogle få af dem, der er børsnoterede - mange små og mellemstore virksomheder er slet ikke på børsen. Når er børsnoteret virksomhed får et peak, er det, fordi man tror, at den bliver solgt til Unilever lige om lidt, og når man så opdager, at det alligevel ikke sker, fiser interessen ud. At Oatly sælger for 700 mio. kr. og alligevel ender med underskud må ligge hos ledelsen," sagde han.

Beyond Meats aktiedyk viser snarere, at de gik lidt for ivrigt til værks med for store beløb, mener Lars Thylander:

"Jo højere, du flyver, jo dybere falder du. De betaler prisen, når det ikke går så hurtigt, som man havde håbet på. Det ændrer ikke ved, at innovation også handler om at tage chancer."

Adspurgt om der er penge i etik, lyder svaret fra Lars Thylander eftertrykkeligt:

"Klart ja!"

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel