Her er fødevarebranchens klimaanbefalinger til regeringen

Der er potentiale til at reducere fødevareklyngens udledning af drivhusgasser med 62 pct. i 2030 i forhold til 1990. Og gennem forskning og udvikling er der mulighed for yderligere reduktioner, så man når op på 72 pct. i 2030, svarende til en reduktion på 14,8 mio. ton.

Det vurderer regeringens klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren i sin nye rapport, hvori sektoren giver sine anbefalinger til, hvordan den kan bidrage til et klimaneutralt samfund i 2050. Omkostningerne forbundet med tiltagene vurderes at ligge i omegnen af sammenlagt 25,6 mia. kr. fra 2021 til 2030. 

Partnerskabets vigtigste anbefaling er at udtage de første 47.400 hektar lavbundsjord i Danmark, hvilket skal muliggøres ved, at staten og eventuelle private fonde eller andre interessenter sætter de nødvendige ressourcer af til at opkøbe, omlægge eller give erstatning til jordejere for at omlægge jorderne.

Den næstvigtigste anbefaling er så at udtage yderligere lavbundsjorder, altså ud over de 47.400 hektar. 

"Jeg synes, at man skal lægge mærke til, at nogle af de retninger, der er i rapporten, er identiske med finansloven, som blev forhandlet i efteråret," siger Anders Kronborg, fødevareordfører for Socialdemokratiet, til Fagmediet Økologisk. 

Han afholder sig dog fra at gå ned i detaljer om anbefalingerne grundet de ekstraordinære omstændigheder forårsaget af coronavirussen.

"Det, som landbruget kommer med, er seriøst og gennemarbejdet, og vi vil gerne give et seriøst og grundigt svar. Og derfor skal vi have den fornødne tid og ro til at give et ordentlig svar," siger han.

Af samme årsag ønsker han heller ikke give en tidshorisont for, hvornår regeringen er klar til at gå i dybden med rapportens anbefalinger og diskutere dem.

I alt er partnerskabet, der inkluderer Økologisk Landsforening (ØL), kommet med forslag til 22 tiltag, hvoraf 14 direkte vedrører landbruget. 

En del af anbefalingerne er nogle, som ØL til daglig har arbejdet eller stadig arbejder for; at man indfører klimatjek og handlingsplaner på bedrifterne, øger andelen af græs i sædskiftet til græsproteinproduktion, hyppig udslusning af gylle, flere træer, national kildesortering af madaffald, mindskning af madspild, og at man drøfter initiativer, der gør økologi klimaneutralt. 

Alligevel er foreningens adm. direktør, Helle Borup Friberg, ikke helt tilfreds med de anbefalinger, som man kunne blive enige om.

"Jeg synes, det er supergodt initiativ og stærkt lederskab, at man får nedsat klimapartnerskabet. Vi er rigtig glade for at have været med og kunnet bidrage og glade for, at økologi er med som et af virkemidlerne. Med det sagt er der en hel del ting i rapporten, som vi forholder os kritisk over for, og som vi gerne havde set anderledes ud. Men af hensyn til den nuværende stiuation vil vi afvente og uddybe den kritik på et senere tidspunkt," siger hun.

Også Landbrug & Fødevarer (L&F) vil vente med at kommentere på rappporten af hensyn til de ekstraordinære omstændigheder skabt af coronavirussen.

"Lige nu arbejder vi på højtryk for at understøtte dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser. Derfor har vi valgt ikke at kommentere vores klimarapport for nuværende. Det er utidigt, og vi risikerer, at den akutte og ekstremt vigtige opgave med håndteringen af COVID-19 bliver yderligere kompliceret, og at den langsigtede klimaopgave bliver sat tilbage," skriver Jais Valeur, CEO for Danish Crown og formand for klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren, samt Anne Arhnung, adm. direktør i L&F i en fælles udtalelse.

Partnerskabet repræsenterer landbrug, akvakultur, skov, forarbejdning og forbrug og består af i alt 27 repræsentanter fra både tænketanke, brancheorganisationer, producenter og forskningsinstitutter.