Myndighederne mistænker, at flere pesticider kan danne PFAS - men landmænd må stadig bruge dem
I sommer forbød Miljøstyrelsen 33 pesticider, fordi de danner et PFAS-stof i miljøet. Myndighederne mistænker dog endnu flere pesticider for potentielt at danne stoffet, men disse er fortsat tilladte.
Journalistik er ikke gratis. Økologisk Nu bliver drevet med hjælp fra Økologisk Landsforenings medlemmer. Vil du bidrage til vores journalistiske arbejde, kan du blive medlem af foreningen. Så støtter du samtidig foreningens arbejde for mere og bedre økologi.
Efter at det i slutningen af 2024 blev dokumenteret, at en række pesticider danner PFAS-stoffet TFA, som ender i grundvandet, valgte myndighederne at trække godkendelsen af 33 pesticider tilbage.
"Det skadelige stof TFA truer vores drikkevand, sundhed og miljø. Det kan vi ikke acceptere. Derfor forbyder vi nu samtlige sprøjtemidler med de seks PFAS-stoffer, der danner TFA," sagde miljøminister Magnus Heunicke (S) i dén forbindelse.
Han tilføjede, at det handlede om at værne om vores grundvand og fremtidige drikkevand.
På trods af dette er det fortsat tilladt at bruge andre pesticider med aktivstoffer, som man vurderer også kan danne TFA. Det oplyser ministeren selv i et svar til Enhedslistens Søren Egge Rasmussen.
"Der er yderligere fem PFAS-aktivstoffer (lambda-cyhalothrin, oxathiapiprolin, picolinafen, pyroxylam og tefluthrin), der indgår i godkendte sprøjtemidler i Danmark, der vurderes potentielt at kunne danne TFA, men hvor der pt. ikke er konkret dokumentation for, at stofferne faktisk danner TFA," siger han.
Det kan lyde lidt som en gentagelse af sagen med de 33 pesticider, som netop er trukket tilbage; de var også mistænkt for at danne TFA, men brugen af dem var tilladt, mens man undersøgte risikoen nærmere. Ifølge EU-regler må myndighederne nemlig ikke trække en godkendelse tilbage, før der ligger en klar dokumentation om en risiko. Da den så forelå efter knap to års undersøgelse, og det stod klart, at pesticiderne danner TFA, havde de nået at forurene grundvandet.
Konsekvensen kan blive en milliardregning til borgerne, i tilfælde af at drikkevandet skal renses.
Lektor er bekymret
Amalie Timmerman, der er miljøepidemiolog og lektor ved Statens Institut for Folkesundhed med fokus på PFAS, er bekymret over, at der fortsat må bruges sprøjtemidler, som er mistænkt for at kunne danne TFA.
”Vi ved, at det ender i vores kroppe, og der skal det i hvert fald ikke være. Det er kunstigt fremstillet og hører slet ikke til i mennesker,” siger hun, med det forbehold at de pågældende pesticider endnu kun mistænkes for at danne TFA.
Hun ville dog ønske, at myndighederne var mere restriktive med, hvad de tillader af sprøjtemidler.
”Det fornuftige ville være, at indtil vi ved mere om sprøjtemidlerne, så undlader vi at sprøjte med det på arealer, hvor vores drikkevand bliver dannet. Jeg ved godt, at politikerne lever i en virkelighed, hvor de skal tage flere hensyn, men jeg så gerne, at man generelt var mere restriktiv med, hvad vi sprøjter ud i miljøet, for jeg ser jo, hvad der ender i vores kroppe, i dyrene og i havmiljøet. Når vi udleder diverse stoffer – det gælder også fra den øvrige industri og alle mulige andre steder – så forsvinder det altså ikke. Det ender i sidste ende i os selv,” siger hun.
Effekten af TFA på mennesker er ikke belyst, fordi der er så lidt forskning på området. Der er dog lavet nogle dyrestudier, som har vist en skadelig effekt og fået de tyske myndigheder til at vurdere, at midlet også har en skadelig effekt på mennesker.
”Vi ved, at de langkædede PFAS-stoffer er skadelige for mennesker. Når der er dyrestudier, som viser, at også TFA (et kortkædet PFAS, red.) er skadeligt, vækker det jo bekymring, og set fra dét perspektiv ville det give mening helt at undlade at sprøjte med nogen former for PFAS-stoffer i miljøet,” siger Amalie Timmerman.
Hun og nogle af hendes kolleger forsøger nu at få forskningsmidler til at undersøge effekten i mennesker nærmere.
Nu venter vi på EU
Miljøstyrelsen har anmodet EU-Kommissionen om at lave en fornyet vurdering af de pågældende pesticiders aktivstoffer for at blive klogere på, om de rent faktisk danner TFA eller ej, oplyser Miljø- og Ligestillingsministeriet.
”Miljøstyrelsen følger de fem PFAS-stoffer i godkendte sprøjtemidler, der kan danne TFA, tæt. Hvis der dokumenteres en risiko for mennesker eller natur, og producenterne ikke kan påvise sikker brug, skal godkendelserne trækkes tilbage. Danmark arbejder for, at det bliver undersøgt og vil derfor bede EU-Kommissionen om at revurdere alle PFAS-stoffer, der kan danne TFA,” skriver miljøminister Magnus Heunicke (S) i en kommentar til Økologisk Nu.
At de fem sprøjtemidler ikke blev undersøgt som de øvrige, der netop er trukket tilbage, skyldes, at de ikke var en del af det projekt, som GEUS søgte penge til i 2021. Det var netop GEUS, som dokumenterede risikoen fra syv aktivstoffer, men ansøgningen indeholdt ikke de fem øvrige midler, og derfor indgik de ikke i projektet.
"Miljøstyrelsen har taget alle de produkter op til fornyet vurdering, hvor vi vurderede, at vi havde tilstrækkelig dokumentation for, at TFA dannes. Det drejer sig om fem aktivstoffer, der er undersøgt i GEUS´ forskningsprojekt, samt et yderligere aktivstof, hvor EU-vurderingen viser, at TFA dannes og udvasker til grundvand. For øvrige aktivstoffer har vi ikke det samme grundlag til at tage godkendelserne op til fornyet vurdering," forklarer Bettina Ørsnes Larsen, der er kontorchef for pesticider i Miljøstyrelsen.
Miljø- og Ligestillingsministeriet kan ikke svare på, hvor lang tidshorisonten er for at revurdere midlerne. Heller ikke om der er tale om måneder eller år.