Annonce
Annonce
Gert Lassen i en nysået kløvergræsmark efter vinterbyg. Den er bearbejdet med tallerkenharve og en dyb harvning for at sikre porøs jord til græsmarken, der skal holde i otte-ti år. Kløveren er spiret frem efter blot seks dage. Foto: Karen Munk Nielsen Foto: Karen Munk Nielsen
Ellinglund har droppet ploven
I håb om en mere frodig jord har Gert Lassen, Ellinglund, skiftet ploven ud med en Celli-fræser, der kun bearbejder de øverste centimeter af jorden.
Efter fem eksperimenterende år begynder der at tegne sig et pløjefrit system, der fungerer, på den økologiske kvægbedrift Ellinglund i Funder ved Silkeborg.
Her udfordrer Gert Lassen den økologiske tyngdelov ved at have solgt ploven og flyttet den nødvendige bearbejdning af jorden tættere på overfladen. Indtil videre går det meget godt, konstaterer han.
»I begyndelsen troede vi, at vi bare skulle harve dybt og mange gange, men det har jorden jo heller ikke godt af, og vi brugte også en masse diesel på det. Hen ad vejen har vi fundet ud af, at vi har brug for forskellige redskaber for at lave en mindre indgribende jordbearbejdning,« fortæller Gert Lassen, som derfor i år har investeret i en tre meter bred Celli-fræser.
Den arbejder helt overfladisk i jorden og med flere omdrejninger og er derfor god til at skille plantens top fra roden.
Ellinglund i tal
- 650 ha inkl. skov; heraf 200 ha med enårige afgrøder
- 370 malkekøer inkl. ammetanter
- Jordbearbejdning: Celli-fræser og sædvanlige harver. Såning sker med skiveskærssåmaskine.
- Tæt på 100 pct. grønne marker
For at lave et godt arbejde, skal den køre langsomt – højst fire km/t. Til gengæld kræver den ikke meget trækkraft og diesel. I stedet for pakvalse har fræseren bærehjul, der styrer dybden.
Løsner jorden
Gert Lassen har brugt fræseren i både kløvergræs og efterafgrøder forud for etablering af havre med lucerneudlæg. Ud over fræsning har han harvet markerne en enkelt gang for at løsne jorden lidt dybere.
»Jeg vil gerne undgå de dybe behandlinger, men jeg vil også gerne løsne jorden forud for kløvergræsmarkerne, som skal ligge i mange år. Det synes jeg godt, jeg kan forsvare,« siger han.
Gert Lassen eksperimenterer ikke kun med pløjefri dyrkning. Gennem de senere år har han også forlænget græsmarkernes omdriftstid, så de nu ligger i op til 8-10 år.
Stop for gylle
Samtidig er han holdt op med at tilføre gylle til afgræsningsmarkerne og har på den måde også taget en stor del af trykket af markerne. Alt sammen bidrager til et mere skånsomt dyrkningssystem, hvor biologien i højere grad skal gøre arbejdet.
»Efterafgrøder er en vigtig del af det. Vi skal have planterødderne til at løsne jorden og overtage plovens arbejde. Det er det, vi arbejder på, men det er også det, der er svært, og vi er der slet ikke endnu,« siger Gert Lassen.
Erfaringerne med at drive jorden uden plov er indtil videre gode. Udbytter og ukrudtstryk er uændret. Og så er der en meget konkret og synlig gevinst:
»Vi har tit haft problemer med sandflugt både forår og efterår, men risikoen er meget mindre nu, fordi der er så meget organisk stof i overfladen,« konstaterer Gert Lassen.
Hans lyst til at eksperimentere med jordbearbejdningen er drevet af nysgerrighed og et ønske om at give en frugtbar jord i god stand videre:
»Jeg har altid tænkt, at 'no till' ikke er muligt som økolog, men vi kan godt lade os inspirere af det. Jeg er ikke religiøs omkring pløjefri dyrkning. Bliver der brug for at pløje, så pløjer vi, men det er noget andet, vi vil. Så må vi se, om vi kan blive så dygtige til det, at vi kan holde udbytterne.«
Flere artikler fra samme sektion
Danmark har mistet 21 frostdøgn, og det varsler problemer for landbruget og miljøet
Færre frostdøgn giver bedre betingelser for skadevoldere i landbruget og øger derfor behovet for at bruge kemi. Danmark er blandt de lande, der har mistet flest frostdøgn som følge af global opvarmning, viser en ny analyse.
Kokke i offensiv for økologiske bælgfrugter
For tredje år i træk har en gruppe kokke bidraget til den grønne omlægning ved at udvikle nye retter med klimavenlige bælgfrugter som en vigtig ingrediens.
Nye tal viser, at økologer presses på økonomien
Det gennemsnitlige driftsresultat i 2023 hos økologiske heltidslandmænd faldt mere end resultatet for konventionelle heltidsbedrifter. Resultatet for de økologiske planteavlsbedrifter endte negativt for første gang siden 2010.