Annonce

Annonce

Bakker  med økologisk kød fra Friland i køledisk hos Meny

Både Nicolaj Pedersen fra Friland og Torsten Wetche fra Thise er skeptiske i forhold til at give husdyrene en hovedrolle i CO2-debatten. De frygter, at det kan føre til en effektivisering, der går ud over dyrevelfærden. Foto: Jens Panduro

Friland-næstformand om ny rapport: »Voldsomt vidtgående og på kanten af useriøst«

Næstformændene for hhv. Friland og Thise reagerer på en ny rapport fra ni organisationer, der anbefaler mere end en halvering af det danske husdyrhold. Der er både skepsis og nysgerrighed hos begge.

Dyreholdet i dansk landbrug skal mere end halveres, hvis landbruget både skal leve op til klimamålene samt EU's Vandrammedirektiv og holde sig inden for de planetære grænser. Helt konkret skal kvægholdet reduceres med ca. 65 pct., fjerkræholdet med ca. 75 pct. og antallet af grise med ca. 95 pct. - og så skal alle dyr holdes ude eller have adgang til det fri.

Det er blandt budskaberne i den nye rapport 'Fra Foder til Føde II', som ni organisationer, bl.a. Økologisk Landsforening, netop har udgivet om visionerne for fremtidens landbrug, der skal drives økologisk. En markant omlægning, som Nicolaj Pedersen, økologisk griseproducent og næstformand i Friland under Danish Crown, ikke lige ser ske foreløbig.

”Det er så voldsomt vidtgående, at det er på kanten af useriøst,” siger han og fortsætter:

”Men jeg tænker også, at det er spændende læsning. Vi kan bruge det til at sige, at her er en kontant plan, hvis vi gør sådan her. Men jeg tror, det er vigtigt at sige, at det er et indspark til en debat, og så kan det være, at vi skal lytte til det bedste fra flere sider – også de konventionelle - og måske mødes et sted på midten. Der skal være plads til os alle sammen.”

Mælkeproducent: Jeg er allerede gået den vej

Torsten Wetche, der er økologisk mælkeproducent og næstformand for Thise, mener at retningslinjerne i rapporten egentlig er de samme, som han har levet efter de seneste seks år.

”Så det er jo ikke en fremmed verden for mig. Jeg er selv gået den vej og mener selvfølgelig, at det er den rigtige vej at gå med plads til mere natur, større biodiversitet og flere plantebaserede afgrøder i stedet for dyrefoder,” siger han, men efterlyser en økonomisk beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser af at føre rapportens anbefalinger ud i livet.

”Jeg har måske lidt svært ved at overskue konsekvenserne af det, hvis vi alle sammen skal lave det på samme måde,” siger Torsten Wetche.

Han producerer i dag det økologiske nicheprodukt 'Thise Græsmælk', som nogle forbrugere er villige til at betale lidt ekstra for i forhold til almindelig økologisk mælk.

”Det er svært at gennemføre anbefalingerne i rapporten, hvis befolkningen ikke ønsker det, og flertallet gerne vil have, at man producerer billige varer med effektive metoder. Det skal komme enten helt ovenfra eller fra forbrugerne: Om de vælger bønner og gule ærter frem for en billig flæskesteg.”

Forbrugerne skal ændre livsstil

Om det er realistisk at afsætte de plantebaserede varer, der vil følge af den anbefalede omstilling, kan griseproducent Nicolaj Pedersen godt være i tvivl om:

”Vi skal sige sandheden til forbrugerne; at det her betyder, at de skal lægge deres livsstil om,” siger han og tilføjer:

”Der er mange, som har skåret ned på kødforbruget, men det er stadig få mennesker, der spiser plantebaserede fødevarer hele ugen. Så selv om efterspørgslen på kød i Danmark er gået ned, er der stadig en efterspørgsel på de animalske varer.”

Rapporten pointerer blandt andet, at den danske husdyrproduktion bruger flere proteiner på at fodre dyrene, end den leverer til tallerkenerne, og derfor vil en nedskalering af denne produktion til fordel for en øget produktion af planteproteiner til konsum kunne brødføde flere. I dag producerer dansk landbrug proteiner nok til 16-17 mio. mennesker, men da det samtidig importerer proteinfoder, der svarer til 23 mio. menneskers behov, er der et proteinunderskud i den danske produktion.

Bliver visionen en realitet, kan dansk landbrug producere proteiner svarende til 12 mio. menneskers behov uden at importere proteinafgrøder, og dermed går der ikke proteiner tabt fra 23 mio. mennesker til husdyrene.

Men altså forudsat at dansk landbrug kan omlægge store arealer til at producere afgrøder direkte til konsum – og at der er aftagere til dem. Griseproducent Nicolaj Pedersen mener, at det er farligt at fjerne produktionen fra Danmark.

”Selv om jeg er økolog i hjertet, mener jeg, at man skærer et ben af dansk landbrug, hvis man skalerer husdyrproduktionen så langt ned. Man risikerer jo bare, at produktionen flyttes til andre lande, hvor dyrevelfærden, biodiversiteten og CO2-udledningen har meget dårligere kår,” siger han.

”Kødforbruget i verden er jo stigende, så der er jo en efterspørgsel. Også i Danmark, hvor vi i forvejen ikke er så fintfølende med, hvor kødet kommer fra. Det koster på klimaregnskabet, at vi producerer grise i Danmark og eksporterer dem, men vi kan lave dem bedre end i udlandet,” tilføjer han.

CO2-kapløb mod de konventionelle

Især forslaget om at nedskalere antallet af husdyr i Danmark vil påvirke CO2-udledningen, men det foreslås også, at der bliver indført en ensartet klimaafgift for landbruget, som indarbejdes i landbrugsstøtten.

Både Nicolaj Pedersen og Torsten Wetche er skeptiske i forhold til at give husdyrene en hovedrolle i CO2-debatten. De forudser, at det kan ende med at give et bagslag og føre til et uheldigt ”klimakapløb” i landbruget.

”Man kan ikke råde bod på CO2-problemerne ved at straffe dyr og planter i naturen, der afgiver for meget CO2. Jeg er bange for, at når vi har en CO2-politik, der peger mod dyrene, vil vi se nogle ekstremt effektive landbrugsmetoder blive udviklet til at imødekomme afgifterne. For eksempel ved at tildele malkekøer medicin i foderet, der skal nedsætte CO2-udslippet. Dyr kan ende i glasbure, så man kan opfange CO2’en fra dem. Det er ikke vejen at gå,” siger Torsten Wetche.

Nicolaj Pedersen ser allerede kapitalfonde, der foretager store milliardinvesteringer i landbruget på baggrund af CO2-debatten.

”Der investeres milliardbeløb i syntetisk kød, i kemikalier til kvægfoder, der skal få dem til at bøvse mindre og bygninger med vertical farming, der ikke udleder CO2, og det er en trist udvikling,” mener han.

Selv om Nicolaj Pedersen altså mener, at den nye rapport er for vidtgående, er det alligevel godt, at der kommer noget konkret, der kan blafre med økoflaget.

”Hvis ikke vi hele tiden byder ind med noget nyt, bliver vi indhentet af de konventionelle, der også flytter sig. De udvikler for eksempel nye metoder til spot-sprøjtningen, der kan nedsætte deres pesticidforbrug med to tredjedele, og det er jo et eksempel på at de haler ind på os,” siger han, og tilføjer at det er derfor er nødvendigt at definere præcist, hvor økologerne adskiller sig – også uden for Danmark.

”Vi skal være mere skarpe på, hvad vi egentlig mener med biodiversitet. Vi vil gerne snakke om biodiversitet og bæredygtighed, men det bliver meget fluffy. Vi er nødt til at vide præcist, hvornår vi er bæredygtige, og lave ens regler for det i hele EU. Eller bliver der helt uens konkurrence.”

Flere artikler fra samme sektion

Vores fødevaresystem er så ubæredygtigt, at det efterlader os med en ubetalt regning på 70 billioner kr.

Nutidens landbrug koster mere, end det skaber i værdi og bidrager både til klimaforandringer og overvægt. Men der er en anden vej, som gør landbruget til både en klimagevinst og en bedre forretning, viser en rapport om det globale fødevaresystem. Spørgsmålet er, om politikerne tør tage tyren ved hornene.

21-02-2024 11 minutter Bæredygtighed,   Klima,   Biodiversitet

Længe ventet rapport er klar og foreslår tre modeller for en CO2e-afgift i landbruget

Svarer-rapporten om en klimaafgift i landbruget er nu klar med tre mulige modeller. Den højeste afgiftsmodel for landbruget er samtidig den billigste for samfundet - omvendt er den billigste for landbruget dyrest for samfundet.

21-02-2024 7 minutter Klima,   Politik

Danske landmænd er klar til at blokere vejene og protestere mod en CO2-afgift

Både Bæredygtigt Landbrug og Agerskovgruppen varsler protester, hvis de politiske beslutninger oven på Svarer-gruppens rapport om en CO2-afgift er utilfredsstillende.

14-02-2024 3 minutter Politik