Ploven er afgørende for far og søns mål om højere udbytter og en sundere jord

Med centimeters nøjagtighed skærer syv stålskær gennem det grønne dække af planter i det østsjællandske landskab og efterlader jorden glinsende sort.

Jorden blotter sig, regnorme vrider sig, og sultne måger følger traktoren og ploven, nærmest som en levende hvid sky. Der er masser af liv under overfladen.

Ploven styres via traktorens GPS, og dybden kan bestemmes ned til en centimeters nøjagtighed, alt efter hvilken type ukrudt der findes på marken, og hvor dybt det er nødvendigt at pløje netop her.

Det har traktorføreren Frederik Olsen undersøgt på forhånd sammen med sin far, Ole Olsen, som han dyrker jorden sammen med.

»Det er jo ikke som i gamle dage, da man per automatik kørte i 20-25 centimeters dybde. Vi kører i dag 18 centimeter, og vi varierer lidt for ikke at lave en pløjesål og afhængigt af, hvad vi har af ukrudt. Har vi ikke noget stærkt rodukrudt, der kræver, at vi kommer langt ned i jorden, kører vi ikke ploven langt ned,« siger Frederik Olsen, mens han koncentreret navigerer ploven gennem landskabet fra det avancerede cockpit.

For økologerne Frederik og Ole Olsen er deres topmoderne, syvfurede vendeplov en forudsætning for at dyrke økologiske planter, mens de samtidig forsøger at regenerere jorden.

Ploven er afgørende

»Der er to muligheder for regenerativt landbrug, som verden er lige nu: Den ene mulighed er plov og ikke noget kemi, og den anden er kemi og ikke nogen plov. Ploven har vi haft i mange tusind år, og den har aldrig ødelagt noget. Kemien har vi haft i 70-80 år, og dens virkning kender du selv svaret på,« siger Ole Olsen, mens vi står med fødderne i markens sorte, nypløjede muld.

Her skal vi ikke stå længe, før vi ser en regnorm, der nu ufrivilligt titter frem og vrider sig i mulden.

Sammen driver far og søn 470 ha økologisk planteavl i det østlige Sjælland – denne dag pløjer de en mark ved Herfølge. Alle afgrøder er salgsafgrøder, og i bedriften indgår der biogasgylle fra hhv. Køng og Solrød Biogasanlæg.

»Vi har ingen husdyr, men frøavl, kornavl – alt hvad der er penge i,« siger Ole Olsen.

I markplanlægningen sørger de for at lave så stor en variation som muligt i afgrøderne og efterafgrøder som led i arbejdet med at opbygge jorden.

»Vi hæver kulstofindholdet i jorden ved at have rigtig mange afgrøder. Sådan noget som frøgræs giver jo 3,5 ton kulstof i jorden, og vi fjerner ingen halm – den bliver snittet, og det giver typisk et ton kulstof per ha. Vi har et meget varieret sædskifte, hvor vi hele tiden prøver at blande det, og kører samtidig alt det ind vi overhovedet kan med efterafgrøder,« siger Ole Olsen og tilføjer, at efterafgrøderne også bruges i ukrudtsbekæmpelsen.

I ukrudtsbekæmpelsen spiller ploven dog den væsentligste rolle i deres landbrug, ud fra den filosofi at jorden skal ligge sort så kort tid som overhovedet muligt. Især når der skal sås vinterhvede i det ustabile vejr omkring 1. november, er det vigtigt, at der bliver sået umiddelbart efter pløjningen.

»Jeg kører med såmaskinen umiddelbart efter ploven, og derfor skal der være kapacitet på den. Ploven kan følge fire meter rotorafsæt, og det vil sige, at Frederik kan pløje lige så meget op, som jeg kan nå at så. Han skal ikke stå op, før en vis mand får sko på for at være foran mig - vi kan følges ad,« siger Ole Olsen i marken med et smil, mens sønnen, Frederik Olsen, er i gang med at vende den store vendeplov i baggrunden – klar til at bryde overfladen med endnu syv furer.

»Vi kan forsvare pløjningen med, at vi ikke skal ligge og køre tre gange med et andet redskab bagefter. Ploven tager det ligesom i første hug. Det betyder også, at når såmaskinen kører ud, kommer vi først igen med en mejetærsker et lille år efter,« siger Frederik Olsen.

Jorden skal omstilles

Gennem årene er deres driftsarealer vokset. Når de har fået mere jord – ofte konventionelt der skal omlægges – kan det tage tid at få jorden omstillet til deres form for regenerativ økologisk planteavl. At få jorden tilbage i strukturer, der igen ligner noget fra fortiden.

»Som jorden var i gamle dage, var den frugtbar. Nogle har virkelig kørt hårdt på vej ud over kanten, fordi de gennem mange år har fjernet halm og har kørt ensidigt sædskifte kun med kunstgødning. Jorden kan holde til mange ting, men det tager lang tid at vende den, når først den er derude over,« siger Ole Olsen.

Hos Ole og Frederik Olsen er det vigtigt, at jorden ikke kun får tilført gødning fra planter og efterafgrøder. Her er det helt afgørende, at der også bliver tilført organisk materiale – blandt andet i form af gylle fra to biogasanlæg.

»Jeg mener jo, at man ikke kan køre et sædskifte baseret på enten gylle af den ene eller anden art, eller at man sår efterafgrøder om foråret. Det er ikke et enten eller - det er et både og,« siger Ole Olsen og fortsætter:

»Optimalt set, i min verden, er det godt med 20 til 25 pct. græs. Så kører det. Og skal man sælge halm, skal man virkelig have noget for det, ellers skal man have noget andet retur. Det er en cyklus: Det, vi får fra biogasanlægget, er jo baseret på madaffald, og vi flytter vores afgrøder ind til forbrugere, og forbrugerne kommer med noget igen til os. Og så kører det rundt. Det er det, det drejer sig om.«

Siden familien omlagde til økologi, er det gået fremad for jordens frugtbarhed og dermed også for udbytterne – bl.a. takket være principperne med ploven, efterafgrøderne og biogasgyllen.

»På et tidspunkt havde jeg en plan om, at vi skulle have et gennemsnit på korn - og nu snakker jeg kun korn - på fem ton per ha. Det mål har vi nået, så vi vil videre. Vi skal kunne høste 80 pct. af et konventionelt udbytte med en tredjedel input i kvælstof, det er vores helt klare mål, og min søn er meget ambitiøs - jeg vil næsten sige ærekær - om, at det skal kunne lykkes,« siger Ole Olsen.

Ploven spiller for dem altså en vigtig rolle for at nå de ambitiøse mål. Selv om de østsjællandske økologer sætter stor pris på deres nye, syvfurede vendeplov, ser de den dog også som et nødvendigt onde, de egentlig helst ville undgå, hvis forskerne kan komme med noget bedre:

»Der er ingen tvivl om, at det optimale vil være at køre et regenerativt landbrug uden plov eller uden kemi. Indtil nogen har fundet ud af, hvordan vi gør det, så har vi ploven. Men der skal forskes i det, det er helt sikkert,« siger Ole Olsen.
Artiklen er skrevet i projektet ’Best practice – robust økologisk planteproduktion’ med støtte fra Planteafgiftsfonden.