Trepartsminister: Økologien kommer til at fylde meget i den grønne trepart

Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S) og hans partifælle Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune, må siges at være tilløbsstykker.

En tilhører talte 80 stole, men på en eller anden måde var der 87 tilmeldte, så mens Jeppe Bruus var i gang med at tale, måtte hotelmedarbejdere snige sig ind med flere stole og sætte gang i klimaanlægget for at afkøle det godt fyldte lokale på Sinatur Hotel Sixtus i Middelfart.

Her var de to politikere mødt op mandag aften for at tale med Økologisk Landsforenings medlemmer og andre interesserede om økologiens rolle i den grønne trepartsaftale.

»Uanset hvordan vi vender og drejer det, kommer økologi til at fylde meget i den grønne trepart,« sagde Jeppe Bruus, som anerkendte, at økologiens belastning af naturen og drikkevandet er mindre end ved konventionel drift.

Han erkendte dog, at det lige nu ikke går så godt for økologien, som groft sagt er stagneret både i areal og salg trods politiske ambitioner om en fordobling frem mod 2030.

»Økologi er jo kendt for kvalitet og integritet, og den har fortsat bred politisk opbakning. Men vi må også bare være ærlige og sige, at det skal gå noget bedre, end det gør i dag. Vi skal have indfriet vores ambitioner, og det er vi optagede af. Vi skal reducere vores samlede landbrugsareal med 15 pct., samtidig med at vi skal fordoble det økologiske areal,« sagde ministeren.

Flere penge i finansloven

Han nævnte, at der i finansloven netop er afsat 45 mio. kr. årligt til Fonden for Økologisk Landbrug – midler, som kommer oven i de midler, man i forbindelse med treparten afsatte til øget økologisk arealtilskud og omlægningstillæg.

»I det hele taget arbejder vi også med at finde nye værktøjer til at reducere landbrugets klimaaftryk. Skal vi indfri de økologiske ambitioner skal vi op i en helt anden skala, et helt andet gear. Vi skal finde nye afsætningsmuligheder i Danmark og vores nærmarkeder i udlandet og samtidig sørge for, at vi får brugt økologien som et aktivt virkemiddel i opgaven med at omlægge vores arealer. Jeg kigger også ind i den sikkerhedspolitiske situation, og at vi skal producere mere bæredygtigt med mindre import og større selvforsyning,« sagde Jeppe Bruus.

Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen fremviste en stor planche med et kort over Middelfart Kommune som eksempel på, hvordan den lokale trepart havde udpeget de forskellige arealer i kommunen, så man bl.a. kan komme udvaskningen af næringsstoffer til livs.

Ingen fisk tilbage

Borgmesteren har ved selvsyn oplevet, hvordan fiskene er forsvundet fra farvandene: Da han som barn fiskede med sin farfar, var der rigeligt med fisk. Da han fiskede med sin far, var de mindre og havde fået bylder som følge af kemisk forurening. Når han fisker med sine børn nu, er der stort set ingen fisk.

Kommunen har også forbudt brugen af sprøjtemidler på 1.800 ha, hvoraf der lige nu drives landbrug på 1.200 af dem.

Hvordan trepartsaftalerne kommer til at se ud i samtlige kommuner, er stadig et ubesvaret spørgsmål, og flere af de økologiske landmænd, som var til stede, var ikke just optimistiske trods ministerens rosende ord.

Det blev påpeget, at økologerne ikke har lige så mange reduktionsværktøjer som de konventionelle, der f.eks. kan klimakontrollere staldene og tilsætte Bovaer i foderet, så køernes metanudledning sænkes, og at kulstofoptaget i økologiske græsarealer lige nu ikke bliver medregnet som et klimavirkemiddel.

Et andet problem er, at der er særligt mange økologiske mælkeproducenter i netop de områder, hvor der er størst behov for udtagning af landbrugsjord.

Man har dog truffet et politisk valg, om at økologien ikke må stilles dårligere, fastslog Jeppe Bruus:

»Så når vi nu kommer med en klimaafgift, har vi indført en bagatelgrænse, som en del økologer ligger under,« sagde han bl.a. og påpegede, at økologerne står stærkere end de konventionelle, når der bliver lavet en målrettet kvælstofregulering baseret på den faktiske udledning.

Skal finde flere værktøjer

Der er dog stadig brug for mere viden om, hvordan økologernes lagring af kulstof på græsarealerne kan blive krediteret i forbindelse med en klimaafgift, og hvor meget forskellige fodersammensætninger forurener.

»Vi skal sørge for at få flere og flere værktøjer, og jeg har ikke alle svar lige nu – det er noget, vi skal arbejde med de kommende år. Men vi er enige om, at græsarealer lagrer CO2,« sagde Jeppe Bruus.

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, efterlyste, at regeringen og kommunerne begynder at fremhæve økologien som et decideret virkemiddel, når man skal indgå lokale aftaler om at beskytte grundvandsdannende områder fra sprøjtemidler.

Hertil svarede Jeppe Bruus, at hendes input var noteret.

Og hvad så med de mange dyr i dansk landbrug? ville mælkeproducent Sten Dissing vide. For hvordan kan man fastholde det høje antal dyr, når 15 pct. af landbrugsarealet skal udtages, og man samtidig vil beskytte både grundvandet, farvandene og dyrevelfærden?

»Havde vi haft det udgangspunkt inden forhandlingerne, at vi f.eks. skulle reducere antallet af husdyr med 15 pct., så ville vi have fortsat den diskussion, vi har haft i årtier, for så havde vi ikke rykket os. Jeg kunne måske have lavet en aftale med den ene side af Folketinget, men det var aldrig blevet implementeret. Jeg har fuld respekt for synspunktet, men det var ikke vores udgangspunkt, for så var der aldrig kommet en trepart i stand,« sagde Jeppe Bruus og fortsatte:

»Betyder det så, at når vi tager 15 pct. af arealet ud, så kan der være det samme antal dyr som nu? Nej. Du kender også harmonikravet. Det er ikke en målsætning at få en mindre animalsk produktion, men det er en afledt konsekvens. De dyr, vi har, skal leve mere bæredygtigt, vi vil tage 15 pct. af arealet ud og samtidig fordoble økologien.«