Tror man, at "regenerative" landbrug altid er pesticidfri, må man tro om igen

Regenerativt landbrug er blevet det nye hit i fødevaresektoren, og de store selskaber har i dén grad omfavnet begrebet.

Sidste år skrev Nestlé, Unilever og PepsiCo under på en aftale om at omstille deres produktion til regenerativt landbrug. Aftalen er et led i projektet Regenerating Together, som organisationen Sustainable Agriculture Initiative (SAI) står bag.

Også den danske bryggerigigant Carlsberg har meldt ud, at man vil have sine producenter til at dyrke regenerativt, mens Arla har etableret et pilotprojekt, hvor udvalgte gårde – såvel konventionelle som økologiske - skal dyrke ud fra regenerative praksisser.

Som forbruger er det bare ikke altid til at vide, hvad regenerativt landbrug egentlig indebærer, og tror man, at det betyder fravær af syntetiske pesticider og kunstgødning, tager man fejl. Derfor kan man også se, at store pesticidproducenter Bayer og Syngenta er en del af Regenerating Together-initiativet.

»Man definerer ’regenerativt’ vidt forskelligt, hvilket forvirrer dem, som ikke beskæftiger sig professionelt med det. Jeg ser et klart behov for, at vi med en faglig ballast tager det alvorligt og går i rette med de forskellige udlægninger, for jeg ser et forholdsvist stort potentiale i at udbrede de regenerative metoder,« siger Jon Enni Aagaard, som arbejder med regenerativt landbrug hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Kort fortalt er hensigten med den regenerative praksis at regenerere og styrke jordens sundhed og gøre den mere frugtbar.

FN har i en rapport tidligere beregnet, at ca. en tredjedel af klodens jord er på vej til at blive udpint, og fortsætter udviklingen, vil det gælde for 90 pct. af al jord i 2050.

En tredobling af arealet

Det lader da også til, at mange er ved at indse, at det ikke er en mulighed at fortsætte driften som hidtil.

Den internationale organisation Regenagri melder om en tredobling i det regenerative areal på blot ét år: I 2022 blev 487.000 ha dyrket regenerativt ud fra Regenagri certificeringsordning, mens tallet var steget til 1,46 mio. ha året efter. Regenagri, der har sin egen certificeringsordning og definition af begrebet, som tillader syntetiske pesticider, omfatter nu over 230.000 landbrug.

Men der er flere certificeringsordninger med andre definitioner som fx amerikanske Regenerative Organic Certification, der opfatter regenerativ praksis som økologisk, og dermed er hverken kunstgødning eller syntetiske pesticider tilladt.

Historien bag de regenerative landbrugsprincipper er lidt broget, for det er uklart, hvor, hvordan og hvornår de opstod.

Men ifølge Jon Enni Aagaard udspringer regenerativt landbrug - som det ser ud i dag - fra den økologiske tankegang – og er dermed oprindeligt imod brugen af syntetiske input.

Sådan er det bare ikke, hvis man spørger Nestlé Danmark. Her tillader man nemlig sine regenerative producenter at bruge pesticider.

I en mailkorrespondance med Økologisk Landbrug skriver Nestlé Danmark, at man definerer regenerativt landbrug som »en tilgang til landbrug, der har til formål at bevare og genoprette landbrugsjord og det omkringliggende økosystem ved at sikre permanent og varieret jorddække med minimal jordforstyrrelse«.

Nestlé vil indsamle data fra landbrugene, herunder måle deres brug af pesticider, og arbejde for at reducere brugen af både pesticider og kunstgødning.

Nestlé Danmark afviser dog ad flere omgange at svare på, om man vil udfase brugen af pesticider helt, og om der vil være sanktioner, hvis en producent ikke viser nogen resultater af den regenerative praksis.

»Det vil tage tid at implementere praksisserne og opnå resultater, og vi er her for at støtte landmændene i denne forandringsproces,« skriver Nestlé Danmark.

En splittet følelse

Fra økologisk hold står man med en splittet følelse. På den ene side er Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, glad for det øgede fokus på at dyrke jordens sundhed – på den anden side er hun ked af, at regenerativ praksis i nogle tilfælde kobles sammen med brugen af syntetiske pesticider og kunstgødning.

»Man kan slet ikke adskille regenerativt landbrug og økologien, for det er det samme, når man ser på, hvad økologien er rundet af og vil opnå. De regenerative principper er jo økologiens hjerte. Økologi handler om, hvordan man passer og vedligeholder sin levende jord, og det er jo det, regenerativt jordbrug er en metode til. Jeg mener, at det er cherry-picking, når virksomheder tager et selvstændigt element som de regenerative principper ud af økologien og bruger det som et enkelt parameter at markedsføre sig på,« siger hun.

Af samme grund er hun imod, at man indfører en separat mærkningsordning for regenerativt jordbrug – det giver ganske enkelt ikke mening at certificere noget, der allerede er en del af økologiens principper.

Hun kan dog godt frygte, at de store aktørers stigende fokus på og branding af det regenerative jordbrug kan udfordre økologien, når det bliver promoveret som en alternativ dyrkningsmetode.

»Økologien har så lang en historie bag sig, at nyhedens interesse har lagt sig, og nu er regenerativt landbrug så det nye, som skaber interesse. Det bringer os i en mærkelig situation, hvor vores modstand mod en ny certificeringsordning kan misforstås, som at dagens økologi bare er godt nok. Det er ikke det, vi siger,« lyder det fra Sybille Kyed, som dog indrømmer, at økologien har behov for at genoplive et fokus på, hvordan den sikrer og vedligeholder en levende jord.

Inflation i begrebet

Den europæiske økologisammenslutning Ifoam Organics Europe er også bekymret. I en skriftlig udtalelse fra sidste år udtrykte organisationens ligeledes glæde over, at der er kommet mere fokus på jordens sundhed, men Ifoam mener samtidig, at der er gået inflation i brugen af begrebet, og at det i stigende grad bliver misbrugt til branding.

»Faktisk kan enhver gård, ethvert produkt eller firma hævde at være ’’regenerativt’’, hvilket gør det umuligt at fremsætte generelle udsagn om fordelene ved »regenerativt« landbrug. Denne form for greenwashing vildleder og forvirrer forbrugerne, leder investeringer og politik i den forkerte retning, undergraver seriøse regenerative aktører og hindrer den nødvendige reelle transformation af fødevaresystemet mod bæredygtighed og agroøkologi, herunder økologisk landbrug,« skriver Ifoam.

Ifoam mener, at begrebet kun bør bruges i sammenhæng med de økologiske regelsæt og såfremt myndigheder ønsker en europæisk certificering, bør den være i overensstemmelse med de økologiske regler.

En udfasningsperiode

Sandra Villumsen, medstifter af den danske Foreningen Regenerativt Jordbrug, er enig i, at man ikke kan kalde sit landbrug ”regenerativt”, hvis der bruges syntetiske pesticider.

Omvendt mener hun, at hvis så mange landmænd som muligt skal begynde at dyrke regenerativt

på længere sigt, vil det være acceptabelt med en omlægningsperiode, hvor kravene er mere lempelige.

»Det handler om, at mikrobiologien i jorden skal fungere igen, og hvis du for eksempel jordbearbejder meget eller bruger syntetisk kemi, vil den biologiske effekt være begrænset og resultaterne udeblive. Men skal de konventionelle med på rejsen, er vi nødt til også at favne dem, og derfor mener jeg, at det skal være tilladt med et reduceret brug af syntetiske pesticider og kunstgødning i en årrække, men ikke i den endelige udgave. Jeg mener, at man først kan kalde det regenerativt, når den syntetiske kemi er udfaset,« siger Sandra Villumsen, der også er medstifter af Den Regenerative Jordbrugsskole.

Hun har netop været til møde med flere aktører fra fødevarebranchen om, hvorvidt der er behov for en certificeringsordning, og i så fald hvad den skal indebære.

Skulle der komme en ordning, er det mest sandsynligt, at den bliver udarbejdet på EU-niveau frem for på nationalt plan, og i så fald er det vigtigt, at den indeholder incitamenter til, at man forbedrer sit dyrkningssystem løbende på et resultatbaseret grundlag, mener hun.

Arbejde forude

Forude ligger en konkurrenceudfordring for økologien, så den ikke bliver skubbet af pinden som det førende, etablerede alternativ til det konventionelle landbrug, mener Sybille Kyed:

»Vi er oppe mod stærke kræfter, når det er de multinationale firmaer, der tager begrebet til sig og framer sig på det. Det fortæller mig, at vi i økologien ikke må undervurdere behovet for at genopfriske kendskabet til og fortællingen om økologi, herunder hører kendskabet til økologiens mål og principper og ikke bare det røde Ø-mærke, som jo primært er koblet til et statsligt og europæisk regelsæt,« siger hun og tilføjer:

»Og så skal vi vise, hvordan og at økologien arbejder med det regenerative og give det større opmærksomhed, så det bliver en meget aktiv del af økologien og det udviklingsarbejde, der er rundt om økologien.«