Annonce

Annonce

En flok køer står på en tør græsmark med industribygninger i baggrunden

Klimarådet anbefaler, at der kommer mere fokus på at nedbringe udledningen af metan fra landbruget. Foto: John Hogg/World Bank/Creative Commons/flickr

Klimarådet: Klimamål ser svært ud, medmindre vi tager fat på landbruget

Med det nuværende klimamål er der stor sandsynlighed for, at Danmark ikke opfylder Parisaftalen. Det kan blive afgørende at se på udledningen af metan- og lattergas, vurderer Klimarådet i en ny rapport.

Der er en mærkbar klimagevinst at hente ved at reducere udledningen af lattergas og metan, der primært kommer fra landbruget. Det kan endda blive nødvendigt, hvis vi skal have en chance for ikke på noget tidspunkt at overstige en global opvarmning på 1,5 grader celsius.

Det vurderer Klimarådet i en ny rapport. Her har rådet set på den danske klimaindsats og de danske udledninger og omregnet dem til en global effekt for at undersøge, hvordan det ville se ud for klimaet, hvis alle lande udledte og agerede som Danmark målt per indbygger.

Analysen viser, at vi med meget stor sandsynlighed i en årrække vil overskride Paris-aftalens målsætning om at holde den globale temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader. Øgede klimaambitioner som at reducere udledningerne med 80 pct. i 2030 frem for 70 pct. eller blive klimaneutrale i 2045, som den nye regering har sat som mål, kan hjælpe, men vi kommer næppe uden om at se på udledningen af metan og lattergas.

De to gasarter adskiller sig fra CO2 ved at have en kortere levetid, men en markant højere opvarmende effekt. Ved at mindske koncentrationen af dem vil det have hurtigere betydning for klimaet end ved at nedbringe CO2, selvom CO2 qua sin høje koncentration og længere levetid er den mest problematiske drivhusgas.

"Landbruget står for en 4/5 af hele Danmarks udledning af metan. Derfor er der ingen vej udenom landbruget," siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard, i en kommentar til agriwatch.dk.

Der skal strammes op

Rådet vurderer, at der er 67 pct.'s risiko for, at 1,5 graders grænsen overskrides i en årrække ud fra de nuværende klimaambitioner, og det har undersøgt risikoen i fire scenarier, hvor ambitionerne opjusteres.

Det mest ambitiøse scenario indebærer et øget fokus på en reduktion af metangas - "fx gennem tiltag i det animalske landbrug", skriver rådet. Det indebærer samtidig, at 70 pct.'s målet i 2030 opjusteres til 80 pct., at der sættes et delmål i 2035 om en reduktion på 90 pct., og at vi opnår klimaneutralitet i 2040 - fem år tidligere end SMV-regeringens mål.

Selv med disse tiltag er der stadig risiko for, at vi overskrider 1,5 graders opvarmning, men rådet vurderer omvendt, at der er ca. 35 pct. chance for at forblive under 1,5 grader.

Reduktion af en anden potent drivhusgas lattergas, der også primært stammer fra landbruget, kan yderligere give en hurtig gevinst. Metan og lattergas udgør i dag henholdsvis 17 pct. og 6 pct. af verdens drivhusgasudledninger, mens tallene er 18 og 11 pct. i Danmark.

"Jo mere reduktionsindsatsen fokuserer på metan og lattergas, jo lavere bliver temperaturen i dette århundrede, når Danmarks udledninger skaleres op til globalt niveau," skriver Klimarådet.

Skift fokus fra CO2 til metan

Reduktionerne i landbrugsaftalens udviklingsspor er ikke vedtaget, men udgør et bud på reduktioner i 2030. Udviklingssporet indeholder blandt andet to mio. ton CO2-reduktioner fra pyrolyse, hvor kulstof lagres i jorden. Hvis man i stedet vælger at finde reduktionen i metanudledningen, vil peaktemperaturen - altså punktet hvor temperaturen topper - i det skalerede forløb sænkes betydeligt.

Udledningerne af drivhusgasser bliver ved med at sætte stige, og atmosfærens koncentration af CO2 er i dag højere end på noget tidspunkt de seneste tre mio. år. Som konsekvens af det er temperaturen steget så meget, at der er en overhængende fare for, at Danmark - og resten af verden i øvrigt - ikke kan opfylde Parisaftalen, der blev indgået i 2015.

Aftalen har som mål at holde opvarmningen et godt stykke under 2 grader med sigte på 1,5 grader, men Danmarks indsats er lige nu ikke tilstrækkelig, medmindre vi tillader, at temperaturen kommer til at overstige 1,5 grader i en årrække for så på et tidspunkt at ende på 1,5 grader, hvilket kræver, at vi får sænket koncentrationen af drivhusgasser på den ene eller anden måde.

”2030 nærmer sig, men det er en mulighed at skrue yderligere op for ambitionsniveauet, hvis man ønsker det politisk. Højere mål skal selvfølgelig følges op af konkret handling, før det gavner klimaet. Det vil formodentligt kræve betydelige tiltag i særligt landbruget og transporten, hvis klimamålene bliver skærpet,” siger Peter Møllgaard i en pressemeddelelse.

Stor forskel på 1,5 og 2 grader

Paris-aftalen efterlader rum til fortolkning, for der står ikke noget om, hvorvidt temperaturgrænsen må overskrides på noget tidspunkt, eller om den konstant skal holdes under 2 eller 1,5 grader. Klimamodeller arbejder dog hyppigt med år 2100 som skæringsår, og skulle det ske, at temperaturen overskrider både 1,5 og 2 grader i årene op til 2100 for så at lande på 1,5 grader, kan det få en række konsekvenser, sammenlignet med hvis man aldrig overskrider 1,5 eller 2 grader.

'Jo højere temperaturen kommer op, jo større er risikoen for, at verden overskrider kritiske tærskelværdier i klimasystemet. Derfor er det farligt at negligere selv små forbedringer', skriver Klimarådet i sin rapport, med henvisning til at opvarmningen kan igangsætte en selvforstærkende effekt, for eksempel hvis permafrosten smelter og udleder mere metangas fra de optøede jorder.

En nylig udgivet videnskabelig artikel identificerer 16 forskellige tipping points, og forskerne bag vurderer, at vi ved det nuværende opvarmningsniveau på cirka 1,1 grader befinder os i et udfaldsrum, hvor det er muligt, at fem tipping points allerede er krydset eller kan krydses uden yderligere opvarmning.

I værste fald kan overskridelsen af disse tipping points igangsætte en dominoeffekt, hvor et skub til den første brik sætter gang i en kædereaktion, som vælter de andre brikker.

En opvarmning på 2 grader frem for 1,5 grader betyder, at det går fra 'muligt' til 'sandsynligt', at tipping points overskrides for Grønlands indlandsis, den vestantarktiske iskappe, koralrev på lave breddegrader, permafrosten på dn nordlige halvkugle(brat optøning) og Barentshavets havis.

Ved at begrænse opvarmningen til 1,5 grader frem for 2 grader vil omkring 400 millioner færre mennesker hyppigt blive udsat for ekstreme hedebølger, stigningen i havniveauet vil være 10 cm mindre i 2100, og verdens koralrev vil "blot" indskrænkes med 70-90 pct. frem for 99 pct.

Flere artikler fra samme sektion

Fonde giver langt flere penge til at promovere kød end planter

Landbrugets afgiftsfonde bruger fire gange så mange penge på at markedsføre animalske fødevarer som plantebaserede produkter. Det får kritik fra Klimarådet.

26-01-2023 2 minutter Afsætning

Nu vil myndighederne screene flere fødevarer for PFAS

På baggrund af en rapport om fund af PFAS i økologiske æg har fødevareminister Jacob Jensen (V) besluttet, at Fødevarestyrelsen skal undersøge flere fødevarer for muligt indhold af PFAS.

26-01-2023 2 minutter Politik,   Miljø

Efter fund i udlandet: Nu vil Miljøstyrelsen undersøge, om pesticider herhjemme indeholder PFAS

I USA har man fundet PFAS-stoffer i landbrugets pesticider. Nu vil Miljøstyrelsen undersøge, om de sundhedsskadelige stoffer også er tilsat pesticider brugt herhjemme.

26-01-2023 4 minutter Miljø,   Pesticider